22. juli 2010, 07:32

Hjulene i det danske velfærdssamfund skal i fremtiden drejes rundt af markant færre etniske danskere og markant flere indvandrere og efterkommere. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hvor det i dag er godt hver tiende borger i den erhvervsaktive alder - 16-64 år - der er indvandrer eller efterkommer, vil det gælde knap hver femte i 2050. Det viser nye og endnu ikke offentliggjorte tal fra Integrationsministeriet.

Især bliver der markant flere efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder. Den udvikling knytter der sig flere udfordringer til, mener Jens Troldborg, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening:

- Den store udfordring er, at 50 procent af indvandrer- og efterkommergruppen forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Det viste PISA-rapporten fra 2005. De har altså ikke kompetencerne til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Det er der behov for et stort fokus på, fordi de jo kommer til at udgøre en markant større andel af arbejdsstyrken.

Uddannelsesefterslæb

Jens Troldborg tilføjer, at om end indvandrere og efterkommere i højere grad er kommet i arbejde og under uddannelse i de senere år, er der stadig et efterslæb i forhold til gruppen af etniske danskere.

- Det er også en udfordring at få det løftet mere. Ellers er konsekvensen, at vi ikke kan opretholde den velstand, vi har i dag, siger han.

En anden udfordring er ifølge Lars Larsen, konsulent ved konsulentfirmaet LG Insight, at indvandrere og efterkommere vælger andre uddannelser og brancher, end etniske danskere gør.

Ifølge en rapport, som LG Insight udarbejdede for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum for nylig, er indvandrere og efterkommere især beskæftiget i servicefag inden for både det private og offentlige - primært rengøring og vagtselskaber - inden for detailhandlen og inden for hotel- og restaurationsbranchen.

- Deres brancheprofil minder meget om den, som kvinder har. De søger i høj grad ind i brancher, hvor deres beskæftigelse er mere fremtidssikret end i de traditionelle mandsdominerede brancher, der taber beskæftigelse i Danmark og hele Europa for tiden. Det er en af de store udfordringer. Med de branchevalg kan det blive svært at rekruttere nok til de traditionelle håndværksfag som mekaniker, tømrer og jern- og metalbranchen i fremtiden, påpeger Lars Larsen. 

Særlig udfordring

Kræn Blume Jensen, der som seniorforsker ved Anvendt Kommunal Forskning (AKF) i mange år har beskæftiget sig med indvandreres og efterkommeres integration på arbejdsmarkedet, ser en helt særlig udfordring i, at markant flere unge med etnisk minoritetsbaggrund falder fra de erhvervsfaglige uddannelser, end tilfældet er for etnisk danske unge.

- Det gør vi måske ikke så meget ved i dag. Men det bliver nødvendigt i fremtiden. Vi er nødt til at klæde indvandrere og efterkommere bedre på til at deltage i et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, siger Kræn Blume Jensen og tilføjer, at udviklingen også kan være positiv på en række punkter:

- Nogle ting vil nok blive lettere og løse sig selv. For eksempel vil det nok blive lettere for indvandrere og efterkommere at få et job. Arbejdsgiverne kan jo ikke undvære en femtedel af arbejdsstyrken.

Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, advarer mod at tro, at man kan fremskrive udviklingen ved at se på, hvordan indvandrere og efterkommere er tilknyttet arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet lige nu og her.

- I løbet af de seneste 10 år er vi gået fra at være det OECD-land, hvor indvandrere og efterkommere havde den dårligste tilknytning til arbejdsmarkedet, til at være blandt de bedste OECD-lande på samme punkt. Derfor bliver det rent gætværk at prøve at forudse, hvordan det vil se ud i 2050, siger han og tilføjer:

- Det er da rigtigt, at vi stadig har udfordringer. Men nydanskere har allerede brudt barriererne i næsten alle centrale brancher. Og om 10 år vil mange af dem have sat sig i lederstolene. Når først den generation træder yderligere i karakter, tror jeg, det vil smitte af på de kommende generationer. Og derfor kan den positive udvikling, som vi allerede ser, komme til at gå endnu hurtigere, end vi måske regner med.