Del : SMS

Grækenland skal igen have hjælp

GREECE-PROTEST-ECONOMY-STRIKE-DEMO
Arkivfoto Foto:

Den græske økonomi har det seneste halve år udviklet sig så dårligt, at de under ingen omstændigheder kan få deres gæld bragt ned på 120 procent af BNP i 2020. Derfor har de nu behov for at få gælden lettet eller tidsfristen udskudt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finansministrene fra de 17 eurolande mødes i dag i Bruxelles for at blive enige om, hvad der mest af alt minder om en ny og tredje hjælpepakke til Grækenland. Det er anden gang inden for kun én uge, at finansministrene mødes, efter at de for syv dage siden besluttede, at Grækenland fortsat skal hjælpes på den ene eller anden måde. Den græske statsgæld ventes til næste år at nå 190 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men skal gælden bringes ned på et mere håndterligt niveau omkring 120 procent af BNP omkring 2020, vil det koste et sted mellem 35 og 50 milliarder euro ekstra. Siden 2010 har Grækenland allerede modtaget 240 milliarder euro i hjælpepakker fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF). Men der er stor uenighed om, hvor alle disse penge til ny hjælp skal komme fra. Senioranalytiker Anders Svendsen fra Nordea vurderer, at der reelt er tre muligheder.

Ingen regning til skatteyderne

»Den ene mulighed er, at renten sænkes på de lån, som Grækenland allerede har fået, og som har en marginal på 1,5 procent. Anden mulighed er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) tilbagefører nogle af de penge, de har tjent på at eje græske statsobligationer, som er købt til lave kurser og har høje renter. Tredje mulighed er, at man låner Grækenland penge til at købe nogle af dets egne obligationer op, der er helt nede i kurs 0,25, så de på den måde får en lavere gæld.« Anders Svendsen tilføjer, at der ikke i denne omgang bliver tale om at yde Grækenland hjælp, som kan ende med at koste Europas skatteydere penge. »Det kan den tyske forbundskansler Angela Merkel ikke holde til. Så det vil ikke komme på tale på denne side af det tyske valg, som skal finde sted til næste efterår,« siger han. Den tyske centralbank, Deutsche Bundesbank, var da også ude i går og slå fast, at yderligere hjælp til Grækenland ikke bør komme fra hverken de øvrige eurolande eller ECB.

Stramninger har kostet økonomisk aktivitet

Når der igen er behov for at hjælpe Grækenland, er det fordi, græsk økonomi har udviklet sig langt værre end skønnet. Det har fået hele forudsætningen for den seneste hjælpepakke til at falde bort. Så sent som i juli i år forpligtede Grækenland sig til at gennemføre omfattende spareplaner og privatisere stribevis af statsvirksomheder for 50 milliarder euro, så landets gæld kan komme ned på 120 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2020. Grækenland har levet op til stort set alle løfter. Men de store sparepakker har ført til en uventet stor nedgang i den økonomiske aktivitet, hvorfor problemerne snarere er blevet større end mindre. Derfor har EU foreslået, at fristen for, hvornår gælden skal være nede på 120 pct. af BNP, rykkes til 2022. Det har Den Internationale Valutafond (IMF) med Christine Lagarde i spidsen imidlertid været stærkt imod. Det har øget tvivlen om, hvorvidt IMF vil blive ved med at yde Grækenland lån. Men i går sagde Christine Lagarde, at IMF aldrig forlader et forhandlingsbord. »IMFs mål er at få et solidt program for Grækenland, som overbeviser de finansielle markeder om, at de ikke falder omkuld,« udtalte hun. Grækenland har allerede været gennem den største gældsomlægning nogensinde i historien, hvor private investorer i marts eftergav gæld for 100 milliarder euro. Men mange mener, at Grækenland har brug for at få eftergivet endnu mere. Sker det, er det offentlig gæld, som ejes af andre stater og Den Europæiske Centralbank, der står for tur. Renten på græske statsobligationer faldt en smule i går i tiltro til, at der kommer en aftale. Renten på papirer med ti års løbetid kom ned på 17,25 procent. Herhjemme er den tilsvarende rente nede på 1,1 procent.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere