Del : SMS

G4S-chefen har odds imod sig

23BUSAshleyAlmanza-125710.jpg
De britiske bookmakere har ikke stor tillid til, at det vil lykkes for G4S’ topchef, Ashley Almanza, at få løst alle selskabets problemer. Foto: Luke MacGregor/Reuters

Ashley Almanza har fortsat hænderne fulde med at rette op på sikkerhedskoncernen G4S godt tre år efter, at han overtog ledelsen. De britiske bookmakere giver ham ikke gode chancer.

Artiklen fortsætter under annoncen

De britiske bookmakere tager imod indsatser på stort set alt, og topledere er ingen undtagelse.

I januar gav Ladbrokes odds på, at bestemte topchefer går af i år, og blandt navne som Yahoos Marissa Mayer og Twitters Jack Dorsey fandt man også Ashley Almanza, chef for sikkerhedskoncernen G4S, der ikke tippes gode chancer.

Med odds 5/6 på et farvel får du sølle fem pund igen, når du giver seks.

Regnskab

Det er knap tre år siden, at sydafrikaneren kom til den dansk-britiske koncern for at reparere på et plettet ry efter den såkaldte OL-skandale, hovedpine fra forsøget på at købe rengøringskoncernen ISS og tømmermænd efter en ekspansion i for mange retninger under forgængeren Nick Buckles.

I den tid har Ashley Almanza – der gerne bruger ord som »fokus« og »disciplin« – gjort en indsats for at sanere ud i G4S, der med 630.000 ansatte i 126 lande er verdens tredjestørste private arbejdsgiver. Siden 2013 er 23 datterselskaber og forretningsområder solgt fra, og bundlinjen gik i plus igen i 2014.

Men andre trængsler er dukket op, som stadig peger på »kulturelle problemer« i G4S, som Almanza har udtrykt det. Især i den britiske del med kritik af forvaltningen af kontrakter med fængselsvæsenet.

I det nys fremlagte 2015-regnskab advarede man om tab på kontrakter indgået i Buckles-tiden, blandt andet på at huse asylsøgere i Storbritannien.

Gælden er også steget, så der hviskes om nedgradering af kreditværdigheden til »junk« og måske endnu en kapitaludvidelse.

epa03309929 A G4S security guard at a temporary military camp in

Som ekstra malurt kom G4S nye revisorselskaber PwC så forleden med en påtegning i det friske G4S-regnskab, som af flere eksperter blev udlagt som hård kritik af forgængerens KPMGs håndtering af 2014-regnskabet, blandt andet i beregningen af egenkapital og goodwill.

Da Ashley Almanza oprindelig er revisor, kunne nyrevisionen tolkes som et led i bestræbelserne på at slå en streg under problemerne. Selv peger han på, at skrælles ekstraordinære poster væk, er der fremgang i forretningen, og ifølge avisen The Times ser han stadig G4S som et stærkt brand.

Sit eget ry for at bevare fatningen har Almanza i behold. Hans tiltræden midt i OL-skandalen var en ilddåb, og han var godt klædt på med års erfaring fra den britiske energikoncern BG Group med opsplitninger, frasalg og komplicerede forhandlinger med offentlige myndigheder.

G4S secure the entrance to Alexander Sta

Hos G4S begyndte han som finansdirektør, men rykkede kun en måned efter til den øverste chefpost.

Dengang antydede han, at han mere er til lange distancer end sprintløb, ved at afsløre, at han har løbet halvmaraton – uden dog at føle sig i form til den hele.

Det fik igen avisen Financial Times til at konstatere, at »investorerne må håbe, at han har udholdenhed til at stå slaget ud« for at genrejse G4S.

Lige nu tror bookmakerne altså ikke på det.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere