Grækenland med 11 millioner indbyggere har sat hele euro-samarbejdet på en pinebænk, som truer ikke bare EU, men hele verdensøkonomien. Der er tale om et økonomisk rod, som savner sidestykke.
22. december 2011, 05:00
Mere end to år gået, siden Grækenland nærmest satte Europa i flammer og udløste en af de største kriser, som både euroen og hele EU, nogensinde har været i.
Det var i oktober 2009, at Grækenland fik ny finansminister. Han hed Giorgos Papaconstantinou, og kunne fremvise et guldrandet CV. Uddannelse fra London School of Business. Ti års ansættelse i et eftertragtet internationalt job hos OECD i Paris.
Men den nye guldfugl fik et chok. Der var stillet et underskud på 3,7 procent af det græske bruttonationalprodukt (BNP) i udsigt. Men hurtigt måtte det skøn hæves til over 12 procent, og det endelige og faktiske underskud kom helt op på 14 procent.
Kæmperod og fusk
Der var fusket med tallene. Men et kæmperod, som end ikke var et uland værdigt, blev også afsløret. En tredjedel af al økonomisk aktivitet i Grækenland viste sig eksempelvis at være ubeskattet.
Overblik over, hvem der ejer jord og fast ejendom, manglede også, og pludselig piblede det frem med historier om den græske slendrian, hvor der blev udbetalt gode offentlige pensioner til hundredvis af personer, som havde været døde i årevis.
Men også om, at det var billigere at give alle Grækenlands togpassagerer en taxa. De græske jernbaner havde således kun årlige indtægter på 100 millioner euro, men udgifter der var syv gange større, ofte til vellønnede offentligt ansatte, der i flere tilfælde gik på pension som 50-årige og som tjente tre gange mere end ansatte i private virksomheder.
Grækenland havde ikke på noget tidspunkt, siden de på mirakuløs vis kom med i euro-samarbejdet, overholdt de opsatte krav til underskud eller offentlig gæld. Men de overraskende store underskud i 2009 blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. Et kritisk søgelys var pludselig rettet mod ikke bare Grækenland, men også andre af EUs problembørn - Irland, Portugal, Italien og Spanien, men også Belgien og Frankrig. Gældskrisen fik renten til at eksplodere.
Græsk økonomi var sund
Før det kom så vidt, var den græske rente ellers nede på tysk niveau. Op gennem både 1980erne og 1990erne havde Grækenland ellers haft en rente, som var ti procentpoint højere end i Tyskland.
Så i tiden fra Grækenland trådte ind i euroen og helt frem til 2009, blev Grækenland anset for at være lige så sikkert som Tyskland. Også selv om Tyskland på det tidspunkt var verdens største eksportland med verdens nok mest konkurrencedygtige virksomheder.
Græske bankaktier amok i fusionsrus
Grækenland byggede derimod sin økonomi på oliven, yoghurt, turisme og gamle skibe. Samtidig med at deres lønninger steg med ekspresfart, og der blev brugt løs af offentlige penge med arme og ben.
Der var nærmest tale om en fest, hvor Grækenland godt vidste, at andre før eller siden kom til at hænge på regningen. Den græske statsgæld på 360.000 kroner per indbygger ville svare til, at vi herhjemme havde en gæld over 2.000 milliarder kroner. Så høj har gælden aldrig været i Danmark.
Men græsk velstand er kun godt og vel halv så stor som den danske. Så den møllesten, der hænger om halsen på de 11 millioner grækere, er endnu større end disse tal umiddelbart antyder. Gældskrisen er langt fra slut. Måske er den først lige begyndt - takket være Grækenland.
