20. november 2009, 05:00

Året 2009 ser ud til at blive et af de værste for dansk økonomi – nærmest nogensinde i historien. Både det private forbrug, eksporten, erhvervslivets investeringer og beskæftigelsen vil således i år blive ramt af den mest dramatiske nedgang, der nogensinde er set herhjemme.

Samlet vil det sende bruttonationalproduktet (BNP), der udtrykker vores samlede velstand, ned med tæt ved fem procent i år. Også det er den største nedgang i mands minde.

Fald i velstanden var der også i den sidste del af 2008. Så siden aktiviteten i dansk økonomi toppede i efteråret 2007, er der tale om, at BNP nu er faldet med intet mindre end historisk store 7,4 procent. Det svarer til, at hele 100 milliarder kroner, eller næsten 20.000 kroner per dansker, er forsvundet op i den blå luft, viser beregninger, som Sydbank har udarbejdet for Berlingske Business.

Den helt store synder bag denne triste udvikling er det private forbrug, som har skuffet stort, og som formentlig vil falde med fem procent i år, hvilket også er den kraftigste nedtur i nyere økonomisk historie. Den tidligere bundrekord stammer tilbage fra første oliekrise i 1974, og lød på et dyk i forbruget på 2,9 procent.
Alene fra andet kvartal sidste år til samme periode i år, er forbruget faldet 6,8 procent, hvilket dermed er årsag til halvdelen af den nedgang, som i år finder sted i dansk økonomi.

»Den yderst sløje udvikling i det private forbrug er den vigtigste grund til, at dansk økonomi er ramt hårdere af økonomisk krise, end flere andre lande. Nedturen for forbruget i Danmark har været markant kraftigere, end i lande vi normalt sammenligner os med,« siger Christian Hilligsøe Heinig, der er chefanalytiker i Sydbank.

Forbruget underdrejet

De sidste nye tal for forbrugertillid, brug af Dankortet og bilsalg tyder tilmed ikke på, at der optræk til nogen stor vending på dette område. Meget tyder tværtimod på, at forbruget vil fortsætte med at falde eller ligge underdrejet året ud, fordi danskerne polstrer sig i stor stil som modreaktion på den hastigt stigende ledighed, og de seneste års store prisfald på boliger og aktier.

»Men en vis fremgang i det private forbrug er sandsynlig til næste år. Danskerne skal betale cirka 14 milliarder kroner mindre i skat til næste år. Oven i det vil boligejere med variabelt forrentede lån få flere penge mellem hænderne, fordi renten på deres lån næste år falder ganske betydeligt,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Indtil videre kan der dog ikke spores nogen større positiv effekt af, at danskerne fik mere end 20 milliarder kroner udbetalt fra tvangsopsparingen SP hen over sommeren. Så måske vil de faldende skatter og renter heller ikke for alvor puste liv i forbruget.

Sydbank venter dog, trods dette, at den værste nedtur for dansk økonomi er slut. Især fordi de finanspolitiske initiativer, som er vedtaget i stribevis af lande, nu begynder at trække økonomien i en rigtig retning.

»Der er dog betydelig risiko for, at den begyndende udfasning af de økonomiske hjælpepakker, og måske endda stramninger for at bringe de store offentlige underskud under kontrol, kan blive en stopklods for den økonomiske fremgang,« siger Christian Hilligsøe Heinig.
Eksport i lavt gear
Risiko er der også for, at eksporten ikke kommer op i omdrejninger, fordi dansk konkurrenceevne er forværret på betydelig vis de senere år. I forvejen er eksporten af varer over det sidste år faldet med hele 20 procent, hvilket også savner sidestykke i historien.

»Omkostningerne ved at producere et industriprodukt i Danmark er siden år 2000 steget med cirka 30 procent mere end i de lande, vi handler med. Det skyldes høje danske lønstigninger, lav produktivitet og store kursfald på dollar, britiske pund, svenske kroner og flere andre valutakurser,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Også arbejdsmarkedet har i år været ramt af en historisk nedtur. Arbejdsløsheden er steget med ekspresfart, og de seneste tal viser, at den private beskæftigelse nu er 95.000 personer lavere end sidste efterår. Dermed er halvdelen af den stigning, som fandt sted i beskæftigelsen fra 2004 til 2007, udslettet.

Fald i beskæftigelsen af den kaliber er aldrig set før, og nedturen på arbejdsmarkedet ser tilmed ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu. Både fordi at det økonomiske opsving næppe bliver særlig stærkt, men også fordi virksomhederne har været igennem en årrække med en særdeles sløj udvikling i produktiviteten.

»Så der er behov for en genopretning af produktiviteten nu, for at genvinde det tabte terræn. Den effekt forstærkes yderligere af, at virksomhederne ikke har stor lyst til at ansætte nye medarbejdere, før de er sikre på, at den økonomiske nedtur er ved at ebbe ud. Men meget tyder på, at usikkerheden om det økonomiske opsving vil vare ved mange kvartaler endnu. Så der er et godt stykke vej endnu, før beskæftigelsen igen begynder at stige, og vi for alvor vil se fremgang i dansk økonomi,« lyder det fra Sydbanks økonom.