Berlingske Business

Hjemsendt skattedirektør føler sig hængt ud af eks-chef

RB PLUS 1, 7 milliarder beslaglagt i skattesag
Skats øverste direktør, Jesper Rønnow Simonsen, beskyldes for at have givet forkerte oplysninger om sagen om svindel med udbytteskat Foto:

En hjemsendt skattedirektør retter nu en alvorlig anklage mod Skats øverste direktør i sagen om udbytteskat.

Artiklen fortsætter under annoncen

København: Den hjemsendte skattedirektør Jens Sørensen har fået nok. Han vil ikke længere stiltiende se på, at han og tre kolleger får ansvaret for, at statskassen er blevet svindlet for mindst 9,1 milliarder kroner i skandalen om udbytteskat. Det skriver Politiken.

I et åbent brev til skatteminister Karsten Lauritzen (V) beskylder Jens Sørensen direkte Skats øverste direktør, Jesper Rønnow Simonsen, for at have givet forkerte oplysninger om sagen. Og dermed uberettiget at have tørret ansvar af på Jens Sørensen.

Rønnow Simonsen har ifølge Politiken skubbet sit eget ansvar videre til Jens Sørensen ved at forklare, at han havde givet ham besked på at følge op på advarsler om, at kontrollen med udbytteskat var så lemfældig, at svindel var mulig.

Men det afviser Jens Sørensen i det åbne brev, som er formuleret af hans advokat, Jacob Aaes.

- Jens Sørensen har ikke modtaget nogen instruks fra sin øverste chef om at følge op på revisionsrapporterne, skriver han.

Advokaten forklarer ifølge Politiken i brevet, at opfølgningen var lagt i hænderne på en arbejdsgruppe, hvis resultater topchef Jesper Rønnow Simonsen løbende var orienteret om og "på intet tidspunkt ytrede utilfredshed med fremdriften i".

Den gigantiske svindelsag blev oprindeligt opgjort til 6,2 milliarder kroner, men Skat har senere oplyst, at svindlen løber op i hele 9,1 milliarder kroner.

I oktober kom det frem, at Statsadvokaturen for Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) - også kaldet Bagmandspolitiet - havde beslaglagt 1,7 milliarder kroner på udenlandske bankkonti i Storbritannien.

Efter at sagen kom frem, har skatteminister Karsten Lauritzen iværksat en række initiativer, der skal afdække og rydde op i sagen.

I forvejen er der oprettet en særlig taskforce med fokus på kontrol af udbytteskat og en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal se på, om lovgivningen på området er tilstrækkelig.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen