Skat laver den kommende tid en række kontroller i rengøringsbranchen. Undersøgelse hos syv hoteller i Kolding frikendte branchen for bedrageri.
25. september 2009, 08:35 – opdateret 25. september 2009, 08:41
Gennem årene har det vist sig, at en række hoteller landet over har vist udpræget brug af sort og illegal arbejdskraft til blandt andet rengøringen.
Derfor har Skat besluttet at lave en rækker kontroller i den betændte branche, fortæller P4 Trekanten.
En af de første kontroller fandt sted i Kolding, hvor syv hoteller blev undersøgt for, om deres rengøringspersonale lavede snyd, socialt bedrageri og illegalt arbejde.
En enkelt blev taget i at snyde, da hun fik understøttelse ved siden af sit arbejde. Men resten af hotellerne og rengøringsvirksomheder havde fuldstændig styr på tingene, fortæller P4 Trekanten.



























































