Del : SMS
Berlingske Business

Foss kunne ikke leve op til 2013-rekorden

13BUSFOSS-Analytical-AS-Tor.jpg
FOSS Analytical A/S. CEO, Torben Ladegaard

Efter rekord i 2013 oplevede Foss-koncernen, verdens førende producent af analyseinstrumenter til bl.a. mælk, stærk tilbagegang i indtjeningen for år 2014. Også boykotten af Rusland kradser.

Artiklen fortsætter under annoncen

»I 2014 havde vi en noget skuffende indtjening.«

Sådan siger Torben Ladegaard, topchef i den rige familieejede danske ikonvirksomhed Foss om det årsregnskab, som selskabets bestyrelse og generalforsamling netop har godkendt.

I 2013 opnåede den dynamiske forsknings- og udviklingskoncern sit hidtil bedste resultat med et driftsoverskud på 427 mio. kr. og en overskudgrad på 24. Omsætningen steg til 1,76 milliarder kr.

Men resultatet af regnskabet for 2014 er ikke noget at råbe hurra.

»Det var ikke det letteste år at komme igennem,« som administrerende direktør Torben Ladegaard udtrykker det.

13BUSFOSS-Analytical-AS.jpg

Sidste år var omsætningen 1,72 milliarder kr. i virksomheden, der er verdens førende producent af analyseinstrumenter til mælk, kød, korn, vin og foderstoffer, som 100 af verdens største fødevareproducenter og myndigheder benytter.

Årets organiske vækst i salget på to procent i koncernens kerneforretning kunne ikke ophæve tilbagegangen på grund af valutakurspåvirkninger og effekten af et mindre frasalg i 2013.

Driftsoverskuddet faldt til 314 mio. kr. og overskudgraden faldt til 18, mens overskuddet efter skat blev reduceret med næsten 100 mio. kr. til 216 mio. kr.

»Det trak også tænder ud, at vi flyttede udviklings- og produktionsaktiviteter fra Höganäs i Sverige til Danmark. Af de 165 svenske medarbejdere fik omkring 45 job i Hillerød. Samtidig hjalp vi de øvrige svenske ansatte med hjælp til bl.a. uddannelse og flytning,« siger Torben Ladegaard.

Blandt andet på grund af forholdsvist store investeringer blev indtjeningen i 2014 meget lavere end i 2013, forklarer han på kontoret på Foss Allé 1 i Hillerøds nye industrikvarter, som bl.a. tæller Novo Nordisk og amerikanske Biogen.

Ramt af krisen med Rusland

Det fremgår af ledelsens skriftlige kommentarer til 2014-regnskabet, at Foss som mange andre virksomheder blev ramt af Ruslands importstop for en række europæiske og amerikanske fødevarer. Det ramte især den europæiske fødevareindustri hårdt og førte til en opbremsning for investeringer hos en lang række af de vigtigste kunder hos Foss.

»De dæmpede investeringerne på grund af Ruslands importstop for vestlige fødevarer, og det har vi tydeligt kunnet mærke også hos os. På den front mistede vi omsætning for et tocifret millionbeløb,« siger direktøren.

Foss oplevede markante udfordringer i 2014 primært på grund af, at en række kunder blev udelukket fra at eksportere til Rusland.

»Men vi har også set, at Kina gennem en stor reform af de offentligt ejede laboratorier har skåret kraftigt i investeringerne, og at der kom et større prispres i markedet. I Kina gik vi markant tilbage i omsætning,« siger Torben Ladegaard.

Omvendt lykkedes det for Foss at styrke positionen i blandt andet Latinamerika på grund af nye teknologiske løsninger, som giver kunderne nemmere analyser og hurtigere analyseresultater. Sidste år øgede koncernen antallet af medarbejdere med 60 i Hillerød, bl.a. på grund af investeringer i forskning og innovation, og i år ventes yderligere ansættelser med 10-15 nye ingeniører inden for innovation.

Slagteri

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere