Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Fremtiden ligger i forskellene

Virksomheder og offentlige myndigheder vil ikke opdrages, men lære af deres egne erfaringer. Derfor skal det danske samfund

lade arbejdsgiverne sætte handling bag ordene, i stedet for at vente på nye rapporter om behovet for at ansætte

danskere med andre etniske baggrunde.


Det siger to konsulenter, der rådgiver danske virksomheder og offentlige institutioner

om, hvordan de får fordel af mere rummelige arbejdspladser.


Human Shojaee fra Human Consulting og Asif Uddin fra Ramzan

& Uddin A/S leder hver deres konsulentvirksomhed.


De kommer med etnisk og fagligt meget forskellige baggrunde, men har begge

taget springet som iværksættere. I samarbejde med deres respektive partnere har de fundet sig en niche og et konkret produkt

i en branche, der ofte beskyldes for at sælge gammel vin på nye flasker. Det produkt, som de begge har i deres katalog,

hedder Diversity Management, og er en ledelsesfilosofi, som de mener, at danske virksomheder gør klogt i at få øjnene

op for.


- Diversity Management er at kunne lede forskellighed. Det handler om, hvordan man håndterer, at virksomheden går

fra at have en homogen personalegruppe til en heterogen, uden at det går ud over virksomheden. Det er ikke nemt, men det er

utroligt simpelt, fortæller Human Shojaee.


Han mener, at arbejdskraftmanglen kun er en årsag. En anden er økonomien, for

Diversity Management sætter også fokus på de nye købedygtige kundekredse, som opstår i et multikulturelt

samfund.


Diskussionen bør derfor ikke gå på, hvorvidt Danmark skal være et multikulturelt samfund,

men istedet hvilken slags og til hvis fordel.


- Arbejdsstyrken ændrer sig i disse år. De unge har langt flere individuelle

ønsker, og det gælder også for unge med andre baggrunde end dansk. De nye generationer har ressourcer og er veluddannede,

men der er utroligt mange virksomheder, der ikke har kontakt til de unge, siger han.


De oplever begge, at organisationer og myndigheder

hellere bruger penge på yderligere en rapport, i stedet for at implementere de resultater, som rapporterne når frem til,

og den holdning smitter af på virksomhederne.


- Det, som vi er kendt for ude i verden og som erhvervsnation er vores brainpower.

Hvis vi på denne måde går ind og laver en selvforanstaltet brain-drain på os selv, mister vi det eksistensgrundlag,

vi har som førende på eksport af ideer og knowhow, siger Asif Uddin og fortsætter:


- I Danmark burde vi have

nemt ved at acceptere en mangfoldighedstankegang - diversity-tankegangen - netop fordi det ikke kun er etisk korrekt, men også

fordi det drejer sig om kroner og ører. I sidste ende drejer det sig om forskel på bundlinjen, siger han.


Human

Shojaee fortæller, at der i hans omgangskreds allerede er mange, der har søgt til udlandet.



Undgå hjerneflugt

De

mener begge, at erhvervsliv og samfund over tid vil opleve, at det vil være en stor fordel, hvis de kan udarbejde og implementere

strategier omkring atypiske medarbejdere. Det kan være både handicappede, etniske minoriteter eller hvordan man behandler

småbørnsfamilier.


- Virksomhederne vil nok gå fra, at alle skal behandles lige, til at alle skal have lige

rettigheder, men behandles forskelligt. Nogle har måske brug for sprog- og jobtræning, andre et IT-kursus, og en tredje

har brug for hjemmearbejdsplads. Derfor er der heller ikke tale om særbehandling, når man som etnisk minoritet får

sprogundervisning eller anden mad i kantinen, siger Asif Uddin.


- Det svarer til at kalde det særbehandling, hvis en handicappet

får sat en rampe på dørtrinet ind til virksomheden, men det er bare en facilitet, der gør, at vedkommende

kan udføre jobbet, mener Asif Uddin.


Folk har forskellige behov i et multietnisk samfund, og det er det billede, som de

to konsulenter anbefaler de danske virksomheder at tage højde for. Konkret betyder det bl.a., at virksomhederne internt og

udadtil signalerer, at de hilser alle typer medarbejdere velkommen. Positive medarbejdere og deres omgangskredse er jo også

forbrugere lige som alle andre, understreger de to iværksættere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen