Job på farten. Forretningsrejser er et ekstra krydderi i arbejdslivet. Det viser en ny undersøgelse blandt europæiske forretningsrejsende.
16. februar 2007, 09:28 – opdateret 5. maj 2012, 01:32
I dag er forretningsrejser et dagligdags begreb, og selv de øverste ledere vil ofte være underlagt strenge firmapolitikker, der styrer deres rejseindkøb, viser en ny undersøgelse, der er foretaget af American Express Business Travel blandt 500 europæiske forretningsrejsende.
Men ikke desto mindre opfatter 78 procent af de forretningsrejsende, at netop rejser er med til at gøre jobbet mere spændende.
Disse kunder opfatter erhvervsrejser som værende tættere forbundet med professionel og personlig udvikling end med status.
De dage, hvor man forbandt forretningsrejser med status og noget, der var forbeholdt jetset-erhvervsledere, er ovre.
De aspekter ved rejserne, som vægtes højest i dag, er mere jordnære. 70 procent af de adspurgte mener, at møde nye mennesker og at danne nye relationer er noget af det, som betyder mest ved rejserne.



























































