Del : SMS

Grænsekontrol kan udløse milliardregning og medarbejderflugt

gggg
Grænsekontrol kan blive dyrt for Danmark, mener flere økonomer. Foto:

Økonomer og organisationer frygter for konsekvenserne af, at der mandag blev indført kontrol på grænserne mellem Danmark og udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var med alvorstung mine, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved middagstid mandag skrev et lille kapitel i både EU og Danmarks historie, da han på vegne af regeringen bebudede en midlertidig og øjeblikkelig grænsekontrol mellem Danmark og Tysland.

Det skete som konsekvens af, at der 12 timer forinden var trådt en ID-kontrol i kraft mellem Danmark og Sverige – på sidstnævntes foranledning.

Og Løkkes alvorsmine var velvalgt, mener flere økonomer, der frygter for konsekvenserne af, at man nu også skal have passet med for en smuttur til Malmø eller Slesvig.

05BUSGraensekontrol-Busines.jpg

Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, mener, at grænsekontrol gør op med en af kongstankerne bag de pasløse grænser og Schengen-aftalen ved at gøre det sværere at handle frit på tværs af grænser. Samtidig vil det også i sidste ende kunne koste Danmark penge, hvis det står på i længere tid og får en mere omfattende karakter.

»Kan det slå det spirende opsving ihjel? Nej. Men det kan potentielt set dæmpe opsvinget og gøre, at det ikke bliver nær så stærkt. I yderste konsekvens kan grænsekontrollen koste både vækst og arbejdspladser,« siger han og påpeger især et hovedproblem: at lange bilkøer ved den dansk-tyske grænse vil afskære flere fra at pendle til Danmark for at arbejde.

Grænsekontrol genindføres

Pendler-milliarder

Netop tyske arbejdstagere anslås ifølge Dansk Erhverv at indbringe Danmark milliarder af kroner. I 2012 skabte omkring 7.000 pendlerne fra Tyskland således en værdi for Danmark lydende på 1,3 mia. kroner ifølge tal fra Region Sønderjylland–Schleswig. I alt pendlede 8.400 personer over den dansk-tyske grænse i 2012 ifølge Region Sønderjylland-Schleswig.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef hos Institut for Menneskerettigheder, sigter regeringen næppe mod at gøre livet surt for den gruppe pendlere med den midlertidige grænsekontrol.

»Der er ingen tvivl om, at det her er et modsvar på den svenske kontrol, og man håber, at det kan lindre effekten af den, når man indfører grænsekontrol ved Tyskland,« fastslår han.

»Det, der er lagt op til, er en stikprøvekontrol, og med den vælger man en tilgang, der er mindre invasiv. Praktikaliterne vil afgøre, om trafikken kommer til at glide, men der er ingen, der har interesse i kilometerlange køer,« siger forskningschefen.

Grænsekontrol FLYKTSVERIGE-STAKET

Hos Nordea krydser cheføkonom Helge Pedersen ligeledes fingre for, at kontrollen ikke vil resultere i forsinkelser, der kan udfordre samhandlen med Tyskland.

»Der er lagt op til en stikprøvekontrol og altså ikke en kontrol af alle. Man kan håbe, at det bliver af mindre betydning for samhandlen, for det tyske marked er meget vigtigt. Det er vores største eksportmarked, og 18 procent af vores samlede eksport er i øjeblikket dertil,« siger Helge Pedersen.

Ikke så slemt som svensk ID-kontrol

Mens økonomerne er forsigtige med at konkludere på grænsekontrollen mod syd, er konklusionerne anderledes klare, når snakken falder på den ID-kontrol, som svenske kontrollører tog hul på natten til mandag ved alle grænseovergange til Danmark og Tyskland.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening frygter man, at grænsekontrollen vil medføre, at de mange svenskere, der bor i Sverige og arbejder i København, vil kigge sig om efter et job i eget land.

»Der er mange svenskere, der bor i Sverige, som pendler til Danmark, og det er arbejdskraft, vi er afhængige af, og som vi ikke har råd til at miste. Vi er ekstremt afhængige af den mobilitet, og det er meget alvorligt, hvis de medarbejdere forsvinder,« siger viceadm. direktør i DA, Pernille Knudsen, og kalder mandag for »en meget trist dag«.

GRÆNSE

Per Tryding, vicepræsident i det sydsvenske Handelskammaren, der kan sammenlignes med Dansk Erhverv herhjemme, påpeger, at rekruttering af medarbejdere i hele Øresundsregionen vil blive ramt. Og det kan få store konsekvenser for udviklingen i området, lyder det fra Per Tryding, der har fulgt Øresundsregionen i en årrække.

»Det kan mindske investeringsvilligheden fra udenlandske investorer. Det er jo netop det, Greater Copenhagen handler om. At der kan rekrutteres på begge sider af sundet. Og det bliver sværere ved, at man indfører en barriere,« siger han og påpeger, at mange sydsvenske virksomheder er rasende på regeringen i Stockholm over beslutningen om at hævde det hyppigt omtalte transportøransvar, der kort fortalt pålægger transportselskaber at tjekke, om rejsende har gyldig legitimation på sig.

aaa

»Man kan betragte København som et stort firma, som svenskere kunne arbejde i. Hvis nu virksomheder som Volvo og AstraZeneca kommer i problemer, så er man klar med redningspakker og hele halløjet. Var det sket i Stockholm, havde der været en redningsaktion, og her er der ingenting sket,« siger Per Tryding.

Hos Dansk Erhverv ser man ligeledes alvorligt på mandagens begivenheder, og man opfordrer til hurtigt at »minimere konsekvenserne«.

»Vi må tænke hurtigt og konstruktivt for at minimere konsekvenserne af, at der nu er grænsekontrol ved alle danske grænser. I Øresundsregionen er op mod 15.000 pendlere berørt, og nu vil også tusinder af pendlere i det dansk-tyske grænseområde få forlænget deres transporttid til og fra arbejde,« siger underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

DF vil have overvågning og politi for milliarder

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere