Berlingske Business
LIVE
11:18 Problemer hos SAS: Aflyser 15 langdistanceflyvninger på 10 dage

Høj dagpengesats bremser flyttelyst

De høje dagpenge bremser de lediges lyst til at flytte efter et nyt arbejde. I stedet leder de med lys og lygte efter anden

beskæftigelse i nærheden af, hvor de bor. Men det er langt fra optimalt, fordi det for-stærker strukturproblemerne

på det danske arbejdsmarked.



Sådan lyder en af konklusionerne i den seneste rapport fra de økonomiske vismænd,

som bliver offentliggjort mandag i næste uge.



I en del af rapporten har vismændene stillet skarpt på danskernes villighed

til at søge arbejde i andre egne af landet.



Resultaterne viser, at de ledige i Danmark målt i forhold til andre

lande er mindre tilbøjelige til at rykke teltpælene op, når de har mistet deres job. Vismændene har set på,

hvordan udviklingen har været for en gruppe af arbejdsløse. De fremhæver, at 64 pct. af de ledige fortsat er uden

arbejde efter et år. Hele 29 pct. har fundet vej til anden beskæftigelse inden for deres egen kommune, mens kun 1,4 pct.

er flyttet til andre dele af landet.



Mod forventning har længden af den enkeltes ledighedsperioden ikke nogen positiv indflydelse

på folks mobilitet. Snarere tværtimod. Vismændene fremhæver, at lysten til at flytte efter et arbejde topper

ved otte ugers ledighed, hvorefter den begynder at falde igen.



"Ledige flytter sjældnere for at opnå beskæftigelse,

og mod forventning falder tilbøjeligheden til at flytte med ledighedsperiodens længde. En del af forklaringen er den

forholdsvis høje kompensationsgrad", skriver vismændene og understreger, at familiemæssige årsager kan

være med til at fastholde de ledige i en bestemt egn af landet.



Et andet problem er, at der er meget store omkostninger

forbundet med at flytte. Det er sandsynligvis årsagen til, at boligejerne er mindre mobile end folk, som bor i en lejebolig.



Tilgengæld

er boligejerne bedre til at finde beskæftigelse lokalt. Renter og afdrag på boliglånet skal betales, og det giver

boligejerne et voldsomt incitament til at holde kraftigt kog i jobsøgningen.

Tre anbefalinger

Vismændene kommer

ikke med direkte anbefalinger til, hvordan problemerne med den lave mobilitet løses. Men de har tre forslag til ændringer

af dagpengesystemet. Deres generelle konklusion er nemlig, at dagpengene "giver utilstrækkelige incitamenter til jobsøgning

og beskæftigelsesvenlig løndannelse".



Det kan man rette op på via tre ændringer, mener vismændene.



l

Størrelsen af dagpengene bør aftage over tid.



l En eller flere karensdage for personer, der bliver ledige.



l

En udvidelse af virksomhedernes betaling af understøttelse til ledige. De såkaldte G-dage.



Vismændene understreger,

at reformen kan laves, så hverken lønmodtagere eller virksomheder kommer til at betale mere. Det kan ske ved, at kontingentet

til a-kasserne sættes ned i takt med indførelsen af karensdage. Ligeledes kan selskabsskatten reduceres ved udvidelsen

af G-dagsbetalinger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen