Berlingske Business
LIVE
15:00 Efter fald torsdag udsigt til lettere positiv åbning på Wall Street 

Global økonomi er tæt på toppunktet

internet technology
Arkivfoto.

Den globale økonomi fortsætter sin vækstfremgang. Det er i særlig grad de gamle økonomier, der udvikler sig bedre end forventet. I USA kommer de fleste nøgletal bedre ud end forventet, særligt fordi den store amerikanske økonomi kørte på lavt blus i en del af 2016 og i disse måneder indhenter noget af det tabte. Forventninger om skattelettelser har styrket forbrugertilliden og investeringslysten i erhvervslivet.

Aktiviteter i erhvervslivet måles ofte ved det såkaldte PMI-indeks. Som det fremgår af figur 1, er PMI-tallet for USA, EU og Japan steget til indeks 54, hvilket er langt over niveauet 50, som repræsenterer grænsen mellem vækst og reces­sion.

Bemærk, at de hurtigt voksende emerging markets-lande ligger noget lavere – trukket ned af Brasilien, Rusland og Tyrkiet. Men alt i alt er konjunktur­udviklingen intakt.

titel

Hvis vi vender blikket mod Europa ser billedet også positivt ud. I fjerde kvartal 2016 nåede EU en vækstrate på 2,0 pct., hvilket var højere end det seneste væksttal i USA på 1,9 pct. Samtidig kunne man for første gang siden Sydeuropa-­krisen konstatere, at BNP-væksten i samtlige 28 EU-lande var positiv.

Væksttempoet i de enkelte EU-lande er meget forskelligt. Frankrig og Italien holder et niveau omkring en pct., mens Spanien er oppe over tre pct., se figur 2. Også Sverige, Holland og Polen vokser pænt. Men det er stadig privatforbruget, der trækker fremgangen. De europæiske investeringer ligger på et lavere niveau, end de gjorde i 2008. Trods de lave renter og de udlånsvillige banker er mange virksomheder fortsat tilbage­holdende med at investere.

27BUSAAretsbedstebilleder20.jpg

I USA er det som nævnt anderledes. Her er væksten på vej mod tre pct. Investeringerne er kommet tilbage efter finanskrisen, og erhvervslivets forventninger til fremtiden er positive.

Energisektoren, hvis investerings­aktivitet lå underdrejet i hele 2016, er på vej op i forventning om at Trump vil forbedre vilkårene for denne sektor.

Trump afgav i sin valgkamp en række løfter. Der har særligt knyttet sig opmærksomhed til hans forslag om at generobre de mange tabte industriarbejdspladser. Hjemsendelse af illegale mexicanere, importtold og skattelettelser skal tilsammen give USA en vækstfremgang på 1,5 pct. årligt. Dette er efter Trumps udsagn nok til at skabe 25 mio. nye amerikanske job de næste ti år.

Ifølge Trumps website er regnestykket således: Normalt vil den amerikanske økonomi på ti år skabe syv mio. job. En vækstfremgang på 1,5 pct. årligt – som Trump vil sikre – skaber yderligere 150.000 nye job hver måned. Hvis man derfor kan få økonomien til at vokse på denne måde de næste ti år, vil det skabe i alt 18 mio. nye job, og dermed når man op på de 25 mio. job.

billede

Det indgår ikke i regnestykket, at USA allerede har en rekordlav arbejdsløshed på omkring fire pct. af arbejdsstyrken. Samtidig vil arbejdsstyrken pga. demografien kun vokse med omkring en mio. årligt. Når vi hertil lægger, at immigrationspolitikken strammes, er resultatet, at man skal være usædvanlig heldig, hvis der skabes ti mio. nye job.

Som det fremgår af figur 3, beskæftiger USA i alt 152 mio. mennesker. De 20 mio. er beskæftiget i minedrift, byggeri og industri, herunder er kun omkring en mio. personer beskæftiget i bilindustri og tilhørende underleverandører. Derfor er Trumps løfte om at skabe 25 mio. nye job bl.a. ved hjemflagning af industri fra Mexico, Kina og Tyskland ganske enkelt noget vås eller det, man i Trump terminologien betegner som »alternative fakta«.

Trumps økonomiske forslag er i øvrigt problematiske, fordi de bygger på delvis ufinansierede skattelettelser. Der foreslås 800 mia. USD i årlige skattelettelser, samtidig med at en importtold giver 100 mia. USD i årlige indtægter.

USA-TRUMP/ABE

Konsekvensen er en stigning i statsunderskuddet på 700 mia. USD årligt, og resultatet kender vi fra alle de lande, som har prøvet en tilsvarende økonomisk politik. Der bliver stigende inflation, stigende renter og dertilhørende økonomisk recession inden for nogle få år.

Hertil kommer, at Trump bryder med de almindelige regler for en liberal kon­kur­rence­økonomi. Handelsrestriktioner i form af importtold, indblanding i enkeltvirksomheders dispositioner, foragt for retsafgørelser og pleje af egen families økonomiske interesser er ikke just opskriften på en effektiv markedsøkonomi.

Trumps løfter og økonomiske regnestykker minder lidt om dem, som »Jydebrødrene« lavede midt i 1980erne, da de skulle sælge cykler i Kina. De hævdede, at successen allerede var hjemme fra start. Når hver tiende kineser købte en af deres cykler, ville de sælge 100 mio. cykler – korrekt regnestykke, men komplet urealistiske forudsætninger. Kineserne havde hverken penge til eller interesse i at købe danske cykler.

TOPSHOT-US-VOTE-REPUBLICANS-CONVENTION-politics-election

Men det betyder jo ikke, at Trump tager fejl i alle sine vurderinger. Eksempelvis er det jo ganske korrekt, at USAs samhandel med mange store lande er skæv. Særligt iøjnefaldende er de store handelsunderskud over for Kina, EU og Mexico – se figur 4. Det skyldes hoved­sageligt, at Kina og Tyskland fører en økonomisk politik, der skaber overopsparing og opbygning af store finansielle reserver til skade for den globale vækst.

Man bør dog huske, at de store amerikanske koncerner alle nyder fordel af at placere deres produktion i lande med lave omkostninger, hvilket giver lavere priser, lavere inflation, lavere renter og større overskud til alle dem, som deltager i denne internationale arbejdsdeling. De store amerikanske virksomheder er ofte konkurrencedygtige, netop fordi de har adgang til at lægge dele af produktionen i Mexico og Kina til lave omkostninger. Mexico deltager i den internationale arbejdsdeling på en balanceret måde. De har overskud over for USA, men underskud over for en lang række andre lande.

Tyskland og Kina overinvesterer og vil før eller siden blive ramt af »den japanske syge«, som opstår, når et land sparer så meget op, at efterspørgslen går i stå.

Billede
For abonnenter LÆS MERE : Global økonomi viser styrke trods Brexit

Et klart tegn, på at den globale vækst nærmer sig toppen, er, at både råvare­priser og inflation er stigende. Både i USA og i Europa er inflationen klart på vej frem – se figur 5. Niveauet er fortsat kun omkring to pct., og lønudviklingen er stadig langsom. Men udviklingen er vendt. Efter mange år med frygt for deflation ser det ud til, at vi skal vænne os til igen at arbejde med lidt inflation.

De store amerikanske obligations­investorer har set dette. Jeffrey Gundlach og Bill Gross, som er de to største og mest erfarne obligationsinvestorer i USA, er nu begge vendt rundt. Inflationen og renten har passeret bunden i denne omgang. De mener begge, at vi vil se rentestigninger i de kommende år på både en og to pct. pr. år.

I Maj Invest har vi samme opfattelse – dog med den moderation, at rentestigningen i Europa vil komme langsomt. Husk, hvad den tyske økonom Rudi Dornbusch engang sagde: »In economics, things take longer to happen than you think they will, and then they happen faster than you thought they could«. Og husk, at rentestigninger ofte er sidste kapitel i et aktie-bull-marked. De kommende år vil aktiemarkederne give væsentligt lavere afkast end i hele den 35-årige periode, hvor renten faldt fra 20 pct. til nul pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen