Del : SMS
Berlingske Business

Grønland er økonomisk på spanden

23BUSGroenland-fiskeri.jpg
En lille fiskekutter er på vej ud i fjorden ved Ilulissat . Det grønlandske fiskeri er det senere år gået tilbage. Arkivfoto: Michael Bothager

Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger til, hvad fund af råstoffer kan betyde, er slet ikke blevet indfriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grønland med 56.000 indbyggere og som årligt modtager 3,6 milliarder kroner i bloktilskud fra Danmark, er i kommet i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Et sammenfald af uheldige omstændigheder med tilbagegang i fiskeriet, aftagende råstofaktivitet, faldende turisme og nedgang i byggeriet truer med at sende den grønlandske velfærd nedad – for tredje år i træk. Samtidig er ledigheden stigende og flytninger væk fra Grønland øget dramatisk. Der er tilmed ikke umiddelbart udsigt til, at tingene vil ændre sig markant til det bedre, sådan at Grønland bliver mindre afhængig af hjælp fra Danmark. Det konkluderer Økonomisk Råd for Grønland, som har professor Torben M. Andersen ved Aarhus Universitet som formand.»Udsigterne er dystre, næsten på alle områder. Forestillingen om, at der ligger store indtægter og venter lige om hjørnet for Grønland, er slet ikke realistiske,« siger Torben M. Andersen.

pix-grønn

Brian Buus Pedersen, der er direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), siger, at Økonomisk Råd for Grønland taler skarpere og mere tydeligt end nogensinde før om Grønlands store og voksende problemer.

»Det er problemer, som vil tage mange år at løse, og som kræver omfattende reformer og en helt anden og langt mere positiv erhvervspolitik,« siger Brian Buus Pedersen.

18BUSlagoon-lidt-hoejere.jpg

Den svære situation i Grønland bevirker, at danskerne skal forberede sig på at betale for Grønland mange år endnu, ikke bare via bloktilskuddet, men også for de mange opgaver med overvågning og suverænitetshævdelse, herunder fiskeriinspektion samt eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste, som Danmark i dag betaler.

Selvstyreloven indebærer ellers, at halvdelen af de årlige grønlandske indtægter i form af selskabsskatter og royalties fra udvinding af råstoffer ud over en bagatelgrænse skal modregnes i bloktilskuddet.

Men Torben M. Andersen siger hertil, at udvindingen af råstoffer næppe kan sikre Grønland økonomisk uafhængighed af Danmark inden for nogen overskuelig fremtid.

»Der er knyttet mange håb til dette, men det har meget lange udsigter,« siger Torben M. Andersen.

Der har ellers været stillet nærmest enorme forventninger til, hvilke fremtidige indtægter Grønland kan høste fra udvinding af olie, uran, sjældne metaller og andre råvarer. På det seneste er da også åbnet en lille rubinmine. Men det er i småtingsafdelingen, og siden 2010 er der slet ikke blevet ledt efter hverken olie eller naturgas i farvandene ved Vestgrønland. Der er heller ingen større aktuel minedrift i Grønland. Sidste år lukkede den eneste aktive mine, der var en guldmine i Sydgrønland med 80 ansatte. Det skete efter flere år med underskud.

Ole Christiansen, administrerende direktør for NunaMinerals

Også efterforskningen efter såkaldt sjældne jordarter i Sydgrønland er trappet ned de senere år på grund af faldende priser på råvarer. Der er også åbnet nye miner andre steder i verden.

Økonomisk Råd for Grønland skriver derfor, at det næppe er realistisk inden for nogen overskuelig tidshorisont »at opbygge en råstoffond af tilstrækkelig størrelse til, at afkastet herfra kan modsvare overførslerne fra udlandet«.

»Det vil også kræve en råstoffond, der er fem til syv gange så stor som den norske oliefond set i forhold til økonomiens størrelse. Det er helt urealistisk og understreger behovet for erhvervsudvikling,« siger Brian Buus Pedersen.

Grønland slås også med mangel på veluddannet arbejdskraft og offentlige indtægter, som er betydeligt mindre end udgifterne. Faktisk har Grønland behov for at spare op mod 15 procent af sine offentlige udgifter væk, eller finde nye indtægter, hvis der skal skabes bare nogenlunde langsigtet balance på de offentlige finanser.

»Der er behov for store reformer i Grønland, og behovet for at få dem sat i gang kan ikke overdrives. Fraværet af reformer udskyder ikke kun problemerne, men gør dem større og bringer økonomien i en mere sårbar position. Selv efter fem år med selvstyre er der ikke gennemført væsentlige reformer med henblik på at støtte en eventuel selvbærende økonomi,« siger Torben M. Andersen.

pix-fiskenfisk

Fiskeri er det altdominerende erhverv og udgør over 90 procent af eksporten fra Grønland. Men der er blevet fanget færre fisk og skaldyr de senere år. Nedgangen holdes dog lidt i skak af stigende priser.

Fiskeriet efter rejer er af størst betydning. Men fangsterne er aftagende formentlig på grund af klimaændringer, eftersom rejerne fanges stadig længere mod nord. Fiskeriet af hellefisk og makrel er dog steget, hvilket er et mindre lyspunkt for den grønlandske økonomi.

»Men selv om denne fremgang skulle fortsætte, så er det ikke realistisk, at fiskeriet kan skabe de indtægter, der er brug for,« siger Torben M. Andersen.

Heller ikke de tidligere forventninger til turismen er blevet indfriet. Især krydstogtsturismen er i direkte voldsom tilbagegang. På ganske få år er antallet af krydstogtspassagerer faldet med over 30 procent og er nu lavere end i 2006. Det skyldes blandt andet mangel på god infrastruktur og høje omkostninger.

»Forholdet mellem pris og kvalitet skal uden tvivl forbedres, hvis turismen skal spille en større rolle end nu,« hedder det i den dystre rapport fra Økonomisk Råd i Grønland.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere