27. september 2009, 10:00

En brødrister er en mere forunderlig ting, end man umiddelbart forestiller sig. Den blev opfundet i 1893, kun kort tid efter den elektriske pære og telefonen. Denne nu mere end 100 år gamle teknologi, står i dag i snart sagt ethvert dansk hjem, og kan ofte købes for under 100 kroner i det lokale supermarked eller varehus. Men for nylig fortalte en britisk avis, at en kunststuderende fra the Royal College og Arts i London, havde forsøgt at fremstille en brødrister helt fra grunden.

Det viste sig at være mere vanskeligt, end ventet. For at skaffe jern rejste studenten således først til en gammel mine i Wales. Men minen var for længst lukket og bygget om til et museum. Det lykkedes ham dog, at få fat i en klump jernmalm. Men hans forsøg på at smelte metallet og forme det til tynde plader mislykkedes totalt.

Besværlighederne blev endnu større, da han forsøgte at fremstille plastic fra olie. Heller ikke det blev nogen succes. I stedet forsøgte han at fremstille et fast materiale, der kunne tåle høj varme, af stivelse fra kartoffelplanter. Men planterne blev spist af sultne snegle.

Kobber lykkedes det at udvinde fra forurenet vand fra en metalfabrik, og nikkel fik han ved at omsmelte gamle mønter. Men besværlighederne viste sig at være så store, at den ihærdige kunster til sidst konkluderede, at hvis han skulle fremstille en bare nogenlunde velfungerende brødrister, ville det tage ham et helt liv.

En brødrister indeholder således over 300 små komponenter, der kommer fra 100 forskellige materialer, så det ville tage år, blot at indsamle de nødvendige råvarer.

Kæmpestore ting på spil
Men hvad har en brødrister så med samfundsøkonomi at gøre? Her vil tilhængere af en fri verdenshandel straks pege på, hvilken helt enorm velstand vi har i dag, ene og alene fordi vi kan importere billige råvarer og et utal af forbrugsgoder fra enhver afkrog af kloden. De er fremstillet af netop dem, som er bedst, mest effektive, og som er helt i front med opfindsomhed inden for deres eget område.

Så der er kæmpestore ting på spil, når USA og Kina nu truer med at indlede en regulær handelskrig. Især for Danmark, eftersom vi som en lille og åben økonomi vil blive ramt hårdt af et sammenbrud i det internationale handelssystem. Danmark sælger årligt varer og tjenester for omkring 950 milliarder kroner, svarende til halvdelen af den samlede danske produktion.

Så det er alvorligt, når USAs præsident, Barack Obama, truer Kina med at lægge en told på op til 35 procent på kinesiske dæk, og Kina svarer igen med trusler om at indføre told på amerikanske bilprodukter og kyllingekød. Dette enkelte eksempel, er måske ikke i sig selv meget alvorligt. Men det er ét af flere tegn på de kraftige – og farlige – protektionistiske vinde, som blæser hen over verdensøkonomien.

Mange lande, også Danmark, forsøger i disse år nærmest på desperat vis og med statslige støtteordninger i ryggen at beskytte egne virksomheder og arbejdspladser på bekostning af udenlandske. Selv de meget store kursfald, der er sket på norske og svenske kroner, samt det britiske pund og den amerikanske dollar de senere år, kan opfattes som en form for protektionisme, hvor egne varer gøres billigere i udlandet, mens fremmede varer bliver dyrere hjemme.

Også de mange hjælpe- og stimulanspakker, som er skudt op som paddehatte nærmest over alt på kloden, indeholder ofte et element af støtte til lokal produktion, og som dermed gør livet sværere for udenlandske konkurrenter, der er mere effektive. Den udvikling betyder tab af velstand og penge, eftersom det bliver svage og dårlige virksomheder, der vinder over stærke og effektive.

Faktisk er store omvæltninger, som ses lige nu, en unik mulighed for at flyttet arbejdskraft, investeringer og ressourcer, fra gamle og svage fag, til nye og lukrative, hvor produktiviteten er høj og som derfor bedre kan skabe rigdom.

Enorme udfordringer
Modstandere af globalisering, frihandel og markedsøkonomi siger så, at vi er ved at ødelægge klodens miljø, har overforbrug af materielle goder, ligesom rige lande udnytter fattige, så frihandel skaber ligeså mange tabere som vindere. Men noget så simpelt som en brødrister, bør alligevel få os til at tænke os godt om. Den er nemlig en slags symbol på den uhyre komplekse verden, vi allerede har skabt, og de enorme udfordringer, der ligger forude, hvis vi vil ændre det eksisterende system.

Dagligt omgiver vi os med tusindvis af produkter, der er langt mere avancerede end en brødrister, og som vi alle tager for givet, uden at tænke over det. Alt sammen takket været frihandel og globalisering. Så ufatteligt meget er på spil, hvis krisen lægger bånd på den frie verdenshandel, og for meget kunstigt åndedræt ydes til hendøende fag, der ikke kan overleve ved egen kraft.

Det ristede brød søndag morgen, med camembert fra Frankrig, syltetøj fra Italien, appelsinjuice fra Israel og tilhørende kaffe fra Braslien, tilberedt på en espressomaskine fra Kina, er på spil, hvis vi ikke passer på.