Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Industrien presser på for større kommuner

Industrien forstærker presset for at få de danske kommuner til at gå sammen i større enheder, så de

kan klare fremtidens opgaver billigere og mere effektivt.



Formanden for Dansk Industri i Ribe Amt, Ole Jørgensen, mener,

at der med 14 kommuner er alt for mange små i hans eget amt.



- Vi har som virksomhed medarbejdere fra mange kommuner, og

inden for integration og sygedagpenge har vi sager med en række kommuner. Det er ikke ens, hvad der foregår de enkelte

steder, og det er bøvlet med så mange kontaktpersoner. Også miljøsager behandles for vilkårligt, siger

Ole Jørgensen, der er chef for Ribe Maskinfabrik.



Han bakkes op af DI''s regionalpolitiske chef, underdirektør Gitte Bengtsson:



-

Naturligvis er det positivt, at mange kommuner allerede nu samarbejder om opgaverne. Men det tager også kræfter. Derfor

siger vi: Når du har større enheder, kan du også gøre ting mere effektivt, siger Gitte Bengtsson.



Hun

vil ikke lægge sig fast på, hvor få kommunale enheder, landets 275 kommuner skal smeltes sammen til og henholder

sig til, at DI''s adm. direktør, Hans Skov Christensen, har udtalt, at 100 kommuner måske er et realistisk mål.



-

Andre ved bedre end vi, hvor store kommunerne skal være, blandt andre regeringens strukturkommission. Men debatten skal komme

på to fronter, lokalt og centralt, hvorfra anvisningerne skal komme, siger Gitte Bengtsson.



Borgmesteren i den lille sønderjyske

kommune, Broager, Jørn Lehmann Petersen, S, opfordrer kraftigt regeringen til allerede nu at melde datoen for en kommunalreform

ud, gerne 1. januar 2006. Det vil hindre, at lokale politikere og embedsmænd kan lurepasse og forsinke processen indtil udgangen

af 2003, da Strukturkommissionen kommer med sin anbefaling.



- Der skal ske sammenlægninger, hvis vi i de små kommuner

skal kunne levere kvalitetsservice og matche erhvervsvirksomhederne i fremtiden. Det skal ikke være tre-fire små kommuner,

der går sammen. Det må være med en større kommune som omdrejningspunkt, siger Jørn Lehmann Petersen.



Syv

kommuner i Sønderborg-området med samlet 75.000 indbyggere har indledt tilnærmelser, der kan ende med en sammenlægning,

og Jørn Leh-mann Petersen ser gerne, at de kommer til at hedde Sønderborg Kommune. Byen er i forvejen kendt og kan være

udgangspunkt for et passende modspil til eksempelvis det ekspanderende trekantområde.



- Hvis vi ikke går sammen,

kan vi ikke magte den strategiudvikling inden for erhverv, kultur, boliger, børnepasning og skoler, der skal til for at tiltrække

arbejdskraften i fremtiden. Det går måske meget godt nu, men vi politikere er valgt til at kigge 5-10 år ud i fremtiden,

og da vil vi ikke kunne tilbyde virksomhederne og borgerne den service, de har brug for, siger borgmesteren for 6400 borgere i Broager

Kommune.



Underdirektør Gitte Bengtsson, DI, understreger, at ønsket om større enheder både handler

om bedre service og om at bremse væksten i skatter.



- Tænk hvis en privat virksomhed, der får nye opgaver,

nye markeder og nye kunder, ikke kunne lave sin organisation om i over 30 år. Det er helt vildt. Nogle af de opgaver, kommunerne

tager sig af, er der ingen grund til, at man sidder og laver 275 stedet i landet. Når kommuner er kontrolmyndighed, har industrien

brug for, at den får en effektiv og retssikker behandling af dygtige medarbejdere. Og man bliver sjældent klog af at sidde

alene, siger Gitte Bengtsson.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen