Del : SMS
Berlingske Business

I Island kan aluminium blive til guld

I Island kan aluminium blive til guld - 1
Selv fra luften ser den nye aluminiumsfabrik Alcoa imponerende ud. Selve byggeriet, der har stået på i fire år, har hensat området i en form for guldgraverstemning, og vurderingen er, at den – sammen med det tilhørende kraftværk – kan få direkte inflydelse på den islandske betalingsbalance. Foto:

Allerede i år kan Islands eksport af aluminium overhale fiskeeksporten. En ny aluminiumsfabrik i det østlige Island står færdig­bygget. Den er 1,1 kilometer lang og bruger rå mængder af energi, som både er rigelig og ren i Island.

Artiklen fortsætter under annoncen
REIDARFJÖRDUR. Længe før det lille Fokker 50-fly gør klar til at lande i Egilsstadir i det østlige Island, bliver det klart, at området har oplevet en mindre revolution.

Fra flyet kan man se en dyb kløft, der normalt er fyldt med brusende smeltevand fra højlandet, men den er nu tør som en tom tedåse. Vandet er blevet standset længere oppe i højlandet, dæmmet ind og føres nu igennem 40 kilometer lange rør og turbiner, der producerer masser af el til aluminiumsfabrikken Alcoa ude ved kysten.

Efter flere år med voldsom debat om miljø og andre konsekvenser af vandkraftværket og aluminiumsfabrikken blev der forleden skruet op for samtlige haner på fabrikken, som består af to haller, der hver er 1,1 kilometer lange.

Et foreløbigt punktum er dermed sat for den største private investering i Island nogensinde.

Høj pris
Fabrikken har kostet cirka halvanden milliard dollar. Med dagens lave dollarkurs kan regningen for amerikanske Alcoa opgøres til syv-otte milliarder kroner.

Byggeriet har stået på i fire år, og næsten sideløbende har det statslige energiselskab i Island opført vandkraftværket oppe i højlandet, hvilket har kostet omtrent lige så meget at opføre som aluminiumsfabrikken.

»Umiddelbart har fabrikken stor betydning for det nære område, og på længere sigt har den stor betydning for statens indtægter fra salg af energi. Sidst men ikke mindst har det ændret på befolkningens opfattelse af fabrikkens indflydelse på Islands økonomi,« siger Tomas Mar Sigurdsson, der er Alcoas direktør i Island.

Der mangler endnu et års arbejde med at finjustere produktionen, inden fabrikken kører for fuld kraft. Forleden blev det alligevel fejret, at der nu er åbnet for alle haner, og produktionen nu er i gang på hele fabrikken. En canadisk kok serverede mad fra forskellige lande til de ansatte, mens lokale musikere leverede underholdningen i kantinen, hvor udsigten er bedre end de flotteste postkort.

»Jeg har været med siden projektets start. Det har været en lang vej, men jeg er stolt af resultatet, og det er et godt tidspunkt, fabrikken står færdig på. Prisen på aluminium er meget høj i øjeblikket, og efterspørgslen efter aluminium – specielt i Kina og andre asiatiske lande – vil fortsat stige,« siger Tomas Mar Sigurdsson, der sammen med sin hustru og deres fire børn er flyttet fra livlige Reykjavik til Egilsstadir, der blot har et par tusinde indbyggere. Det har familien ikke fortrudt.

Nyt liv i området
Et par kilometer fra fabrikken ligger en barakby med plads til 2.000 indbyggere. Den står tom nu. Under byggeriet af fabrikken var den fyldt med fortrinsvis polske arbejdere, men de er taget hjem eller videre til det næste store byggeprojekt.

Det er uklart, hvad der kommer til at ske med barakbyen, der er malet i skarpe farver.

Alcoa har allerede fået henvendelser fra både private og virksomheder, der ønsker at købe en eller flere boliger i barakbyen, men Alcoa har besluttet at sælge alle boligerne på én gang.

Indtil årtusindskiftet var det østlige Island plaget af fraflytning og ringe tro på fremtiden. Med over 400 arbejdspladser på aluminiumsfabrikken og flere hundrede arbejdspladser relateret til fabrikken er der kommet nyt liv i området.

De to vigtigste årsager til, at en af verdens største aluminiumsproducenter har valgt at bygge den første nye fabrik i 20 år i Island er adgangen til ren energi. Stigende fokus på miljøproblemer er en klods om benet på Alcoa og andre, der bruger så store mængder energi. I Island kan virksomheden købe al den energi, den har behov for, uden at der skal brændes olie eller kul af til gene for naturen.

Alcoa har allerede kig på et område i det nordlige Island, hvor selskabet gerne vil opføre endnu en aluminiumsfabrik. I modsætning til den, der netop er sat i drift, skal den ikke drives med energi fra vandkraft men med energi produceret ved hjælp af jordvarme, som der er så rigeligt af i Island. Varmt vand vælter i bogstavelig forstand op ad jorden. Derfor er opvarmning af boliger en billig fornøjelse i Island,

Økonomer i Island forudser, at aluminiumsindustrien i Island allerede i 2008 vil stå for større eksport end fiskeindustrien, som ellers altid har været den altoverskyggende industri for Island.

Guldgraverstemning
Under opbygningsfasen har det haft meget negative konsekvenser for betalingsbalancen, der er blodrød med et underskud i omegnen af 25 procent af bruttonationalproduktet.

Det er nu forventningen, at underskuddet nedbringes betragteligt, fordi de store byggerier ikke i samme grad belaster betalingsbalancen.

I Island kan aluminium vise sig at blive guld værd for landets 310.000 indbyggere. I det østlige Island har der været guldgraverstemning under hele opførelsen af både vandkraftværk og aluminiumsfabrik.

Antallet af passagerer i den lokale lufthavn er tredoblet på fem år, og nogle dage om ugen lander Fokker 50-flyet fra Reykjavik hele seks gange.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere