Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Hjernen er det primære - farven er sekundær

Baskaran Sornalingam fra Sri Lanka troede aldrig, at han skulle lære dansk. Men et par års kursus i det svære sprog,

en ingeniøruddannelse, en kone, to børn, et job i SAS gør, at han i dag hele tiden udvikler sig i Haldor Topsøes

regi.


For to måneder siden tog han hul på en helt nyoprettet stilling som controller. Han skal lave omkostningsanalyser

med økonomistyringsprogrammet SAP i Haldor Topsøes division for katalysatorer i Frederikssund. En mand, der vedholdende

skal have udfordringer.


- Jeg er den type, der ikke tager det næste skridt før jeg har fuldstændig styr på

min nuværende funktion. Og eftersom jeg lige har startet med omkostningsanalyse, så planlægger jeg ikke et karrierespring

lige nu, siger 42-årige Baskaran Sornalingam, der har boltret sig hos Haldor Topsøe A/S siden 1995. Allerede dengang

gik han fra at være timebetalt i produktionen til hurtigt at blive værkfører i en af divisionens otte produktioner.

Her havde han personaleansvar for 50 personer.


Da afdelingslederen holdt op - lå det lige for, at Baskaran Sornalingam skulle

kravle lidt længere op af karrierestigen.



Er bare mig selv

Han var så produktionsleder i to år - og hans

holdning er klar. Nydansker eller ej. Det handler i bund og grund om, hvordan man er fagligt og som person.


- Haldor Topsøe

ansætter ikke mig som leder, fordi jeg er nydansker. Men fordi jeg har den personlighed og originalitet, jeg har. Her kigges

på, hvad jeg har inden i mig. Det kan godt være, at jeg har en anden mentalitet, fordi jeg er opvokset i en konservativ

engelsk koloni. Men det tænker jeg aldrig på. Jeg er bare mig selv, siger Baskaran Sornalingam, der bakkes op af produktionschefen

Jack Carstensen.


- Vi har ingen bestemt politik om at ansætte nydanskere. Vi skal tjene penge og bliver målt på

vores resultater. Så er det lige meget om man er nydansker eller ej. Vi tager dem, der er bedst kvalificeret, siger han.


Faktisk

er 10-15 procent af de 530 ansatte i Haldor Topsøe i Frederikssund nydanskere. Men nydanskerne er primært ansat som timelønnede

i produktionen. Men divisionen er ved at ansætte en indisk ingeniør, så Baskaran Sornalingam ikke er den eneste

nydansker blandt de 100 funktionærer.


I alt er der 134 nationaliteter blandt Haldor Topsøe A/S''s 1500 ansatte.


Som

afdelingsleder var Baskarans Sornalingams opgave blandt andet at have styr på produktionsanlægget, planlægge driften

og styre projekter, hvis der skulle bygges nye anlæg.


- Som leder ville jeg gerne have resultater. Jeg går op i detaljen

og er perfektionistisk. Jeg kan lide at have en vis styring. Jeg skal have tråd mellem mig og de ansatte.


- Det er ligesom

en hest. Jeg vil holde tøjlerne og bestemme i hvilken retning afdelingen skal gå, siger han og mener, at det professionelt

er nødvendigt, hvis man skal opnå succes og styre mod fælles mål.


Baskaran Sornalingam fik også

forøget kapaciteten og fejlprocentet blev mindre. Og på spørgsmålet om han så ikke kommet til at kede

sig, når han nu sidder alene og kæmper med controller-jobbet, siger han ærligt:


- Jeg kan godt savne dynamikken

ved, at man er et team, der skal fungere. Det var også en stor tilfredstillelse at se et par kilo af det vi producerer se flot

ud. Men nu har jeg selv valgt økonomi.


Han har i fire år om aftenen taget en IBA - en bacheloruddannelse for ingeniører

i forretningsadministration.



Se hvad udrettet

Så Baskaran Sornalingam har haft fart på siden han som 25-årig

kom til Danmark som politisk flygtning fra Sri Lanka.


- Men jeg vil gerne kunne kigge tilbage på mit liv og se, hvad jeg

har gjort. Se, hvad jeg har opnået. Og det kan da godt være, at det er det, der gør, at jeg ikke sidder i det enkelte

job så længe, siger han.


Baskaran Sornalingam lærte dansk - også selvom han måtte tage 3. semester om,

da han gik på Københavns Teknikum, fordi han fik en sønderjysk lærer. Han kunne ikke forstå, hvad

der blev sagt.


- Der er altid sjov og ballade i afdelingerne i Haldor Topsøe. Som produktionsleder var der engang en ansat,

der smed to sække i en tank.


- For vedkommende pakkede ikke indholdet ud af emballagen, siger Baskaran Sornalingam og

griner over hvor svær kommunikation kan være.



Godkendt af ansatte

Produktschef Jack Carstensen er sikker på,

at de ansatte aldrig har set skævt til, at Baskaran Sornalingam som nydansker, var leder.


- Alle får naturlig respekt

for folk, der har styr på det faglige. For som nydansker skal du nok hurtigere få at vide, hvis det ikke fungerer, siger han

og Baskaran Sornalingam bryder ind:


- Man får at vide, hvis tingene ikke fungerer.


- Man kan ikke blive leder uden

at have de ansattes "godkendelse".


For afdelingen skal fungere som en gruppe uden hierarki. Afdelingerne skal faktisk

fungere som en familie - og derfor har vi en meget uformel omgangstone, siger Baskaran Sornalingam.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen