Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Fornyet fremgang i beskæftigelsen venter

Den økonomiske krise i Danmark er for alvor på retur, og et større boom i beskæftigelsen venter lige om

hjørnet. Mod tidligere forventninger tyder alt nu på, at beskæftigelsen vil stige med op mod 9.000 personer i år.


Det

er primært amter og kommuner, der ansætter nye folk, men det ser også godt ud for servicesektoren, og industribeskæftigelsen

falder mindre en ventet. Og i år 2003 kan det komme til at se rigtigt godt ud. Til næste år vil beskæftigelsen

vokse med op mod 21.000 personer. Det viser beregninger, som Jyske Bank har lavet for ErhvervsBladet.


Økonom i Jyske Bank,

Klaus Kaiser, lægger ikke skjul på, at dykket i den danske økonomi blev betydeligt kortere end forventet, og det

vil komme til at lægge yderligere pres på det i forvejen meget stramme arbejdsmarked.


- Det er et spørgsmål

om, hvilken profil lavkonjunkturen har haft. Den har ikke ramt alle sektorer og har derfor ikke slået fuldt igennem i alle sektorer.

Der har været livskraft nok til at få opsvinget hurtigt i gang igen, siger Klaus Kaiser, der fremhæver, at der fortsat

vil gå nogle måneder, inden der igen kommer fuld damp under kedlerne på den danske økonomi.


- Indtil

opsvinget får ordentligt fat, vil der fortsat komme enkelte historier frem om afskedigelser. Men det vil ikke være noget

alvorligt og bestemt ikke noget trendsættende, siger Klaus Kaiser.


Mest udsat er byggeriet, hvor antallet af ansatte sandsynligvis

vil falde med små 8.000 personer i år.


Industrivirksomhederne vil opleve et nærmest usynligt fald i deres beskæftigelse

på under 1.000 personer. Derved vil to års solide fald i beskæftigelsen være bremset, og næste år

vil der sandsynligvis være fremgang inden for industrien for første gang siden 1998.


Inden for det private ser det

dog stadig bedst ud for serviceerhvervene i form af revisorer, advokater, konsulenter, ejendomsmæglere osv.


- Det beviser

nok engang det strukturelle skift i økonomien over mod en stigning i den private service, mens de gamle erhverv oplever en

nedgang, siger Klaus Kaiser.



Ubehagelig joker

Han understreger, at den hurtige vending også bliver en udfordring for den

danske økonomi. Normalt betyder en periode med lavere vækst, at ledigheden begynder at stige. Derved bliver der flere

folk at tage af for virksomhederne, når ordrebøgerne igen begynder at vokse. Men det har ikke været tilfældet

denne gang.


Jyske Bank regner med, at ledigheden i år vil falde til omkring 140.000 personer på årsbasis. Næste

år vil den sandsynligvis blive barberet yderligere ned med 5.000 til 6.000 personer.


Faren for flaskehalse og lønpres

vil begynde at blinke i horisonten, hvis ikke nye tiltag sikrer, at arbejdsstyrken vokser.


Samme melding kommer fra Nordens største

finanskoncern Nordea Markets.


Banken har netop udsendt sin seneste prognose for den danske økonomi og har opjusteret

sit skøn for den økonomiske vækst i år fra 1,6 pct. til 1,8 pct.


Men cheføkonom hos Nordea,

Helge J. Pedersen, påpeger, at inflationen er ved at udvikle sig til en ubehagelig joker til fare for den danske økonomi.


Primært

fordi lønningerne i Danmark som følge af det stramme arbejdsmarked vokser hurtigere end i de øvrige eurolande.


Nordea

tror, at priserne vil stige med 2,4 pct. til næste år. Det er 0,8 pct. mere end gennemsnittet for euro-området.


-

Højere lønstigningstakt i Danmark kan betyde, at vi ikke kan holde rentespændet til euro-zonen på 0,30 pct.,

men må udvide det til 0,35 pct., siger Helge J. Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen