Del : SMS
Berlingske Business

Hvem skal nu fylde indkøbsvognen?

Hvem skal nu fylde indkøbsvognen? - 1
Amerikanerne shopper mindre og mindre. Spørgsmålet er nu om kineserne og inderne kan blive lige så dygtige, som amerikanerne var, til at fylde indkøbsvognen. Foto:

Amerikanerne har været så dygtige til at shoppe, at deres forbrug i 25 år har været en af de stærkeste motorer for hele klodens økonomiske vækst. Men nu er forbrugsfesten forbi i USA – i hvert fald for en tid. Og spørgsmålet er så, om kineserne og inderne kan blive lige så dygtige til at fylde indkøbsvognen? Tag med på rundtur i en ny økonomisk verdensorden.

Artiklen fortsætter under annoncen
Hvis der er der noget, der binder alle verdens forbrugere sammen, så er det måske vores kærlighed til klassiske amerikanske varer. Fra Grønland over Ghana til Afghanistan spiser vi Mars og drikker Coca-Cola. Vi går i Levis og Converse, ser Hollywood-film og bruger iPod. Det er for længst blevet en selvfølge, at amerikanske sællerter og forbrugsmønstre breder sig til resten af verden.

I Danmark, i Europa, i Afrika og Asien er der forbrugere, der gør amerikanernes varer og vaner til deres. Men alligevel er det amerikanerne selv, der har været allerbedst til at holde forbrugsfest. Ingen over og ingen ved siden af. I 25 år har USAs forbrug domineret verdensøkonomien. Man kunne kalde det en fast orden, som både virksomheder og investorer har lært at tage for givet: Den amerikanske forbruger var værd at satse på – og satse stort.

Igennem adskillige økonomiske op- og nedture har amerikanerne aldrig svigtet forbruget. Det har givet USA et gigantisk underskud på betalingsbalancen og sendt dollaren på udsalg. Det har været en vigtig årsag til Kinas opblomstring som produktionsland. Det gennemsyrer hele klodens økonomi og har været en af de mest konstante og sikre tendenser i flere årtier. Kort sagt er det svært at forestille sig, hvordan verden ville se ud, hvis amerikanerne ikke var så gode til at købe ind.

»Paradigmeskifte«
Men i løbet af det seneste år er der sket noget. Amerikanerne er begyndt at blive mindre ivrige ved indkøbsvognen. Deres huse falder i værdi, deres banker er ikke længere så ivrige efter at låne penge ud, og priserne stiger på energi og mad.

Men hvis forbrugsfesten fuser ud i USA, hvad så med den globale vækst? Berlingske har besøgt Torsten Sløk, dansk direktør i analyseafdelingen hos Deutsche Bank i New York, til en samtale om det, Sløk kalder et »paradigmeskifte.« En opbremsning i USAs forbrug, der – formentlig – indvarsler en helt ny økonomisk verdensorden.

»Der er ikke mange traditioner i USA, men en af dem er shopping,« sagde en direktør for en stor amerikansk pensionskasse, som Torsten Sløk for nylig mødte i Boston.

Sløk nævner kommentaren som eksempel på, hvor dominerende den amerikanske forbruger har været indtil nu.

»Det amerikanske privatforbrug har udgjort 70 pct. af USAs økonomi, og USAs økonomi har igen udgjort ca. 25 pct. af verdensøkonomien. Så det er åbenlyst, at den amerikanske forbruger har været en meget, meget vigtig motor,« siger han.

Hovedrysten
Sløk viser en rød kurve, der kun er gået en vej siden 1980: Nedad.

»Denne kurve viser, hvor lidt amerikanerne har sparet op de seneste årtier. De har sparet mindre og mindre op og brugt mere og mere af deres indkomst på forbrug, og det er det, der har drevet væksten.«

Opbremsningen i det amerikanske privatforbrug ville formentlig være kommet under alle omstændigheder, forklarer Sløk.

»Det er noget, man både i IMF og OECD og akademiske kredse har kigget på længe. Hvis du forbruger mere og mere af din indkomst, så er det logisk, at der på et tidspunkt må være en grænse. Europæerne og asiaterne har jo længe rystet på hovedet og undret sig over, at amerikanerne ikke sparede op, men bare blev ved med at låne mod deres fremtidige indkomst.«

Det overraskende er, at opbremsningen kom mere pludseligt og mere ufrivilligt, end de fleste havde ventet, siger Sløk. Kreditkrisen og oliechokket har gjort udslaget:

»Der er især tre faktorer, som sætter skruetvingen på amerikanerne. Deres huse og aktier falder i værdi. Det er blevet svært at få adgang til forbrugslån og kreditkort. Og samtidig er olie-, energi- og madpriserne steget gevaldigt. De tre ting tilsammen gør, at forbrugerne simpelthen er tvunget til at købe mindre ind, selvom vi først lige er begyndt at se justeringen nu.«

Sløk minder om, at der stadig er mange forbehold og usikkerhedsmomenter. Han vil helst tale om ændringerne som et »paradigmeskifte« snarere end en ny global orden. Men tendensen er klar: Hvis amerikanerne holder op med at øge forbruget, eller måske bare reducerer det én pct. hvert år, så skal andre forbrugere gradvist til at bidrage mere, hvis vi stadig skal have samme økonomiske fremgang i verden.

»Det er et stort diskussionsemne lige nu, hvorvidt forbrugsfesten faktisk er forbi i USA. For ti år siden var der også folk, der sagde, at nu var det slut. Det er klart, at når noget har været en trend i 25 år, så er det utroligt lang tid på finansmarkederne, og så skal der mod til at begynde at satse sine investeringer på det modsatte. Så der er en stor ydmyghed i forhold til at forudsige det sande scenarie.«

Et lille bump på vejen
Ved en briefing for nylig tegnede Alex Patelis, cheføkonom i investeringsbanken Merrill Lynch, dog præcis det samme billede. I sin analyse kalder Patelis udviklingen for »en hastig re-balancering« af den globale økonomi og skriver:

»Hvis vi ser en tendens, så er det, at denne re-balancering sker hurtigere, end vi forventede. Det betyder, at eksport-orienterede virksomheder får de bedste resultater i USA, og at virksomheder med fokus på hjemmemarkedet får de bedste resultater i andre dele af verden.«

Torsten Sløk og hans kolleger møder stadig mange investorer, som mener, at afmatningen i USA bare er et lille bump på vejen, og at den amerikanske forbruger snart vil genfinde storformen – præcis som det er sket efter tidligere kriser.

»Men mine kolleger og jeg tror på, at det bliver en mere permanent justering. Det bliver ikke et »crash and burn«, hvor amerikanerne holder helt op med at købe ind. Men vi er på vej mod en mere langtidsholdbar og balanceret global økonomi, hvor USA ikke kun importerer, men også eksporterer. Og hvor amerikanerne vil blive tvunget til at spare i hvert fald lidt mere op end hidtil.«

På egne ben
Hvis amerikanerne virkelig dæmper forbruget og sætter flere penge i banken, hvem skal så tage over, hvor de slipper? Kan kineserne og inderne blive lige så dygtige til at fylde indkøbsvognen? Kan de blive hele verdens nye vækstmotor?

»Det er oplagt at vende sig mod de såkaldte BRIK-lande: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. De har jo stået for en imponerende vækst de seneste år – i Kinas tilfælde med vækstrater for BNP på over 10 pct.,« siger Torsten Sløk.

Problemet med BRIK-landene er dog især, at de tidligere har haft problemer med troværdighed og politisk stabilitet.

»Vi skal ikke længere tilbage end til 1990erne. Da brændte mange investorer sig både i Asien og i Latinamerika og sagde: Her vil jeg aldrig investere mere, for her taber man penge. Men vi har set et skifte de seneste fem år, og vi tror, det er kommet for at blive. Landene er meget fokuserede på at bevare den troværdighed, de har bygget op hos de internationale investorer.«

En anden vigtig faktor er, at BRIK-landenes forbrugere i dag har en langt lavere levestandard end amerikanerne.

»En kineser tjener i gennemsnit en tiendedel af en amerikaner, så den amerikanske forbruger er en 800-punds-gorilla i sammenligning. BRIK-landenes forbrugere kan næppe aftage alle de varer, som USA tidligere har aftaget. Men med de vækstrater, vi har set i BRIK de seneste år, så kan de stadig gøre det godt og give et solidt bidrag til den globale vækst,« siger Sløk og tilføjer:

»Mange af de såkaldte emerging markets, især i Asien, har levet godt af at eksportere til USA. Nu må de og resten af verden så til at lære at stå på egne ben og selv generere noget vækst.«

Lettere at hyre og fyre
Europa og Japan har ikke samme vækstpotentiale som BRIK og de øvrige emerging markets, vurderer Sløk:

»Økonomisk vækst opstår, når et lands virksomheder bliver mere produktive, så de kan producere flere varer med færre medarbejdere. For eksempel når ulandenes virksomheder får ny teknologi fra Vesten, eller når man gør det lettere at hyre og fyre på arbejdsmarkedet,« forklarer Sløk og fortsætter:

»Derfor er der god grund til at forvente høj vækst i BRIK-landene, mens der stadig ikke er mange tegn på reformer af arbejdsmarkederne i f.eks. Tyskland og Frankrig.«

Samtidig sparer europæerne langt mere op end de amerikanske forbrugere, og de har slet ikke samme lette adgang til at låne.

»Hvis man politisk søgte at styrke privatforbruget og gav borgerne friere adgang til kredit, så kunne Europa også blive en vækstmotor de kommende år. Men det er der intet, der tyder på – slet ikke efter de erfaringer, man nu har gjort sig med lettere adgang til lån i USA.«

Både europæiske og japanske virksomheder kæmper samtidig for at konkurrere med den svage dollar, der på bare to-tre år har givet amerikansk eksport et løft. Faktisk var det eksporten alene, der holdt USAs økonomi fri af en recession i første kvartal af 2008. Men hvis amerikanerne ikke længere vil købe ind, og kineserne og inderne kun gradvist overtager deres rolle, skal vi så frygte en global recession?

Sløk og hans kolleger i Deutsche Bank er fortrøstningsfulde.

»Når vi mener, at det nok skal lykkes at undgå en global recession, så er det især på grund af den amerikanske penge- og finanspolitik. Nationalbanken Fed har sænket renten aggressivt, og regeringen har med sine skattelettelser givet flere penge til forbrug. Det kommer sammen med eksporten til at afbøde det værste chok og give et markant løft til USAs BNP-vækst i andet og tredje kvartal af 2008.«

Håbet er så, at krisen i USA klinger af i løbet af 2009. Og at BRIK-landene – de såkaldte emerging markets eller nye markeder – ikke bliver ved at være nye, umodne markeder, men kommer over både børnesygdomme og teenageproblemer og selv begynder at forbruge, investere og generere mere af deres egen vækst. Amerikanerne har kørt med indkøbsvognen de seneste 25 år. Nu er det kinesernes og indernes tur.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere