Del : SMS
Berlingske Business

Grundfos er klar til flygtningeaftale

grundfos
Grundfos er klar til at hjælpe flgtninge, hvis kommunerne kommer med nogle konkrete forslag, siger kommunikationsdirektør i Grundfos, Kim Nøhr Skibsted. Foto:

Pumpeproducenten Grundfos i Bjerringbro har ingen integrationsprojekter for flygtninge. Men henvender kommunen sig, er Grundfos klar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Én af de få virksomheder, der vedholdende har udtalt sig kritisk om tonen i flygtninge­debatten og regeringens meget omtalte annoncekampagne for at få flygtninge til at lade være med at komme til landet, er pumpe­producenten Grundfos i Bjerringbro.

Torsdag vil kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted imidlertid være at finde blandt de knap 50 erhvervs- og organisa­tionsfolk, der mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en række ministre for at finde ud af, hvordan de mange flygtninge, der kommer til landet i disse måneder, hurtigst muligt kan blive integreret på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.

Det sker efter, at statsministeren i weekenden opfordrede virksomheder, der har været kritiske over for regeringens flygtninge­politik, til selv at tage ansvar. Den handske er Grundfos klar til at tage op, men det kræver initiativ fra kommunerne omkring Bjerringbro, siger Kim Nøhr Skibsted.

Det er også kommunens ansvar

»Vi har kritiseret nogle avisannoncer, fordi vi mener, at de kunne skade Danmarks ry og vores muligheder for at skaffe udenlandsk arbejdskraft hos Grundfos. Men det er ikke alene vores ansvar at løse flygtningekrisen eller stå for integration. Det er blandt andet kommunernes ansvar. Når det så er sagt, er vi klar til at hjælpe, når og hvis vi får konkrete henvendelser. Hvis kommuner omkring os kommer med noget specifikt, de gerne vil have vores hjælp til, og som giver mening i forhold til det, vi kan, ser vi positivt på det,« siger Kim Nøhr Skibsted, der ikke har mulighed for at oplyse tal på, hvor mange flygtninge Grundfos måtte have ansat eller have i praktik i øjeblikket.

Syrisk flygtning

»Vi opgør som udgangspunkt ikke vores medarbejdere efter etnisk baggrund. Men vi har en stor fleksafdeling, hvor vi har 70-100 mennesker igennem afklaringsforløb i samarbejde med kommunerne hvert år. Her har vi også flygtninge inde til afklaring og visitering til job eller uddannelse«, siger Skibsted.

Grundfos har i snart 50 år haft en afdeling for folk med særlige behov og har i dag et mål for, at fem procent af medarbejderne i den danske afdeling, skal være personer med særlige behov. I udlandet ligger andelen på fire-fem procent. Virksomheden har også i 2002-2007 haft en sprogskole for flygtninge fra Mellemøsten, Afghanistan og Somalia.

At Grundfos endnu ikke som andre større virksomheder som Dansk Supermarked og ISS, som omtalt i Berlingske Business onsdag, har søsat forløb, der skal sluse de nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet, hænger formentlig sammen med, at Viborg Kommune, hvor virksomheden har hjemme, først for nylig har fået øjnene op for betydningen af at sende flygtninge ud på danske arbejdspladser allerede tidligt i et integrationsforløb.

25BUSHjort-igen.jpg

Viborg Kommune er en kommune med mange flygtninge. Alene i år er 191 flygtninge kommet til kommunen, og yderligere 184 flygtninge er på vej. I alt cirka 600 flygtninge er indtil videre kommet til Viborg inden for de seneste tre år og er dermed alle fortsat omfattet af integrationsloven.

Indtil nu har det dog været småt med at få flygtninge under integrationsloven i arbejde i Viborg.

»Meget få af dem er i arbejde, men der er nogle, der har fået ordinært job. Til gengæld har vi mange flygtninge i alderen 18-30 år, som vi har haft held til at få ind i nogle gode uddannelsesforløb,« siger Charlotte Burvil, arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune.

En af årsagerne til, at Viborg Kommune ikke ligefrem har løbet virksomhederne på dørene for at få de nytilkomne flygtninge i job, men i stedet i lighed med mange andre kommuner har brugt ressourcerne på at undervise flygtningene i dansk. Men inden for det seneste halve år har kommunen ændret strategi, fordi konkret erfaring fra et projekt har vist, at flygtningene hurtigere lærer sproget og får en »dannelse, som harmonerer med danske normer«, når de kommer tidligt ud i virksomhedspraktik.

»Holdningen har tidligere været, at man først skulle lære dansk, inden man fandt et job. Men nu prøver vi i stedet at finde virksomheder, der vil tage dem i praktik samtidig med, at de får sprogundervisning. Det er bare ikke lige til højrebenet, for det kan være en prøvelse for virksomhederne at tage flygtninge, der kun kan nogle få ord dansk, i praktik,« siger Charlotte Burvil.

Flygtninge Rødby

Hun henviser blandt andet til, at uddannelsesniveauet ikke er så højt blandt flygtninge, som mange går og tror.

Kun få har papir på en uddannelse

Den seneste opgørelse over baggrunden hos flygtninge under integrationsloven i Viborg, som er foretaget i foråret, viste, at ud af 262 voksne flygtninge havde 68 procent erhvervserfaring, 18 procent oplyste at have en uddannelse, men kun fem procent af flygtningene havde papir på, at de rent faktisk har en uddannelse.

Viborg Kommune er nu gået på jagt efter virksomheder, der vil tage flygtninge i praktik i begyndelsen af praktikperioden. Foreløbig har tre viborgensiske virksomheder, et boligselskab, en entreprenørvirksomhed og en mindre servicevirksomhed sagt ja. Men jobcentret i Viborg er i kontakt med flere større virksomheder, heriblandt også supermarkedskæder.

Flygtning2015

Med de positive udmeldinger fra Grundfos håber Charlotte Burvil, at kommunen hurtigt får en aftale med Grundfos i stand. Samtidig håber hun, at mødet på Marienborg vil sætte fokus på, at sprogundervisning og praktik skal gå hånd i hånd, og at politikerne bliver opmærksomme på, at ordninger, der skal skaffe flygtninge i arbejde, er attraktive for virksomhederne.

»Virksomhederne har nok at se til, så bliver ordningerne for komplicerede, er jeg bange for, at virksomhederne vil stå af,« siger Charlotte Burvil, der efterlyser et eftersyn af de såkaldte rimelighedskrav, som betyder, at virksomheder med under 50 ansatte højst må have én ansat i tilskudsjob eller virksomhedspraktik per fem ansatte, mens virksomheder med over 50 ansatte kan have én per ti ordinært ansatte.

»Med alle de målgrupper af ledige, som gerne skal absorberes i virksomhederne, kan det fremover blive et problem at finde virksomheder nok. Derfor kan vi få brug for større fleksibilitet, både i forhold til de administrative krav og i forhold til rimelighedskravet,« siger arbejdsmarkedschefen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere