Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Hver anden dropper ud af erhvervsskolen

Antallet af unge, der falder fra deres uddannelse på en erhvervsskole, er steget eksplosivt inden for det seneste årti.

Manglende praktikpladser, mangel på faglig styrke blandt eleverne og politikernes manglende positive fokus på erhvervsuddannelserne er skyld i, at erhvervsskolerne landet over er ramt af masseflugt. I løbet af de seneste 10 år er andelen af elever, som ender med at skippe skolen steget eksplosivt. Samtidig søger stadig færre ind på uddannelserne. Det viser en analyse af tal fra Undervisningsministeriet, som
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har bearbejdet, skriver Ugebrevet A4.
Mens det for 10 år siden var knap 4 ud af 10, som droppede ud af erhvervsskolen. I 2007 var samme tal steget til hver anden. Samtidig er det kun 4 ud af 10 afhoppere, som inden for 10 år forventes at begynde på en ny uddannelse.

Formand for Erhvervsskolernes Elevforening Jonathan Simmel mener, at politikerne ødelægger erhvervsskolernes image ved ikke at tale i tilstrækkeligt rosende vendinger om uddannelserne.

- Når politikerne taler om vidensamfund, taler de om universiteterne. Erhvervsuddannelserne rykker hele tiden et trin nedad og bliver ikke set som en del af løsnnigen, siger han til A4.

Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen mener, at det høje frafald skyldes manglen på praktikpladser og ifølge Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler er det især reformen af erhvervsuddannelserne i 2000, som har medført, at stort set alle kan blive optaget på skolerne, der har givet store frafaldsproblemer.

- Fra at tilbyde faglige uddannelser er erhvervsuddannelsessystemet blevet en form for social opmagasinering. Enhver kan jo sige sig selv, at man så får enorme problemer, siger Peter Amstrup til ugebrevet.

Alle tre peger på den nye finanslov som problematisk for erhvervsuddannelserne, som de ikke mener, bliver tilstrækkeligt tilgodeset. Særligt er de usikre på, om erhvervsskolerne får en tilstrækkelig stor del af den såkaldte globaliseringspulje, som uddannelserne skal kæmpe om fordelingen af.

- ulha

 




Markedet lige nu