Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Hovedstaden sænker skat til erhvervslivet

De københavnske virksomheder kan se frem til skattenedsættelser allerede fra årsskiftet.

Syv partier i København blev enige om en ny vækstpakke med sænkning af dækningsafgiften i budgetaftale.

Det skriver det kommunale nyhedsbrev DKnyt.dk.

Et bredt flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på Københavns Rådhus er blandt andet blevet enige om en vækstpakke, en moderne omlægning af Københavns jobindsats, ligesom der sættes penge af til forbedring af over 20 cykelveje.

Erhvervslivet får skattelettelser i form af en nedsættelse af dækningsafgiften med 0,2 promille. Det fik i går Enhedslisten til at udvandre fra forhandlingerne.

Særligt Liberal Alliance glæder sig dog over denne del af aftalen, da dækningsafgiften særligt i København har ramt virksomhederne hårdt. 

- Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at få nedsat dækningsafgiften allerede fra 2012. Desuden er det afgørende for os, at partierne har forpligtet sig på at nedbringe udgifterne til administration i kommunen med 500 mio. kr. samt, at vi er enige om, at anlægsarbejder skal afvikles hurtigere ved at bruge aften- og natarbejde, siger gruppeformand Lars Berg Dueholm.

De syv partier, der indgik budgetaftalen, blev desuden enige om at bruge, hvad de kalder et historisk stort beløb på at bygge nye daginstitutioner og skoler i hovedstaden i aftalen om budgettet for 2012.

 




Markedet lige nu