14. september 2011, 09:43

Grækenland plejede at være kendt for sine strande, turistattraktioner og ouzo, men nu handler alt om de mange penge, landet skylder.

I forhold til sin størrelse får græsk økonomi uforholdsmæssig meget omtale i medierne for tiden. Og hvorfor egentlig det?

Nye læsere kan begynde her.

Hvorfor taler alle om Grækenland?

Grækenland har gravet sig ned i et hul af gæld.

Faktisk skylder ø-staten 340 milliarder euro. Med 11,3 millioner grækere, svarer det til at de alle sammen - fra yngste baby til ældste olding - skylder 30.000 euro eller omkring 224.000 kr.

Underskuddet på statsfinanserne var på 11,2 milliarder euro i 2010, og ventes at lande på 1,8 milliarder euro i 2011 - hvis landet overholder sine forpligtelser, oplyste premierminister George Papandreou mandag.

Grækenland fik i 2010 en hjælpepakke på 110 milliarder euro, som blev ledsaget af skrappe tilpasningskrav. Dem har Grækenland imidlertid været tilbageholdende med at få indført, og befolkningen har protesteret massivt og voldsomt i Athens gader.

Nu diskuterer de europæiske politikere og IMF med Grækenland om betingelserne for udbetalingerne fra endnu en hjælpepakke, men især Tyskland har på det seneste skruet bissen på, og annonceret, at en græsk statsbankerot kan komme på tale.

Hvordan har det kunne nå hertil?

Grækenland har ikke spillet med åbne kort. Da landet i 2000 blev optaget i euroen var både gæld og underskud langt større, end landet oplyste.

Samtidig har landets politikere ikke forsøgt at gøre noget ved problemet. Der er ikke gennemført politiske reformer af den ineffektive græske administration, og resultatet er et skattesystem, der ikke kan inddrive nok skattekroner til den slunkne statskasse.

Derfor er gælden bare blevet ved med at vokse.

Hvorfor er det ikke bare grækernes problem?

Grækerne er medlem af euroen, hvilke binder landets økonomi uløseligt sammen med 16 andre. De øvrige euro-lande har ad flere omgange bidraget til enorme hjælpepakker til den græske økonomi mod krav om reformer.

Flere europæiske politikere mener dog ikke, at de græske politikere lever op til kravene. Fredag kom det til den hidtil alvorligste splittelse i den Europæiske Centralbank (ECB), da den tyske cheføkonom Juergen Stark besluttede at smække med døren og stoppe i protest mod ECB's obligationsopkøb i de gældsplagede PIGS-lande.

Når Grækenland skylder 340 milliarder euro er der i sagens natur også nogen, som de skylder pengene til. En af de største långivere er den Europæiske Centralbank (ECB), som har græske statsobligationer for mange milliarder euro.

Også i den finansielle sektor er der en række aktører, som vil lide store tab, hvis landet går ned. Især franske og tyske banker ligger inde med store mængder græske obligationer og er dermed kraftigt eksponerede mod en statsbankerot.

Samlet set vurderes den franske banksektor at have udlån for 442 milliarder kr. ude og svæve i Grækenland. Og de franske storbanker Societe Generale og Credit Agricole har fået nedgraderet deres kreditværdighed af ratingbureauet Moody's med direkte henvisning til Grækenland.

Hvorfor er folk så bekymrede?

Skrækscenariet er, at et sammenbrud i Grækenland vil udløse en kædereaktion, som den, der udløste finanskrisen efter krakket i den amerikanske investeringsbanken Lehman Brothers for tre år siden.

Erfaringerne fra dengang er, at én enkeltbegivenhed kan udløse store omvæltninger på de finansielle markeder, og den risiko plager både europæiske politikere og finansielle investorer.

De seneste måneders uro på finansmarkederne har da også vist,at selv små nyheder fra græsk økonomi har været afgørende for bevægelserne på finansmarkederne i både Europa, USA og Asien.

Går Grækenland statsbankerot?

Kigger man på en græsk CDS - en form for forsikring mod tab på græske statsobligationer - er sandsynligheden for, at landet går ned 98 pct. inden for de næste fem år.

Og de fleste eksperter er da også enige om, at Grækenland går ned på et tidspunkt, på grund af den svimlende store gæld. Om det bliver om kort tid, eller der går et par år, afhænger af, hvor længe de europæiske politikere og IMF vil spille med.

Hvad sker der så?

Hvis Grækenland går bankerot, vil landet ikke kunne betale renter og afdrag på gælden, lønninger til offentligt ansatte og pensioner.

Det vil få alvorlige konsekvenser for de græske banker og også påvirke de øvrige banker i eurozonen ikke mindst de tyske og franske, som vil blive hårdt ramt. Græsk sammenbrud vil desuden kunne udløse bundfrosne tilstande på det marked, hvor bankerne låner penge til hinanden - et marked, der i forvejen er meget hårdt ramt af usikkerheden - og det kan give flere europæiske banker store udfordringer.

Nogle mener, at en græsk statsbankerot har været ventet så længe, at finansmarkederne allerede har taget forskud på nedturen, andre mener, at markederne på det nærmeste vil bryde sammen den dag, Grækenland må kaste håndklædet i ringen.

Uanset hvad vil opmærksomheden samle sig, om de andre gældsplagede, europæiske lande og risikoen for, at de bliver hevet med i faldet.

Mens Grækenland er en relativt lille økonomi, vil det være Europas fjerdestørste, der bliver ramt, hvis Italien ryger med i faldet.

Kan euroen til at bryde sammen?

Selvom Grækenland ikke fylder meget i den samlede europæiske økonomi, er eksperter enige om, at landet kan blive den første dominobrik, som får andre til at falde.

Hvis den græske syge spreder sig til eksempelvis Italien, er det pludselig Europas fjerdestørste økonomi, der er i problemer. Også Spanien, Portugal og Irland er udsat for smittefare på grund af deres egne gældsproblemer.

Grækenland kan godt gå statsbankerot inden for euro-samarbejdet. Det vil være første gang, det sker, men det vil ikke få valutasamarbejdet  til at smuldre.

Et mere sandsynligt sammenbruds-scenarium er, at Grækenland og med det måske flere andre gældsplagede økonomier melder sig ud - eller at en stribe af de sunde økonomier gør det, for at slippe for problemerne.

Det vil skabe røre i europæisk økonomi, og i særdeleshed i de nationalstater, der skal føre alting tilbage til deres tidligere valuta.

INFOshop: De store forlystelsesparker tryner de små

Se TV: Moody's nedjusterer franske banker