12. februar 2010, 13:56 – opdateret 12. februar 2010, 14:36

Tysklands kansler, Angela Merkel, fortalte i går på vegne af EUs regeringsledere at EU-landene er parate til "beslutsom og koordineret aktion" for at støtte det hårdt plagede euro-medlem.

Investorerne er dog ikke imponerede. Politikerne er nemlig alt andet end konkrete, når der bliver spurgt til hvordan Grækenland helt konkret skal støttes.

"De er nødt til at levere varen i næste uge. De har udtrykt solidaritet, og nu er de nødt til at forklare hvad det går ud på, og kvantificere det nærmere," siger porteføljeforvalter Andrew Bosomworth fra verdens største obligationsinvestor, Pimco, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Græske renter stiger igen

Konsekvensen er, at investorerne fredag har solgt ud af de græske statsobligationer.Det betyder, at den effektive rente på en græsk fem-årig statsobligation i dag er steget til 6,02 pct. fra 5,90 pct. i går. Det er dog stadig lavere end forrige torsdag, hvor renten toppede i 6,88 pct. Til sammenligning er den tilsvarende obligationsrente i Tyskland på 2,25 pct.

Grækenlands problem er fortsat, at statsfinanserne er helt ude af kontrol. Sidste år var budgetunderskuddet på 12,7 pct. af bruttonationalproduktet, hvor grænsen for et euro-medlem ellers går ved 3 pct.

Hullet i statskassen og tilbagebetaling af eksisterende gæld betyder, at Grækenland i år skal sælge statsobligationer for 53 milliarder euro, eller 394 milliarder kr., svarende til en femtedel af landets bruttonationalprodukt. Hvis obligationerne ikke kan sælges, risikerer Grækenland at gå økonomisk ned.

Mistro til genopretningsprogram

Premierminister George Papandreou fra socialistpartiet PASOK har lanceret en spareplan som ifølge økonomer godt kan få statsfinanserne under kontrol - hvis den vel at mærke bliver gennemført som planlagt, hvilket sjældent er tilfældet i græsk politik. Og Athen er allerede blevet paralyseret flere gange denne uge af strejkende arbejdere, der er dybt utilfredse med beskæring af de offentlige lønninger.

Det er også uklart, hvem der skal betale for en redning af Grækenland. Danmark har indtil videre forholdt  sig passiv, men Storbritannien og Sverige, der begge lige som Danmark står uden for euro-samarbejdet, har været stærkt kritiske over for den græske regering.

Grækenland må selv løse problemerne

"Det er vældigt vigtigt når man ser på Grækenland at man følger op, overvåger og vurderer, hvilke tiltag de faktisk kommer med som gør, at man ikke bare kommer med planer, der de facto er luft," siger Sveriges finansminister, Anders Borg, til  nyhedsbureauet Direkt.

Anders Borg mener kun det er Grækenland selv, der kan løse problemerne. Og selv om den græske krise allerede har svækket euroen, så afviser den svenske finansminister, at nervøsiteten kan brede  sig til større euro-medlemmer med budgetproblemer, som Spanien.

"Grækenland har jo fået et underskud på  12  pct. af bruttonationalproduktet uden et egentligt fald i økonomien, mens det i Spanien nærmere handler om kraftigt stigende arbejdsløshed, som har forårsaget problemer for de offentlige finanser. Det taler for, at de langsigtede strukturelle problemer i Grækenland er langt større end i Spanien," sagde Anders Borg, der også lægger vægt på, at Grækenland selv har indrømmet, at man forfalskede økonomiske nøgletal for at komme med i euroen.