Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fyret efter tilbud om betaling med sex

En taxachauffør har fået sparket, efter han foreslog en kunde at betale i 'naturalier'.

Vejle Taxa har måttet afskedige en af sine chauffører, efter en grov overtrædelse af selskabets regler.

Efter en køretur med en ung pige, tilbød chaufføren, at hun kunne betale for turen med sex på bagsædet. Det skriver Politiken.

Mere præcist ville chaufføren ville lade pigen nøjes med at betale halvdelen af turen på i alt 400 kroner, hvis hun til gengæld dyrkede sex med ham.

I stedet bad pigen om at blive sat af, hvorefter hun klagede til taxa-selskabet.

Og fra taxaformand Finn Knudsens side var der ingen tvivl om, at chaufføren ikke længere kunne køre for selskabet, fordi chaufføren med sin opførsel klart har forbrudt sig mod reglerne.

- Reglerne bliver de undervist i, når de bliver ansat. Så ingen kan påstå, at de ikke kender dem, siger han ifølge avisen til DR P4 Trekanten.

Ifølge Finn Knudsen, som skulle have talt med den 19-årige pige, er hun tilfreds med sagens afslutning.

- ulha

 




Markedet lige nu