Del : SMS

Gældsbombe truer Danmark

uddannelse
Skær en måned af sommerferien og få flere unge gennem uddannelserne, lyder et af buddene på, hvad vi gør for at få Danmark til ikke at bukke under for den store ændring i befolkningssammensætningen, der sker det næste par år, hvor de store årgange går på pension, og de små skal løfte byrderne.

Alarmklokkerne begynder snart at bimle højlydt for dansk økonomi. Den offentlige gæld stiger hastigt, og bliver der ikke grebet ind, vil Danmark nærme sig en situation, der minder om den, Grækenland befinder sig i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den offentlige gæld i Danmark vil eksplodere i omfang over de kommende år. Gælden kan stige så kraftigt, at den når samme alarmagtige høje niveau som lige nu ses i Grækenland. Helt op mod 2.000 milliarder kroner, hvilket vil svare til 120 procent af fremtidens bruttonationalprodukt, vil den offentlige gæld vokse til, hvis regeringen ikke laver omfattende reformer, som får flere danskere til at arbejde mere.

Det viser beregninger, som AE-rådet har udarbejdet, umiddelbart før regeringen skal udsende en såkaldt konvergensrapport, der beskriver, hvordan de offentlige finanser og gæld ventes at udvikle sig fremover.

Professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen fra Copenhagen Business School siger hertil, at der slet ikke er »skygge af tvivl om,« at de store underskud og den hastigt voksende offentlige gæld bliver »et kæmpe problem for Danmark de næste ti år.«

»Det er et forhold, vi ikke kan se bort fra. Det er præcis som i vores privatøkonomi, hvor der også vil opstå problemer, hvis der løbende bruges flere penge, end der kommer ind på kontoen,« siger Jan Rose Skaksen.

Spændetrøje

Han tilføjer, at den stigende gældsætning, kommer til at dominere den økonomiske politik fuldstændigt fremover.

»Den store gæld bliver en spændetrøje for Danmark. Vi vil ikke længere have handlefrihed til at sætte ind mod kommende kriser, satse mere på uddannelse eller andre ting,« siger Jan Rose Skaksen.

Cheføkonom i DI, Klaus Rasmussen peger på, at det i mange år har stået klart, at der ville komme meget store underskud på de offentlige finanser, når antallet af pensionister for alvor begyndte at vokse.

»Derfor skulle der opbygges en formue frem mod 2015, som der kunne tæres på. Men nu er det forløb faldet helt fra hinanden. Gælden vokser voldsomt nu, hvor vi havde håbet på, at den skulle falde. Derfor er vi nødt til at stramme op på de offentlige finanser og lave strukturreformer. Jo før der gribes ind des bedre. Gøres der ikke noget, tvinger finansmarkederne os til det før eller siden,« siger Klaus Rasmussen.

Mange pensionister

Professoren Jan Rose Skaksen nævner også, at de store underskud i mange år »gemte sig«, så de ikke kunne ses. Det var blandt andet de store indtægter fra olie og gas i Nordsøen, der skjulte det offentlige overforbrug. Men økonomer har også i årtier peget på, at den demografiske udvikling ville trække store grupper ud af arbejdsmarkedet og øge de offentlige udgifter voldsomt.

»Det lige præcis, hvad der sker nu. Det er meget store tal, vi snakker om. Det vælter ud fra arbejdsmarkedet, mens antallet af pensionister omvendt vokser med stor styrke,« siger Jan Rose Skaksen.

Chefkonsulent i AE-rådet, Martin Madsen, siger, at hvis regeringen ikke laver reformer, som får flere danskere til at arbejde mere, vil den offentlige gæld i 2050 være oppe på over 2.000 milliarder kroner. Det er omregnet til nutidskroner og et så faretruende højt niveau, at vi risikerer at stå med samme problemer som Sydeuropa, Island, Dubai og tilsvarende steder.

»Gælden kan blive endnu større, hvis arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau, og vi nu får udstødt store grupper fra arbejdsmarkedet. Regeringen fører i det lys en dybt uansvarlig økonomisk politik. Det er uholdbart at føre en økonomisk politik, der får gælden til at vokse så meget,« siger Martin Madsen.

Drop lang sommerferie

Regeringens Arbejdsmarkedskommission har anbefalet at udfase efterlønnen for at løse de aktuelle problemer. Men AE-rådet vil hellere presse unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, aktivere ledige hurtigere og ophæve skattestoppet, som årligt koster over fem milliarder kroner.

»Unge på universitetet kunne blive uddannet hurtigere, hvis de kunne nøjes med én i stedet for to måneder sommerferie,« siger Martin Madsen.

Alene i år ventes Danmark at få et underskud på de offentlige finanser på voldsomme 100 milliarder kroner. Det er det største underskud siden starten af 1970erne, og langt mere end de grænser for store underskud på tre procent af BNP, der er sat op af EU. Det svarer til, at den offentlige sektor kræver 25.000 kroner for lidt op i skatter og afgifter per skatteyder.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere