Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Frygt for massedød i venturebranchen

Den danske venturebranche er hårdt ramt af krisen, og investorernes muligheder for at sælge selskaber eller børsnotere dem er stort set forsvundet.

Det tidligere så glohede venturemarked, der forgyldte investorerne med store gevinster i forbindelse med milliardslag er nu fuldstændig frosset til som følge af finanskrisen.

Det rammer i høj grad pengemændene bag de mange hjemlige vækstvirksomheder, der ikke længere kan komme af med deres selskaber og i stedet hænge på store udgifter ved at føre dem videre.

Således viser en ny analyse fra Vækstfonden, at antallet af såkaldte exits hvor investorerne enten sælger en virksomhed videre eller lader den børsnotere, er for hele norden er faldet markant i 2008 fra næsten 50 i 2007 til knap 20 sidste år.

Og Vækstfonden forventer selv, at muligheden for at sælge tidligt bliver realistisk i slutningenaf 2010, hvilket sætter de hårdt prøvede investorer under et hårdt kapitalpres.

Som følge af de dårlige muligheder for et videresalg og den manglende tillid til aktiemarked, er investorerne i dag typisk nødt til at holde på en virksomhed i godt 6,5 år, hvilket er dobbelt så længe som for blot et par år siden.

- Der bliver stadig foretaget sporadiske exits, men det er småt med dem for tiden. Der er stadig en gevinst ude i horisonten, men det er blevet langt sværere både og sælge og foretage børsnoteringer. Det øger kapitalkravet til investorerne og sætter deres likviditet under pres, siger vicedirektør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard, der peger på at især børsmarkedet er vanskelligt, da selskaberne her har brug for støtte fra de private småinvestorer, som i øjeblikket holder sig langt fra aktiemarkedet.

Frygter massedød

Hos Vækstfonden hæfter man sig ved, at investorerne og selskaberne trods de triste tider ikke skal slippe grebet om driften og drosle ned på investeringerne blot fordi, det ikke vælter med lukrative salgsmuligheder for tiden.

Rolf Kjærgaard understreger derfor, at det i høj grad handler om en grundig forberedelse, hvis investorerne i løbet af de kommende år vil gøre sig håb om at score en pæn gevinst ved et virksomhedssalg.

Hos DVCA der er brancheforening for business angels, venture-selskaber og private equity-selskaber, populært kaldet kapitalfonde forudser formanden Ole Steen Andersen, at de forværrede tilstande på de finansielle markeder vil få en benhård konsekvens for venturebranchen. Og ikke mindst de godt 600 vækstvirksomheder herhjemme.

- Hvis der ikke sker forbedringer, frygter vi, at halvdelen af Danmarks vækstvirksomheder må lukke, fordi investorerne simpelthen ikke kan hente kapital til at understøtte driften. De tjener jo ingen penge, når de ikke har mulighed for at lave exits, siger han og peger på, at foreningen har sendt et forslag til regeringen om at støtte venturebranchen med 500 mio. kr. årligt for at kompensere for det tab, investorerne har, når de ikke længere har mulighed for at tjene på salg og børsnoteringer.

En af de få solstrålehistorier var salget af internetudbyderen Fullrate for nylig, som angiveligt indbragte investorerne op i mod 400 mio. kr.

Også på Erhvervsbladet.dk

Download gratis erhvervsbøger

Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her

Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden

Powered by Disqus

ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.

 




Markedet lige nu