Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Integrationen snegler sig afsted på arbejdspladsen

Integrationen på det danske arbejdsmarked får absolut ingen topkaraterer. Der er stadig kun 44 procent af de ikke-vestlige

indvandrere, der har arbejde. Mange føler sig diskrimineret - og selvom nydanskerne kun fylder fem procent af befolkningen

sluger de 35 procent af kontanthjælpen.



Det viser Rockwool Fondens Forskningsenheds gen-interview med 3.500 nydanskere.

De ikke-vestlige indvandrere er blevet interviewet i 1999 og altså igen i 2001 - og forbedringerne skal nærmest findes

med en lup.



- Vi er nået til et integrationsniveau, der ikke er godt nok på sigt. Den økonomiske sagkundskab

forventer ikke otte års højkonjunktur. Så det, at de ikke-vestlige indvandrere har dårlige danskkundskaber,

lav uddannelse og for for kvindernes vedkommende svage sociale kontakter - udtrykker et kulturmønster, der er ubevægeligt.

Alle tal tyder på, at den danske velfærdsstat har store udfordringer i fremtiden, siger forskningschef i Rockwool Fonden

Gunnar Viby Mogensen.



76 procent af danskerne har arbejde, og det har 61 procent af de vestlige indvandrere også.



Det

er derimod kun 44 procent af de ikke-vestlige indvandrere, der har job. Og der er store forskelle afhængig af, hvor de pågældende

kommer fra. Værst ser det ud for somaliere og libanesere, mens polakker er i høj kurs.

Ingen arbejdsgevinst

Det

giver arbejde at kunne dansk. En anden af de positve tendenser er, at godt 25.000 indvandrere har fået arbejde gennem de sidste

tre års højkonjunkturer.



Men danskerne er stadig i klart overtal blandt topledere og lønmodtagere med kompetencekrævende

job. Og tilbage er de ikke så krævende job til indvandrerne. Hvis indvandrere er selvstændige, driver de for 60

procents vedkommende en kiosk, en restaurant eller er inden for handel og reparationsvirksomhed.



Hele 37 procent af indvandrerne

føler sig diskrimineret, når de søger job. Men værre er, at det gælder for 36 procent af indvandrerne,

at de vil tjene mindre end 500 kroner ekstra på at få arbejde end ved at være på overførselsindkomst.

Og selvom indvandrerne kun fylder fem procent i befolkningen, så snupper de 35 procent af kontanthjælpen. Derfor giver

de ikke-vestlige danskere hele tiden negative økonomiske effekter for samfundet.

Skopudser-job

Integrationsminister

Bertel Haarder (V) beklager, at velfærdssamfundet er så dårligt til at absorbere nydanskere, der har lav produktivitet,

dårligt sprog og ringe tilpasningsevne på arbejdspladserne.



- Helt katastrofalt er det i ungdomsuddannelserne. Derfor

vil jeg på et stort arrangement på Base Camp udpege nogle nydanske ungdomskonsulenter, der skal være rollemodeller,

siger Bertel Haarder, der vil have brudt med flygtninge og indvandreres indstilling til, at det er en naturlov, at man skal på

offentlige ydelser i Danmark. Han vil derfor have nydanskere ud af det, han kalder aktiveringsfælden. For det er ødelæggende

for stoltheden og arbejdsmoralen.



- Det værste man kan sige i debatten er, at vi ikke skal have skopudser-job i Danmark.

Men vi skal i hvert fald have arbejdspladser, hvor man ikke behøver at være fuldt arbejdsdygtig. Derfor er virksomhedspraktikken

i den nye arbejdsmarkedsreform "Flere i arbejde" afgørende for integrationen i fremtiden, fastslår Bertel Haarder,

der mener, at vi på den måde undgår den mest ulykkelige situation for mange i Danmark. Nemlig at være udlænding

uden arbejde. Så hellere have et dårligt arbejde til en dårlig løn - det er bedre end at være udstødt.



Den

forhenværende udlændingepolitiske ordfører fra Socialdemokratiet, Ritt Bjerregaard, er også enig i, at man

er nødt til at gøre noget ved integrationen, når fem procent af befolkningen får 35 procent af kontanthjælpen.



-

Men vi er nødt til at anskue nydanskerne anderledes. Ikke som sociale tilfælde, men som ressource-personer. De skal blive

dygtige til dansk, så de kan få job, siger Ritt Bjerregaard, der mener, at svaret på problemerne ikke er at sige

til de indvandrere, vi har i landet: I er alt for dyre - ud med jer!!.



- Vi skal fokuseres på dem, vi har i landet, fremfor

kun at se på hvem, der kommer ind i landet. De skal gøres i stand til at klare sig selv. For fortsætter vi udviklingen

med åbne øjne, så skaber vi en underklasse, lyder Ritt Bjerregaards vurdering.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen