Berlingske Business
LIVE
13:57 Walmart og Google tager kampen op med Amazon

Aktier: Vestas tog fronten i opløftet eliteindeks

Vestas kunne fredag lukke andet kvartal med en stribe nye ordrer - og som den mest stigende aktie i både det danske eliteindeks, C20 CAP, og i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

Vindmølleaktien steg 4,2 pct. til 601 kr. efter ordrerækken, der blandt andet tæller selskabets største ordre i Sverige nogensinde med en samlet kapacitet på 288 megawatt (MW). Vestas kan også skrive to ordrer i USA samt yderligere en svensk, en argentinsk og en australsk af slagsen i bogen.

- Vi ser altid, at når det er ultimo kvartaler - eller ultimo halvår som det er i dag - så kommer der altid en masse ordrer fra Vestas, så det er helt naturligt, siger Mads Zink, chefhandler ved Danske Bank, om Vestas-aktiens placering i toppen blandt aktierne.

C20 Cap lukkede ugen med en stigning på 0,6 pct. til 1145,70, på en dag hvor den positive stemning bed sig fast i løbet af dagen. Det ændrer dog ikke ved, at det generelt har været en træg uge for de danske eliteaktier.

For en uge siden lukkede indekset til sammenligning nemlig i 1168,23. Det svarer til et fald på 1,9 pct. set over ugen.

Blandt de stigende aktier var også Pandora, der tog tabte lidt af pusten i løbet af dagen. Aktien endte med at stige 0,5 pct. til 607,50 kr.

- Pandora "rebounder" lidt i dag og har formentlig været i for meget modvind. Specielt i går var den i strid modvind og kom nok også en anelse for langt ned, vurderer Mads Zink.

Han peger på, at udenlandske investorer tidligere fredag var nettokøbere af aktien, og at spørgsmålet er, om noget af salgspresset fra udlandet på aktien er ved at aftage.

GOLDMAN KIGGER PÅ DANSKE AKTIER

GN Group endte nederst i C20 Cap med et fald på 1,3 pct. til 190,10 kr., efter at Goldman Sachs sænkede anbefalingen af aktien til "neutral" fra "køb", men dog løftede kursmålet til 202 kr. fra 185 kr.

Goldman løftede også kursmålet for Coloplast til 570 kr. fra 535 kr., mens anbefalingen "neutral" blev fastholdt, og William Demants kursmål blev hævet til 150 kr. fra 130 kr. med en uændret "neutral"-anbefaling. Coloplast faldt dog 0,4 pct. til 544 kr., mens William Demant landede 1,1 pct. højere i 168,50 kr.

Mærsk var også fortsat i fokus efter tirsdagens hackerangreb. Det er endnu uvist, hvornår konglomeratet er tilbage i normale it-tilstande, og det kan ifølge medierapporter koste store beløb i tabt omsætning. Dertil kommer olieaktiviteternes negative omtale på grund af mulig forurening i Nordsøen. Det kunne dog opvejes af stigende oliepriser og højere fragtpriser.

A.P. Møller-Mærsk B-aktien steg 0,9 pct. til 13.090 kr.

Bavarian Nordic-aktien blev løftet 3,5 pct. til 383,50 kr. Selskabets nylige studieresultater med luftvejsvaccinen MVA-BN-RSV er opløftende, og dataene øger muligheden for en lancering på markedet en håndfuld år ude i fremtiden, vurderer Jyske Bank.

Banken har hævet kursmålet for Bavarian Nordic-aktien til 470 kr. fra 425 kr. og anbefalingen "køb" blev gentaget.

Der var regnskab fra Egetæpper, der kunne fortælle om rekordomsætning. Aktien endte dog alligevel 0,4 pct. lavere i 254 kr.

Svejsefabrikken Migatronic var ude at nedjustere på grund af svigtende fald, og aktien drattede 1,5 pct. til 266 kr.

Conferize, der debuterede på First North-børsen for en uge siden, lukkede fredag 7,3 pct. lavere i 20,40 kr. Ikke desto mindre er aktien siden noteringen steget med 155 pct., da den blev udbudt til en kurs på 8 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen