Del : SMS
Berlingske Business

Har designerdrug sløvet væksten?

penge
AKIVFOTO. Foto:

Mange glor med forundring på aktiemarkedets kollaps i begyndelsen af 2016. Virksomhederne i Danmark stod ellers foran en periode, hvor alle forventede vækst, efter en periode med hård styring af omkostninger og en opbygning af kapital som råstyrke til at investere i fremtiden med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Taler vi med direktører og bestyrelsesformænd, synes det pludselige skift i aktiemarkedet uforståe­ligt. De underliggende økonomiske data er kendte. Ingen satser hele butikken på Brasilien, Rusland, Indien og Kina. De har for længst styret blikket over mod USA, som de senere år har været en solid vækstgenerator, og de synes egentlig, at Europa er i fin, omend ikke prangende økonomisk form.

Cees't Hart.

Virksomhederne har også indstillet sig på lavere oliepriser, og de var begyndt at vænne sig til den styrkede amerikanske og kinesiske valuta.

Men den frygt, som virksomhederne nu ser i øjnene, er, at aktienedturen kan få realøkonomiske konsekvenser i form af en pessimisme, som sætter sig i lavere forbrug og mindre vækst.

Selve stemningsskiftet er den alvorligste økonomiske trussel, vil mange mene, og der er næppe tvivl om, at et stemningsskift kan forværre en ellers slem situation.

De færreste forestiller sig, at vi er på vej ind i en fundamental økonomisk krise som i 2008, men nervøsiteten for krisen i 2008 er en medvirkende psykologisk faktor, når vi kigger i krystalkuglen for 2016.

Skåret ind til benet vil der altid være uro på de finansielle markeder. Det er en del af dynamikken. Når den rammer ekstraordinært hårdt nu, skyldes det en reaktion på en periode, hvor vi over tid har akkumuleret alt for høje forventninger til BRIK-landene, råvarepriserne, væksten i USA og til fortsat lav pris på kapital anført af nationalbankernes lempe­lige, men nødvendige pengepolitik.

Når de underliggende forudsætninger ændrer sig på samme tid, fører det til en brutal nedjustering af forventningerne til virksomhedernes evne til at tjene penge, og når forventninger bliver vendt på hovedet, vil det automatisk medføre kursfald på aktiemarkedet.

Nogle mener, at det dramatiske stemningsskift alene er psykologisk betinget, andre mener, at det er et udtryk for, at væksten siden 2008 er skabt af nationalbankernes designerdrug, der med en kanyles præcision har sprøjtet penge ud i markedet for at holde renterne nede.

Det kan have sløvet investorerne, som automatisk har søgt mod aktier og aktiver, når afkastet på obligationer stod i nul. I Danmark satte det sig primært på aktiemarkedet, der de seneste to år er steget med en hastighed, vi ikke har set i mange år.

Stock traders looking at computer screens.

I USA har de lave renter ført til et massivt opkøb af virksomheder til priser på himmelflugt, som blev yderligere forstærket af en amerikansk skifergas-bonanza, som gjorde det billigere at producere i USA.

Når olieprisen falder, elimineres den amerikanske konkurrencefordel. Og når den amerikanske centralbank sender signaler om, at renten skal og vil stige, giver det aktiemarkedet nervøse trækninger. Det leder efter svaret på, om væksten siden finanskrisen er ægte eller kunstigt skabt.

Den kolde analyse baseret på regnskaber for 2016 er, at de danske virksomheder har penge i kassen, de giver et pænt afkast og sender millioner af kroner tilbage til aktionærerne i form af udbytte.

Alt andet lige bør lave oliepriser og lave renter være en konkurrencefordel for danske virksom­heder, men som det ser ud nu, investerer virksomhederne i højere grad i innovation end i vækst, fordi der ikke er nogen vækst at investere i.

dd

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere