Del : SMS
Berlingske Business

Fordele og ulemper ved alle økonomiske indgreb

Om der skal gribes ind i en økonomi, som er på vej ned i fart, er et meget omdiskuteret emne blandt økonomer. Men der er også kæmpe uenighed om, hvordan et indgreb bedst skrues sammen. Læs om for­dele og ulemper ved forskellige økonomiske indgreb her.

Artiklen fortsætter under annoncen
Farten i dansk økonomi kan speedes op på mange forskellige af måder. Men der er både fordele og ulemper ved de fleste typer af stimulerende økonomiske indgreb.

Drejer det sig ene og alene om at skabe nye job og økonomisk aktivitet, anses det normalt for bedst at ansætte flere folk direkte i den offentlige sektor. Altså flere sygeplejersker, hjemmehjælpere, lektorer og administratorer i stat og regioner. Så vil der med 100 procents sikkerhed komme flere i arbejde.

Sådan er det ikke, hvis skatten sættes ned. Der er nemlig ingen garanti for, at folk bruger penge fra lavere skatter, så det skaber mere økonomisk aktivitet. En del vil formentlig spare ekstra penge op.

Der er heller ingen garanti for, at folk køber danske varer. De kan lige så godt rejse alle de ekstra penge op i udlandet eller købe udenlandske varer for alle pengene. Derfor er den slags indgreb også bedst, hvis de vedtages samlet af mange lande på én gang.

Lavere skatter
Når lavere skatter alligevel er til debat nu, og formentlig vil indgå i en kommende vækst- eller stimulanspakke, skyldes det, at lavere skatter får flere til at arbejde og forbedrer strukturerne i dansk økonomi, så folk går senere på pension, uddanner sig mere, flytter mindre til udlandet, udfører mindre sort arbejde og så videre.

Alt sammen noget, der er hårdt brug for på længere sigt, hvor der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive.

Stimulanspakker
Lavere moms på eksempelvis fødevarer eller faldende afgifter kan også stimulere økonomien. Men her er der til gengæld kun meget små, måske slet ingen, positive virkninger på arbejdsmarkedet, hvorfor det næppe er et specielt smart sted at sætte ind. Samtidig er afgifter typisk lagt på ting, man helst vil begrænse forbruget af, eksempelvis tobak, alkohol, benzin og strøm.

Flere ansatte i den offentlige sektor har også sine dårlige sider. Det kræver eksempelvis stigende skatter at finansiere ekstra udgifter. Men en højere skat, og måske også stigende rente, hvis udgifterne finansieres med offentlige underskud i en periode, har det med at fortrænge privat aktivitet af nogenlunde samme størrelse på længere sigt.

Det vil også føre til øget kamp om den bedst kvalificerede del af arbejdsstyrken, så erhvervslivet svækkes.

Derfor vil modstandere af denne type økonomisk politik til enhver tid hævde, at stimulanspakker gør mere skade end gavn på langt sigt.

Endelig er der så også mulighed for at lave kloge og intelligente stimulanspakker, som bruger penge på områder, der alligevel trænger til fornyelse, og som kan give både højere velstand og bedre miljø – på samme tid. Det er, hvad Europa-Kommissionen for nylig har anbefalet. Fordelen ved denne type indgreb er, at de ikke er permanente, men typisk løber i et par år, hvorefter de løber ud.

Dyrt og tidskrævende
Ulempen er så, at det tager lang tid at planlægge. En ny bro, et nyt universitet, en større lufthavn eller ny vindmøllepark kan således tage år at forberede, hvilket er et problem, hvis der skal ske noget her og nu.

Anden ulempe ved offentlige investeringer er, at de er dyre. Hentes pengene hjem via højere skatter, er hele præmissen, at den offentlige sektor ved bedre end private virksomheder og individer, hvor det er fornuftigt at bruge penge og investere i fremtiden.

Om det i det hele taget er en god idé at stimulere økonomien med aktiv finanspolitik, er af samme grund et meget omstridt emne blandt økonomer. Det er således også svært både at time og dosere disse indgreb på optimal vis, så de hverken kommer for sent eller tidligt, eller er for små eller store.

De historiske erfaringer på dette område er ikke de bedste. Men »på langt sigt er vi alle døde,« sagde den berømte britiske økonom John M. Keynes engang, da han skulle forsvare sine egne teorier om fornuften i at føre aktiv finanspolitik.

Problemerne kan med andre ord blive så store på kort sigt, og så dyre at løse i fremtiden, at man er nødt til at handle nu, selv om kan skabe nye problemer på længere sigt.

Noget af det, som eksempelvis kan blive dyrt i fremtiden er, hvis den aktuelle nedtur i dansk økonomi fører til høj ledighed og udstødning af svage grupper fra arbejdsmarkedet. Det er ikke lige, hvad dansk økonomi har brug for nu, hvor alle kræfter er sat ind på at fremskaffe flere hænder og hoveder.

Så det er en uhyre svær balancegang at skrue det helt rette indgreb sammen, hvis der altså overhovedet skal gribes ind i økonomien.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere