Del : SMS
Berlingske Business

Hun skal sælge Danmark

hyldelund
Susanne Hyldelund kommer hjem til Danmark med et skarpt billeder af, hvad det kinesiske marked efterspørger. Foto:

Susanne Hyldelund skal som ny chef tiltrække udenlandske virksomheder og investorer.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Jeg tror rigtig meget på vores produkt,« svarer hun, når man spørger, hvorfor hun er en god sælger.

Forleden havde Susanne Hyldelund første arbejdsdag som ny chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber under Udenrigsministeriet. Hendes arbejde bliver at tiltrække udenlandske investeringer og fremme innovation i sektorer, hvor danskerne i forvejen har kernekompetencer. Hun skal med andre ord stå for det politiske højprioritetsområde, det er at skaffe vækst og job, og det lyder som sagt, som om hun er klar til opgaven.

»Vi kan rigtig meget og har utroligt mange dygtige virksomheder i forskellige sektorer, som kan skabe værdi for udenlandske investorer. Vi har rigtig mange gode rammevilkår – for eksempel i uddannelse og forskning - som gør det attraktivt for udenlandske virksomheder at vende sig mod Danmark,« siger hun.

Man mærker hurtigt, at hun ikke læser op fra en bog. Det sidder på rygraden, og det er ikke indstuderet.

Susanne Hyldelund har repræsenteret Danmark i de fleste verdenshjørner, først som ambassadesekretær i Washington nogle år efter ansættelsen i Udenrigsministeriet i 1996, efterfølgende chef for handelskontoret på den danske ambassade i Warszawa, og de seneste tre år har hun været generalkonsul ved det danske konsulat i Shanghai.

Kinesiske forbindelser

Hun kommer tilbage til Danmark med et af de måske nok skarpeste billeder af, hvad det kinesiske marked efterspørger. Men hvor hun tidligere har arbejdet på at fremme dansk eksport og serviceret de danske virksomheder, der er rykket ud i verden, skal hun nu invitere udlandet til Danmark.

Her peger flere på, at Susanne er den perfekte til opgaven.

»Hun kommer tilbage til København med en utrolig viden om en galopperende økonomi og fra et land, som skal til at investere helt enormt i Europa. Jeg synes, at det er rigtig godt set af ministeriet, at Susanne skulle have opgaven, fordi hendes dygtighed og hendes baggrund er helt perfekt til den opgave, hun skal løfte,« siger en tidligere kollega gennem mange år.

Selv undervurderer Susanne Hyldelund heller ikke betydningen af sine forbindelser til Kina og har det kinesiske statsbesøg i juni i frisk erindring.

»Det har betydet meget for Danmark, og det har været et meget vigtigt signal til kineserne. Der var jo også mange kinesere, som talte om, at Hu Jintao besøgte Danmark, så det vil stadig være en løftestang fremover. Der er afgjort mange gode leads derude,« siger hun.

Kollegerne fremhæver Danmarks nye supersælger som en dygtig diplomat, som er vel rundet af sine 16 år i Udenrigsministeriet.

Derfor bliver den nye stilling nok heller ikke det sidste, man kommer til at se til Susanne Hyldelund.

»Hun er på vej mod en ambassadørpost,« siger de.

»Det er bare et spørgsmål om hvor.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere