Del : SMS
Berlingske Business

Her kan DONG hente milliarder på frasalg

Dong_mølle_Business
DONG Energy satser på havvindmøller, og derfor frasælges en landbaseret polsk vindmøllepark - med en pæn gevinst. Foto:

DONG Energy er i gang med frasalg for mindst ti mia. kroner for at forbedre sin skrantende økonomi. Polske vindmøller gav 1,8 mia. kroner – nu venter en række andre store frasalg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er DONG Energys store udsalg i gang. De første 1,8 mia. kroner ventes at tikke ind på selskabets konto i løbet af 2013 for salget af polske vindaktiviteter. Forude venter frasalg for 8,2 mia. kroner i 2013 og 2014, der skal til, for at statens energiselskab opfylder sit mål om at frasælge »ikke-kerneaktivitet« for mindst ti mia. kroner.

Berlingske Business har talt med en række analytikere samt andre kilder med stort kendskab til DONG Energy og lokaliseret en række aktiver, som meget vel kan blive næste frasalg. Det springende punkt er prisen.»Jeg tror, der er aktiver på DONG Energys salgsliste for langt mere end ti mia. kr. Det afgørende er, at man kan få en ordentlig pris, og så har man flere muligheder. Det er der noget købmandslogik over,« siger Jens Houe Thomsen, senioranalytiker hos Jyske Bank.Blandt oplagte salgsmuligheder nævnes en række af DONGs gasaktiviteter, som selskabet gik ind i i 2009 med håbet om at blive del af et lukrativt marked for naturgasbaseret energi i Nordeuropa. I dag er virkeligheden en ganske anden. Rekordbillig CO2-udledning og lave kulpriser har skabt alvorlige problemer for gasmarkedet i hele Europa, og det har kostet DONG flere nedskrivninger i milliardklassen.Netop det usikre marked kan også være en årsag til at holde på gasforretningen.»Gaskapacitet er ikke særligt attraktivt i det nuværende marked, men det betyder også, at prisen er lav. Derfor vil DONG måske holde på det og håbe på bedre indtjening eller eventuelt salg på et senere tidspunkt,« siger Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank.

Spænding om ny strategi

Andre frasalgsemner kan være DONGs gasrørledning i Nordsøen og muligvis el-?distributionsnettet i Danmark. Begge dele kan indbringe et pænt milliardbeløb, og statens selskab Energinet.dk kan være en oplagt køber.

Kranselskabet A2Sea, som DONG Energy ejer sammen med Siemens, er også et muligt salgsobjekt. Samtidig vurderes det, at DONG kan frasælge olie- og gasdivisionen E&Ps administrationsbygninger i Hørsholm, da der er plads til medarbejderne i DONGs kæmpebygning i Gentofte.DONG Energys store problem er, at man tjener for lidt i forhold til sine enorme investeringer. Af samme grund annoncerede topchefen Henrik Poulsen i november en omfattende spareplan, som bl.a. indeholder de aktuelle frasalg for ti mia. kroner.I næste uge fremlægger DONG sit årsregnskab og en ny strategi. Strategien er ventet med spænding, fordi den vil afsløre, hvor energiselskabet skal hen i de kommende år.Den adm. direktør Henrik Poulsen har allerede løftet sløret for, at offshore-havvindmølleparker i Wind Power-divisionen og indvinding af olie og gas i E&P fortsat vil være store forretningsområder. Han har også lovet afkastmål for de enkelte divisioner. En analytiker, som ikke ønsker at blive citeret ved navn, hæfter sig specielt ved DONGs kreditvurdering – også kaldet rating. Den ligger i dag på det laveste niveau, som DONG har forpligtet sig til over for sine investorer.»Vi er meget interesserede i, hvad DONG Energy vil gøre for at holde sin rating. Selskabet blev nedgraderet i 2012 af Standard & Poor’s, og de har stadig et »negativt outlook«. Altså er de stadig bagud i forhold til at holde deres nuværende rating. Derfor følger vi frasalgsprogrammet tæt og ikke mindst DONG Energys mulighed for at rette op på sine tabsgivende gaskontrakter,« lyder det.

Tæt på britisk frasalg

I sidste uge erfarede den britiske avis Financial Times, at DONG Energy er tæt på at frasælge halvdelen af sin del af den store havvindmøllepark London Array. Køberen skal være en canadisk pensionsfond, og salget skal indbringe DONG Energy op mod 500 britiske pund (4,3 mia. kroner). De tæller dog formentlig ikke med i de ti mia. kroner, som DONG er i gang med at finde.

Løbende frasalg af dele af de store havvindmølleparker er nemlig en af grundpillerne i DONGs eksisterende ekspansionsstrategi og allerede indarbejdet i budgetterne. Frasalg, som i øvrigt har skabt problemer for DONG de seneste år og ligget »mærkbart under budgettet«. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning fra januar.DONG Energy har ikke ønsket at kommentere de kommende frasalg.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere