Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Højtflyvende rigmand på nye eventyr

25BUSLars-Thuesen-095245.jpg
Lars Thuesen ejer bl.a. flyselskabet Jet Time og har nu kastet sin kærlighed på det lettiske flyselskab airBaltic.Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø

Lars Thuesen har inden for kort tid kastet sig over investeringer i en fodboldklub og et østeuropæisk flyselskab samt en krise-ramt bank. Lars Thuesen formår at vende en dårlig forretning til en god.

Lars Thuesen ved efter eget udsagn ikke særlig meget om fodbold. Alligevel valgte den 61-årige forretningsmand sammen med en investorkreds først på året at poste et pænt millionbeløb i 1. divisions-fodboldklubben Vendsyssel FF, der har armbevægelser i en størrelsesorden, som nordjyder ikke normalt forbindes med.

Selv om fodbold og forretning sjældent munder ud i et lukrativt investeringsobjekt, har Lars Thuesen endnu en gang lagt hånden på den så berømte kogeplade. I 2015 var han manden, der holdt hånden under den kriseramte Basisbank med en investering på 173 millioner kroner. Den satte en prop i det hul, der var slået af nedskrivninger for flere hundrede millioner kroner som følge af dårlige forbrugslån. Lars Thuesen har som bankens administrerende direktør haft til opgave at vende den pressede forretning.

»Jeg har tømt mine lommer,« sagde han i 2015 til Berlingske Business og slog samtidig fast, at han ville få en succes ud af banken.

»Jeg tror, nej, jeg er sikker på, at vi kan skabe værdi,« siger Lars Thuesen.

I sidste uge præsenterede banken så sit bedste resultat i firmaets historie med et overskud på 88 millioner kroner.

Baltisk kæmpesatsning

Kort før påske tog Lars Thuesen nok en chance, da det lykkedes for finansmanden at gafle 20 procent af Letlands statsejede flyselskab, airBaltic, for et trecifret millionbeløb.

Lars Thuesen kaldte det for en »opportunistisk« investering.

Enten bliver airBaltic en lukrativ forretning, og Lars Thuesen høster en pæn fortjeneste på sin ejerandel, hvis han sælger den videre, eller også bliver det lettiske flyselskab kvalt af konkurrencen og værdien af Thuesens ejer­andel barberet kraftigt.

Ud over store investeringer i Basisbank, airBaltic, Nørrebro Bryghus og Vendsyssel FF ejer Lars Thuesen flyselskabet Jet Time, der efter stor succes har måttet se store underskud de seneste to år - senest på 300 millioner kroner.

Den udvikling skal vendes ved at bringe selskabet tilbage til rødderne og være charter­selskab, har Lars Thuesen bebudet i et interview med Berlingske Business.

Pengetanken, som Lars Thuesen i dag tærer på, er skabt gennem salget af en række virksomheder.

I 1998 købte han selskabet HH Ferries fra rederiet Per Henriksen. Det solgte han tre år senere til Stena Lines, ligesom han scorede en pæn fortjeneste på salget af den tyske rejsearrangør FTI i 2010.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen