Del : SMS
Berlingske Business

Grøn omstilling et skridt væk fra afgrunden

Anholt Havmøllepark
Arkivfoto Foto:

Prisen for at udlede CO2 er faldet så dramatisk, at det har fået fundamentet under den danske energipolitik til at vakle. Nu giver EU-Parlamentet den grønne omstilling lidt medvind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lav produktion og billig klimaforurening har kastet den grønne omstilling i Europa ud i alvorlige problemer. Men nu træder det europæiske CO2-kvotesystem et skridt væk fra afgrunden.

EU-Parlamentets miljøudvalg rakte i går en redningsplanke til det hårdt pressede CO2-kvotesystem, da udvalget med stemmerne 38 for og 25 imod gav sit »ja« til at støtte klimakommissær Connie Hedegaards såkaldte »back-loading«-forslag. Forslaget går ud på at udsætte salget af 900 millioner CO2-kvoter for at undgå en oversvømmelse af kvotemarkedet. Håbet er, at det vil hæve kvoteprisen, som i dag ligger på et rekordlavt niveau. Hos interesseorganisationen Dansk Energi vækker afstemningen i EU-Parlamentets miljøudvalg optimisme.»Det positive udfald af afstemningen sender et stærkt signal om, at EU-Parlamentet fortsat bakker op om en grøn omstilling af energisystemet. Når vi bruger fælles regler som kvotehandelssystemet, undgår vi national osteklokketænkning til skade for den europæiske konkurrenceevne,« siger Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi.

Milliardregning til industrien

CO2-kvotesystemet fungerer sådan, at industri og forbrugere betaler en pris for hvert ton CO2,, de udleder. En høj kvotepris gør vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft mere konkurrencedygtige, fordi de udleder mindre CO2. I dag – hvor kvoteprisen er nede på omkring 30 kroner – kan det derimod bedst betale sig at skrue op for produktionen på de kulfyrede kraftværker. Det skaber problemer for omstillingen til vedvarende energi.

I sidste uge kunne Berlingske Business forklare, hvordan den lave CO2-kvotepris får fundamentet til at vakle under den danske energipolitik. Lave priser på CO2-udledning burde nemlig få elprisen til at falde væsentligt, men for at finansiere Danmarks store investeringer i blandt andet havvindmøller og solceller, modsvares faldet i kvoteprisen af en stigende grøn PSO-afgift. Hvis kvoteprisen bliver på sit nuværende lave niveau, vil industriens og forbrugernes bidrag til den grønne omstilling ifølge beregninger fra Dansk Energi stige med mere end en milliard kroner årligt frem mod 2020.

Danmark frygter kold fornøjelse

Der er altså store beløb på spil, og lige nu udspiller sig en politisk kamp om forslaget om »back-loading« af CO2-kvoter. En del af industrien modarbejder forslaget, fordi man frygter højere energipriser og mindre vækst i et i forvejen presset Europa. »Ja«-sigerne frygter, at et endeligt kollaps i CO2-kvotesystemet vil skabe usikkerhed om investeringer i vedvarende energi. Det vil i så fald være ødelæggende for den grønne omstilling i hele Europa.

Næste skridt efter miljøudvalgets »ja« til »back-loading« af CO2-kvoter er, at de enkelte lande i regi af Ministerrådet skal tage stilling til forslaget. Her skal et kvalificeret flertal til, før forslaget går igennem.Endnu har Danmark og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) ikke taget officielt stilling. Det forlyder, at Finansministeriet modarbejder forslaget af frygt for at mangle provenu fra salg af CO2-kvoter, mens Klima- og Energiministeriet presser på. Klimakommissær Connie Hedegaard har svært ved at forestille sig, at Danmark siger »nej«.»Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at Danmark ikke støtter det, der er hovedinstrumentet i europæisk klimapoli-tik. Det er klart, at man kunne gøre meget mere, og det vil vi også i Kommissionen. Men det er jo kun interessant at gøre mere ved en patient, hvis patienten faktisk overlever. Og det er der, vi står i dag,« siger Connie Hede-gaard.I sidste uge sagde Martin Lidegaard til Berlingske Business, at konsekvensen af »back-loading«-forslaget kan blive »som at tisse i bukserne i frostvejr«. Siden er ministeren blevet kaldt i samråd om sagen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere