Del : SMS
Berlingske Business

Her er de græske problemer

pix-greece-trouble
Grækenlands bankerot er uundgåelig, mener økonomerne. Foto:

Grækenland er i store problemer, men hvorfor egentlig? Her er Business.dks guide til den græske tragedie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sommer, sol og industriferie plejer at betyde en stille tid for folk i banksektoren. Men i år er der en ting, der stadig kan give anledning til fugtige håndflader og svedperler på panderynkerne. Grækenland er i store problemer, og meget tyder på, at middelhavslandet får mere end svært ved at betale sine lån tilbage og dermed må gå bankerot med alvorlige konsekvenser for både erhvervslivet og private herhjemme.

Men hvad er egentlig problemet i Grækenland? Business.dk bringer her en læserguide til den græske tragedie.

Hvorfor er der panik nu?

Det presserende problem nu og her, er store lån, der skal tilbagebetales i juli. Grækenland har ikke pengene, og med mindre EU og IMF godkender en ny lånepakke, må den græske regering erklære landet konkurs.

Det betyder, at premierminister Georgios Papandreou for anden gang på et år må krybe til korset og tigge om et milliardstort lån. Første gang var det 110 mia. euro (820,5 mia. kroner), denne gang i omegnen af 85 mia. euro (634 mia. kroner). I den oprindelige lånepakke er en antagelse om, at Grækenland i 2012 vil kunne udstede nye obligationer til at betale for dem, der udløber. 

pix-greece

Men med den nuværende usikkerhed, er der ingen private investorer, der vil skyde penge i de græske papirer. Problemet er nemlig, at private investeringer er flygtet fra landet og over i sikre obligationer i blandt andet Tyskland og USA. En artikel i tyske Handelsblatt citerede desuden for nyligt en embedsmand i det græske finansministerium for en opgørelse, der viste at ikke mindre en 2.000 mia. kroner var blevet overført til banker i Schweiz siden krisen begyndte.

Og de manglende private investeringer betyder, at Grækenland er overladt til EU og IMFs nåde.

Hvorfor går grækerne amok?

For at få et nyt lån kræver EU og IMF nye og mere omfattende nedskæringer i de offentlige budgetter. Grækenland har allerede skåret så meget ned og hævet skatten, og befolkningen er nu ved smertegrænsen, hvilket har ført til voldsomme protester i Athens centrum.

En meningsmåling i den græske avis Kathimerini viser, at 87 pct. af befolkningen mener, at landet er på vej i den forkerte retning. Presset på Georgios Papandreous regering vokser, og i sidste ende er det spørgsmålet, om EU og IMF må acceptere færre reformer. Alternativet er en anden regering, der ikke vil reformerne og dermed intet lån og en bankerot nu og her.

Hvad er problemet i den græske økonomi?

Kort fortalt er problemet, at den græske statskasse får færre penge ind end der ryger ud. I løbet af de sidste ti år er de offentlige lønudgifter fordoblet. Til trods for at skolesystemet er blandt de ringeste i Europa, har Grækenland fire gange så mange lærere per elev som Europas skole-duks Finland.

Blandt de største problemer er de offentlige pensioner. Pensionsalderen i Grækenland er 65 år for mænd og 60 år for kvinder. Frivillig førtidspension betyder dog, at gennemsnitspensionsalderen er 62,4 år. Og hvis man har haft et særligt hårdt job, giver det en højere pension. Blandt de hårde jobs er eksempelvis frisører, musikere og tjenere. 

Opgørelser fra arbejdsministeriet afslørede for nyligt omfattende snyd med pensionen. Således hæver 4.500 afdøde embedsmænd tilsyneladende stadig deres embedspension, ligesom 9.000 grækere over 100 år hæver pension. Ministeriet anslår, at snyderiet koster staten 119 mio. kroner årligt.

Det kræver samtidig kun 35 års arbejde at kvalificere til pensionen i Grækenland, mod eksempelvis 45 år i Tyskland. Samtidig svarer en græsk pension til 80 pct. af en månedsløn, mens man var i arbejde. Pensionsaldersgrænsen bliver dog hævet, således at kvinder også ført kommer på pension som 65-årige fra 2015.

pix-bankrot

Skattesnyd er tilsyneladende også en folkesport i landet, hvor der især bliver snydt med boligskatterne, der betales på baggrund af computerudregnede boligvurderinger i stedet for salgspriser. En ekstra skat på boliger med swimming pools giver heller ikke meget ekstra i kassen. I 2010 viste opgørelser af kun 324 grækere havde en swimming pool. En gennemgang på Google Maps viste dog, at tallet burde have været 16.974.

En analyse foretaget af den Græske Føderation af Virksomheder konkluderede i 2009, at det samlede skattefusk koster staten 158 mio. kroner i tabte skattekroner hvert år. Men til trods for skattestigninger efter reformerne har de græske skatteopkrævere dog kradset færre euro i kassen i de første fire måneder af 2011 end i samme periode sidste år.

pix-tabletter

De omfattende nedskæringer, der var en del af første lånepakke, har samtidig sendt landet ud i en recession. Det betyder, at selv hvis man ikke skulle betale renter på lån, ville der være underskud i Grækenland. Dertil kommer statsgælden på 2.550 mia. kroner stadig vokser. Det svarer nu til, at hver græker (der er 11,3 mio. – en mio. færre end Londons befolkning) skylder 225.000 kroner på statens vegne.

For at komme en del af lånet til livs, planlægger regeringen nu at privatisere statslige virksomheder, som eksempelvis jernbanen, for omkring 50 mia. euro (ca. 20 pct. af BNP).

Hvorfor opdager de først problemerne nu?

Grækenland har historisk set altid været præget af høj inflation, høje renter og manglende privat kredit. Netop derfor kom landet heller ikke med i Euroen, da den blev introduceret i 1999.

Det gjorde landet til gengæld i 2001, hvor kravet om blandt andet budgetunderskud på maksimalt 3 pct. pludselig blev overholdt. Det samme gjorde reglerne om inflation. Beskyldningerne går efterfølgende på store udeladelser fra de officielle budgetter og talmanipulation med statistikker. Eksempelvis blev tomater og citroner fjernet fra prisindekset for at få inflationen til at se lavere ud. 

Problemerne kom for lyset, da Georgios Papandreous socialistiske regering trådte til i 2009. Det stod hurtigt nemlig klart, at den økonomiske situation var så slem, at det ikke længere kunne skjules. Dermed trodsede finansminister George Papakonstantinou en årelang tradition for at udlade dårlige tal fra budgetterne. I stedet fik han embedsfolkene til at gennemgå alt og lægge alle tal på bordet.

Den øvelse betød, at Grækenlands budgetunderskud officielt gik fra at være 3,7 pct. til pludselig at være 14 pct. Eksempelvis dukkede en gæld på pensionsudbetalinger for 5 mia. kroner pludselig op. Selvom regeringen havde udbetalt pengene, indgik de ikke i regnskabet. I alt steg underskuddet fra 7 mia. euro til 30 mia. euro.

Hvad vil der ske på sigt?

På sigt bliver det dog svært at holde gælden fra døren. De fleste økonomer er efterhånden også enige om, at en ny lånepakke vil være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Den græske bankerot virker uundgåelig, og diskussionen går derfor på, om det er bedst at få det overstået nu og her, eller man skal købe tid.

Ved at udskyde en bankerot kan det være, at risikoen for at gældskrisen vil sprede sig til Portugal, Irland og Spanien vil være mindre, og man håber, at bankerne til den tid vil være bedre rustet til at stå imod. Som det ser ud nu, har stort set alle lande nemlig tømt kasserne med statshjælp, og der er derfor ikke så meget at stå imod med i en ny finanskrise.

(opdateret: 13:20)

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere