Del : SMS
Berlingske Business

Integraler, fredagsbar og stærke sociale bånd skaber DTU-byen

03BUSPix-DTU-kollegiehygge.jpg
På Kampsax Kollegiet, der primært huser de efterspurgte studerende fra de naturvidenskabelige uddannelser, er der et tæt socialt sammenhold med faglige og private udvekslinger. Både tonen og påklædningen er meget uformel. Foto: Nikolai Linares

Danmarks Tekniske Universitet er en verden for sig – på godt og ondt. Et besøg i »byen« afslører hurtigt et stærkt studiemiljø for dem, der går all in i Lyngby, men der er ikke meget plads til de unge, der vil dyrke storbyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Hvornår var du sidst ude af campus?« bliver der råbt ude fra gangen.

Oliver Ørnfeldt-Jensen sidder inde på sit kollegieværelse. Han er andet-års studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og hans 12 kvadratmeter store værelse er dekoreret med flasker i vindueskarmen, tre guitarer på væggene og en beholder med aftensmad fra i går på sofabordet foran sengen.

»Det ved jeg ikke. For et par uger siden måske,« svarer han kammeraten.

Industrien: Nu kommer væksten og tusindvis af nye job Kommuner

Ifølge Oliver Ørnfeldt-Jensen er der ingen grund til at forlade området omkring DTU. Der er ikke længere end 500 meter mellem kollegiet og undervisningslokalerne, og midt imellem ligger der en Netto, der har åbent fra otte til midnat.

Oliver Ørnfeldt-Jensen er glad for sit studie og livet omkring det, og det er en kendt sag, at Danmark har brug for flere unge som ham. Flere der søger ind på de naturvidenskabelige uddannelser og dygtiggør sig som morgendagens forskere og ingeniører.

Kun 2,6 pct. af 15-årige danskere planlægger at læse til ingeniør, mens gennemsnittet i OECD er 6,9 pct. Hvis erhvervslivets efterspørgsel på ingeniører skal mættes, skal der uddannes 6.000 ingeniører om året – næsten 2.000 flere end i dag ifølge Engineering for the Future.

I årtier har private og offentlige institutioner forsøgt at overbevise flere unge om at gå i den retning, men måske er campus-livsstilen ikke for enhver? Og afholder det måske lige så meget én type studerende, som det tiltrækker en anden?

06BUSkapital-coach.jpg

Berlingske Business tog derfor forbi DTUs campus i Lyngby en almindelig fredag. Det kan være svært at gennemføre studierne, hvis man ikke er klar til at engagere sig i det sociale liv omkring universitetet, forklarer en tidligere rusvært for de nystartede elever, der i fredagens anledning er iklædt tyrolerkostume.

»De nye, der holder fast i at ville blive i København, ender for det meste med at droppe ud inden for det første halvandet år,« siger han

Når man bliver introduceret til rusvært-rollen, får man forklaret, hvilke typer studerende man vil møde. En af dem er københavnertyperne, og de defineres ved at være sjældne gæster i fredagsbaren, som finder deres egne fællesskaber inde i København.

Den ene af de to piger, der også bor på kollegiet, bakker op om, at det sociale liv omkring universitetet helst skal have høj prioritet. Hun mener i øvrigt, at det sociale sammenhold har en positiv indvirkning på det faglige niveau, og det er dét, der adskiller DTU fra andre naturvidenskabelige uddannelsessteder.

Oliver Ørnfeldt-Jensen uddyber:

»Man kan jo ikke sætte sig på en bar i København og diskutere integraler med hvem som helst.«

Så hvorfor skulle han tage ind til storbyen, når transporten er besværlig og bajerne dyrere?

23-årige Marcus Edelgarts morgener begynder tidligt i Husumgade på Nørrebro. Han skal nå at drikke en kop espresso, inden han hopper på sin hvide fixi-cykel og tilbagelægger 13 km på ruten mod DTU i Ballerup, hvor han studerer eksportteknologi.

»Jeg vidste godt på forhånd, at jeg ville opsøge det sociale aspekt mindre på DTU, end hvis jeg var begyndt på Københavns Universitet (KU). Det er en anden type mennesker, der går herude end på KU,« siger han.

Frida Frost

Selv om flere søger ind på DTU hvert år, er der også nogle, som falder fra igen. Frafaldsprocenten på DTU var 28 pct i 2013. Underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, er en af dem, som gerne ser, at udbuddet af ingeniører møder efterspørgslen i endnu højere grad.

»Der findes en gruppe af unge, som er meget dygtige til matematik, men som tænder lidt af på det meget ingeniør-agtige. Det er vigtigt at understrege, at nørderne er dygtige fagligt og har en stor begejstring for deres fag. Vi har ingen interesse i, at ingeniørerne er streetsmarte, men ikke fagligt dygtige. Men man kan altså sagtens være supernørd og samtidig gå i smart tøj og kunne lide anden musik end heavy metal,« siger Charlotte Rønhof.

Heavy-metal bandet Metallica leverer baggrundstonerne til en af universitetets syv barer i ‘Pejsestuen’. På bordene er de tomme øldåser stablet i høje tårne, og slidte bøger som ‘Data- og telegrafiteori’ og ‘Introduktion til elektrodynamik’  ligger henslængt i en lav reol.

På vej fra auditoriet til Pejsestuen vandt Jonas Friis Kjær, der også er rusvært for de nye studerende, et Pluto-kostume fra en af de andre studerende. På DTU kan man sagtens møde op til forelæsning i et dyrekostume eller klipklappere.

»Her er alligevel så få piger at imponere, så der er god plads til mandehørm,« siger Jonas Friis Kjær.

Han har lynet hundehovedet ned på ryggen og sidder med en øl i hånden. Inden aftenen er omme planlægger han at besøge en af de fire oktoberfester og Matematiktorvet, hvor hovedtrappen er scene for en øl-konkurrence.

Marcus Edelgart vender atter snuden mod Nørrebro. Han bliver højst til to øl i fredagsbaren, så trækker aftalerne i København i ham igen.

»De venner, mine medstuderende hænger ud med, har de mødt på DTU. Jeg kan mærke, at der er et stærkt socialt miljø omkring de folk, som gider at engagere sig. Det bliver sådan en helt lille by af mennesker«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere