En undersøgelse viser, at hver anden dansker med indendørs arbejde er utilfreds med indeklimaet. Det kan være skadelig og påvirke arbejdsevnen.
20. februar 2009, 10:33 – opdateret 3. maj 2012, 20:14
Hovedpine, koncentrationsbesvær, ineffektivitet og stress. Konsekvenserne af dårligt indeklima kan være mange. Alligevel døjer hver anden indendørsansat med dårligt indeklima. Det svarer til over 850.000 danskere.
- Et dårligt indeklima giver irritation i slimhinder og påvirker vores sanseapparat og centralnervesystem. Det gør, at vi bliver dårligere til at udføre vores arbejde eller skolegang. Typisk nedsætter et dårligt indeklima vores arbejdsevne med 5-10 procent, siger Geo Clausen, lektor ved International Centre for Indoor Environment and Energy på DTU.
Bag undersøgelsen står TAC, der arbejder med indeklima, sikring og energioptimering. De har udført undersøgelsen blandt 1.327 indendørsansatte indenfor forskellige brancher.
- Det er foruroligende – og unødvendigt – at halvdelen af de indendørsansatte er utilfredse med indeklimaet på arbejdspladsen. Undersøgelsen viser, at de ansatte besidder store uudnyttede ressourcer, som et bedre indeklima vil kunne frigive. Og i rigtigt mange tilfælde vil sådanne indeklimaforbedringer kunne finansieres af de energibesparelser, som følger med forbedringerne, siger Jeppe Rasmussen, adm. direktør for TAC A/S.
Det er ofte kortsigtede løsninger og besparelser der står i vejen for et bedre indeklima.Har du problemer med indeklimaet på jobbet? Fortæl om dine oplevelser her.Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.



























































