Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Grønne investeringerer er ikke grønne nok

Grønne investeringsforeninger har vundet frem det seneste år. Men der er problematiske og miljøskadelige selskaber i dem alle.

Vil man bruge sparepengene til at fremme grøn teknologi, skal man kigge sig mere end godt for:

Den grønne investor risikerer nemlig ikke bare at investere i kraftigt forurenede selskaber gennem de investeringsforeninger, der fokuserer på miljø og klima - de årlige omkostninger ligger i fire ud af fem tilfælde også over de 1,5 procent, som Forbrugerrådet har som øvre grænse for, hvor meget investorer bør betale for at få investeringerne forvaltet.

Berlingske Business berettede allerede før jul, at der var brodne kar i alle de danske investeringsforeninger, der det seneste år er blevet lanceret som klima- og miljøvenlige af blanndt andet landets største banker.

Almindelige aktier

Det bliver nu bekræftet af en undersøgelse, som Forbrugerrådets magasin Tænk offentliggører i dag.

Undersøgelsen viser samtidig, at det ovenikøbet er ganske dyrt, hvis man forsøger at bruge sine investeringer som instrument til samfundsforandring.

Så dyrt at professor Michael Møller fra Copenhagen Business School i visse tilfælde anbefaler en radikalt anderledes strategi:

»Køb almindelige aktier og giv noget af dit afkast til Læger Uden Grænser eller andre gode formål. Så gør du mest muligt gavn med dine penge,« siger han til Tænk.

Bøvl med budskabet

Det er ikke lovligt at markedsføre produkter som grønne, hvis de ikke er det.

Det har Sydinvest måttet sande, da en markedsførings-pjece prydet af vindmøller og bølgende marker blev indklaget til Forbrugerombudsmanden, fordi der også gemmer sig forurenende producenter af kulkraft, A-kraft, uran og platinium i porteføljen.

Den mindst grønne

Investeringsforeningernes forsvar er over én kam, at de ikke markedsfører sig som »grønne«, men som investorer i selskaber, der på den ene eller anden måde er gode til at udnytte eller tilpasse sig klimaforandringer.

I praksis er billedet dog ikke så klart. Tænk har kontaktet filialer af Danske Bank i Århus, Odense, Slagelse og Roskilde for at investere 200.000 kroner grønt - og tre ud af fire filialer anbefalede derpå foreningen Danske Invest Klimatrends. Samme forening som ifølge undersøgelsen er den absolut mindst grønne.

 




Markedet lige nu