Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Forsikringsgiganterne mister kunder - derfor smutter danskerne

Bus kører galt i Aarhus: 28 sendt på skadestuen
Foto:

Dagens overblik: Facebook fortæller om sine fynske planer. Der er foregået ureglementeret insiderhandel hos Lauritz.com. Og så vender kunderne ryggen til de kendte forsikringsselskaber. Her får du dagens vigtigste erhvervshistorier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Godmorgen.

Du er vågnet op til en Business-dag, der formentlig kommer til at stå Facebook på.

I måneder har det været en dårlig bevaret hemmelighed, og i dag lader det så til, at Odense Kommune endelig vil offentliggøre, at Facebook rejser et kæmpe datacenter på Fyn.

Inden vi når den historie, skal vi blandt andet se på insiderhandel i Lauritz.com.

Men først: The Big Four i forsikringsbranchen taber kunder.

1
Kunderne svigter det kendte forsikringsfirkløver

Mange tusinde kunder vender i disse år ryggen til de forsikringsselskaber, som vi kender bedst. Tryg, Codan, Topdanmark og Alm. Brand har alle tabt markedsandele til nye og mindre selskaber. Det skriver Finans.dk.

I løbet af de sidste otte år har selskaberne tabt mellem 1,8 og 2,5 procent af forsikringskunderne på det danske marked, og hvert år mistet trecifrede millionbeløb i præmieindtægter. Ifølge Anders Valdemar Juhl, der ejer af den finansielle rådgivningsvirksomhed Uvildigraad, skyldes det nye salgskanaler:

»De mindre selskaber stjæler kunder fra de store, fordi de små er mere fleksible, proaktive og aggressive. De små selskaber er generelt bedre til at distribuere forsikringer på nye måder f.eks. via. nettet,« siger han.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Tvivlsom insiderhandel i auktionshuset

Lauritz.com har lidt nederlag efter nederlag, siden auktionshuset blev børsnoteret i sommer. Aktien er faldet mere end 40 procent siden noteringen. Og nu bliver Lauritz så også ramt af en sag om ureglementeret insiderhandel, kan Berlingske Business fortælle.

Selskabets egen driftsdirektør købte den 28. november - dagen hvor Lauritz.com's præsentere regnskab - en god portion af egne aktier. Det må han sådan set gerne. Problemet var bare, at købet blev indberettet til Finanstilsynet alt for sent. Og det er et brud på reglerne, siger ekspert i børsret, Paul Krüger Andersen:

»Det er ud over grænsen og i sig selv ulovligt efter reglerne om markedsmisbrug.«

19BUSSAS-RESULTS-161856.jpg

%
Dagens tal..

er 7.000.000. Så mange nye seere verden over gav sig i de sidste måneder af 2016 til at se serier som House of Cards, Orange Is the New Black og Stranger Things. Netflix præsenterede sent i går aftes regnskab for fjerde kvartal, og de mange nye seere kom bag på investorerne. I gårsdagens efterhandel steg aktien med 7 procent.

aaa

3

Facebook på fynsk

Så kom dagen. Langt om længe vil Odense Kommune fortælle os, hvad det er for en megakonstruktion, Facebook har tænkt sig at opføre på Fyn.

Internetgiganten har indkaldt til pressemøde på Odense Rådhus, hvor den efter alt at dømme vil offentliggøre, at den opfører et kæmpe datacenter i erhvervsområdet Tietgenbyen lidt syd for Odense. Det kunne Fyens Stifttidende fortælle i går. Og den tidligere Odense-borgmester Anker Boye, som har været med til at forhandle med Facebook, glæder sig.

Datacentret bliver på 184.000 kvadratmeter - eller i journalistsprog: 26 fodboldbaner. Selve byggeriet kommer til at skabe 1.200 nye job, men når først står det færdigt, vil det kun have et begrænset antal ansatte.

a

4

Theresa May får danske virksomheder til at ryste på hånden

Markedet har efterhånden sundet sig oven på Theresa Mays tale, hvor hun slog fast, at Storbritannien skal forlade EUs indre marked. Men ude i de danske virksomheder bliver der holdt møde efter møde med Brexit øverst på dagsordenen. For hvordan skal man sælge sine varer til Storbritannien, hvis der kommer høj told på dem?

Eksempelvis overvejer Nordic Seafood, om det kan betale sig at flytte produktionen og lageret fra Danmark til Storbritannien for at snige sig forbi en toldmur. Det fortæller direktøren til Berlingske.

»Da jeg i tirsdags læste, at premierminister Theresa May går efter den hårde landing, var min første tanke, at vi må overveje, om vi skal have produktion og lager i Storbritannien,« siger Lars H. Olsen.

Business-redaktionen anbefaler

- Kaos i skrantende Café Sommersko-dynasti: Direktører og revisorer holder gang i svingdøren

- Jesper Rangvid, CBS: Børsnotering er billigst for Nykredits kunder

- Aggressive robotter stjæler dine billetter: Dansk iværksætter tager kampen op med millioner i ryggen

5

Trumps handelsminister ruster op til handelskrig

Den stenrige businessmand Wilbur Ross ser ud til at skulle føre USAs handelspolitik de kommende år. Og han gør lader nu våbnene til at føre handelskrig mod Kina.

»Kina taler meget mere om frihandel end de faktisk praktiserer. Kina er det mest protektionistiske af de store lande,« sagde Ross i går under en høring foran senatet. Det skriver Financial Times.

Bemærkningerne kommer et par dage efter den kinesiske præsident Xi Jinping sendte stikpiller afsted mod Donald Trump for hans America First-politik. Her slog Jinping sig op som en ny forkæmper for frihandelen.

Under valgkampen foreslog Donald Trump at indføre en toldafgift på 35 procent på varer importeret fra Kina.

Det sker i dag

Klokken 9 behandler Retten i Glostrup en sag, hvor en offentligt ansat IT-indkøber er tiltalt for at have modtaget bestikkelse fra firmaet Atea.

Du ved det nok godt nu: Facebook og Odense Kommune holder pressemøde om nyt datacenter klokken 10. Følg med her.

Samtidig udsender Eurozonen tal for betalingsbalancen i december.

Klokken 13.45 holder den europæiske centralbank, European Central Bank, rentemøde i Frankfurt. Efterfølgende afholdes der pressemøde.

Det sker på markederne

- Nikkei-indekset i Tokyo får stor glæde af den svækkede yen i forhold til dollar. Indekset stiger 0,8 pct., hvilket også gælder det bredere Topix-indeks.

- De kinesiske markeder på fastlandet ligger med små udsving. Shanghai Composite-indekset falder 0,1 pct.

- De amerikanske aktiefutures ligger med fald på under 0,1 pct. torsdag morgen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen