Del : SMS
Berlingske Business

Grønland: Vi bestemmer selv over sjældne jordarter

Den grønlandske landsstyreformand anklager Danmark for at bryde loven ved at kalde sjældne jordarter for et rigsanliggende med henvisning til sikkerhedspolitik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens en dansk særlov, der skal bane vejen for den kontroversielle grønlandske storskalalov og tusindvis af udenlandske arbejdere på grønlandske mineprojekter, er i støbeskeen, går Grønland nu i rette med Danmark i en af de hidtil mest politisk betændte sager i Rigsfællesskabets historie.

Danmark og Grønland er nået til enighed, når det kommer til udvinding og eksport af uran – hvor parterne ellers tidligere har stået stejlt over for hinanden – men når det kommer til handel med sjældne jordarters metaller, har en dramatisk dansk-grønlandsk magtkamp i lang tid raset.

I en kronik, som Berlingske bringer i dag på b.dk, understreger den grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond (Siumut), at Grønland selv har fuld råderet over råstofferne i undergrunden, herunder altså også de sjældne jordarter.

»Selvstyreloven giver entydigt Grønland råderetten over råstofferne i vores land. Den kendsgerning har det danske Folketing selv skabt. Det er derfor ikke i overensstemmelse med lovgivningen, når den danske regering forsøger at overtage råderetten over vores råstoffer ved at erklære et råstof i Grønland for »strategisk« og dermed af forsvarsmæssig eller sikkerhedsmæssig betydning,« skriver Aleqa Hammond.

Ifølge Berlingskes oplysninger har selvstyreregeringen, bakket op af sine topembedsmænd, og den danske regering, sekunderet af topembedsmænd i udenrigs- og justitsministeriet, længe været lodret uenige om ansvarsfordelingen mellem Grønland og Danmark omkring kompetencerne inden for sjældne jordarters metaller. De er metaller, der er altafgørende som råvarer for at kunne producere alt lige fra smartphones til kameraer, motorer til vindmøller, el- og hybridbiler og pumper.

Den danske regering mener, at geopolitiske og sikkerhedspolitiske forhold kan spille ind på mineprojekter inden for sjældne jordarter, eksempelvis en kommende stor mine i Kvanefjeld i Sydgrønland.

Grønland har godt nok den lovgivende og udøvende magt på råstofområdet, som Grønland via selvstyreloven har hjemtaget for fire år siden – men sikkerheds- udenrigs- og forsvarspolitik er fortsat et rigsanliggende. Og det er derfor, at den danske regering mener, at Grønland ikke kan agere alene, når det kommer til de strategisk vigtige og såkaldt kritisk sjældne jordarter.

Derfor ønsker Danmark at lave en aftale med Grønland om de kritiske metaller, så man er sikker på at kunne vurdere, om der ved hvert enkelt mineprojekt vil være sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitiske komplikationer for Rigsfællesskabet.

Men den grønlandske landsstyreformand Aleqa Hammond afviser i kronikken, at andre råstoffer end uran kan betegnes som et rigsanliggende.

»Selvom vi har loven på vores side, har vi accepteret, at handel med uran er af en særlig karakter. Vi ønsker alle internationale sikkerhedsregler iværksat, inden vi begynder at eksportere uran, og vi er glade for samarbejdet med Danmark om det. Men de øvrige mineraler i vores undergrund er hverken til fare i sig selv eller for Rigets sikkerhed. Vi har entydigt retten til udvinding og handel med råstofferne. Sådan er loven,« skriver hun.

For Grønland handler det ikke alene om sjældne jordarter. Grønland ser en åbenlys fare for, at Danmark potentielt er klar til at blokere for den kommende særlov, og hermed vil blokere for det mineeventyr, grønlænderne håber på. I den grønlandske regering, Landsstyret, og Landstinget i Nuuk er der vrede og fortørnelse over, at regeringen i København med støtte fra blandt andet Venstre blander sikkerhedspolitik ind i betingelserne for at gennemføre en særlov i Folketinget.

Alle råstofprojekter risikerer at kollapse, da ethvert mineral i yderste konsekvens skal til konkret udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering i Danmark, før der kan træffes beslutning, om sagen kan behandles i Grønland, selv om råstofområdet er overtaget af Grønland. Det skaber tvivl om rammevilkårene, så investorerne vil løbe skrigende væk, mener man i Grønland.

Da Grønland ikke har hjemtaget udlændingeområdet, er det i dag Danmark og Udlændingestyrelsen, der sidder på kompetencen til at kunne tildele opholds- og arbejdstilladelser i Grønland til udlændinge. En dansk særlov er derfor en nødvendig forudsætning for, at den grønlandske storskalalov kan blive realiseret. Og at der kan sikres en hurtig behandling hos de danske udlændingemyndigheder af udenlandske entreprenørselskabers ansøgninger om tilladelser til muligvis to til tre tusinde ufaglærte arbejdere, hovedsageligt kinesere, ved hvert stort mineprojekt, der skal bygges.

Et af de første store grønlandske mineprojekter, en jernmine ved Nuuk til 13 milliarder kroner, afventer i øjeblikket netop den danske godkendelse af den grønlandske storskalalov.

Den grønlandske landsstyreformand var i sidste uge i København for at drøfte tvisten på separate møder med udenrigsminister Martin Lidegaard (R), justitsminister Karen Hækkerup (S) og Folketingets grønlandsudvalg.

En kilde i det grønlandske selvstyre siger til Berlingske, at det i Grønland er opfattelsen, at Danmark blander politik og fri international handel med sjældne jordarter sammen.

Og ifølge kilden henholder man sig i Grønland til en netop afsagt dom fra verdenshandelsorganisationen WTO i Geneve, der har givet EU, USA og Japan medhold i, at sjældne jordarter ikke må reguleres politisk af Kina, der sidder på mere end 90 procent af den globale produktion. Dommen betyder, at intet land kan afskære resten af verdensmarkedet fra adgangen til råstoffer.

WTO fastslår i afgørelsen, at den kinesiske regering i mange år har ført en restriktiv handelspolitik for at få kontrol over en række råstoffer, bl.a. sjældne jordarter, til produktion af vigtige forbrugsartikler.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere