4. september 2009, 15:01

Danskerne er begyndt at gemme penge til fremtiden nærmest som aldrig før. Ses der helt bort fra indbetalinger på pensioner, bruger danskerne lige nu kun 95 kroner, hver gang de får 100 kroner udbetalt fra løn, pensioner eller anden indkomst. Tælles pensioner med, er det tæt ved 12 procent af indkomsten, der puttes i sparegrisen.

Det viser tal fra Finansministeriet; og i den nye økonomiske oversigt fra regeringen står der ordret, at lysten til at spare penge op, eller afvikle gammel gæld, lige nu er »på det højeste niveau siden lavkonjunkturen i 1982«.

Alene siden sidste år er de summer, som danskerne lægger til siden og ikke forbruger, fordoblet. Så udviklingen er meget markant. Den skal tilmed ses i forhold til, at danskerne i de gode år, da boligpriserne steg med stor fart, og jobsikkerheden var i top, brugte mere, end de tjente. Det kunne ske ved at optage nye lån, belåne friværdier og købe på klods i varehuse og stormagasiner.

Frygten for ledighed
I sammenligning med tidligere økonomiske opsving, var gældsætningen fra 2004 frem til og med 2008 dog ikke specielt voldsom. Før er danskerne gået meget hårdere til værks, når det drejer sig om at bruge penge. Det skyldes formentlig, at de store stigninger i boligpriser og aktiekurser er blevet opfattet som midlertidige. Eller at betingelserne er blevet helt anderledes end i 1980erne, eftersom det ikke er så attraktivt at stifte gæld, som det var dengang, da rentefradraget havde en skattemæssig værdi på mere end 60 procent, og både løn og inflation galopperede af sted.

Når mange vil spare nu, skyldes det især frygten for at miste jobbet. Plus de store tab af formuer som mange har oplevet det sidste år. Selv om aktierne er steget pænt i kurs på det sidste, ligger de fortsat 30 procent lavere end for ét år siden. Boligpriserne er også raslet ned, så der ikke længere er en kæmpe friværdi at spise løs af.

Fortsat er danske husstande forholdsvis velpolstrede. Den gennemsnitlige formue per husstand i Danmark er lige nu på 900.000 kr. Det gælder vel at mærke, hvis alle former for gæld i banker, hos realkredit med videre er trukket fra formuen. Tælles pensionspenge med, er tallet oppe på 1,3 millioner kr. Langt den største bid af denne formue er placeret i boliger, og disse boligformuer er faktisk lige nu højere, end det historiske gennemsnit, og også højere end i 2004, men dog lavere end i 2006, da både prisen på fast ejendom og optimismen toppede, fremgår det af Finansministeriets beregninger.

Der er med andre ord ikke tale om, at danskerne set under et er meget hårdt gældsat eller ude på økonomisk tynd is, som kan bryde sammen, når som helst.

Historisk pengefest
Når mange trods dette foretrækker at spare op med arme og ben, skyldes det tidernes ugunst. Især den stigende arbejdsløshed sætter givet en skræk i livet på mange.

Men for alle dem, der ikke mister jobbet, er den aktuelle udvikling nærmest en økonomisk fest af historiske dimensioner. Den korte rente er således historisk lav. Det vil fra nytår give mange med korte flex- og rentetilpasningslån store besparelser på deres boliglån. Læg dertil, at lønnen for tiden stiger pænt hurtigere end priserne på almindelige forbrugsvarer, at skatten falder en del fra nytår, og tvangsopsparing fra SP-ordningen er sluppet løs. De tiltag er i fuld gang med at forbedre økonomien i de fleste husholdninger på ganske markant vis.

Pensionister og andre, som står uden for arbejdsmarkedet, har tilmed udsigt til at få reguleret deres pensioner op til næste år med 3,7 procent med den særlige satsregulering, hvilket ifølge Finansministeriet »er den højeste stigning i satsreguleringens historie« og pænt over den stigning på et par procent, som inflationen vil stige med i år.

Stramning forude
Så nok er der krise, og nok falder velstanden i år; men langt de fleste vil trods dette opleve, at de får flere og ikke færre penge mellem hænderne. Der er med andre ord ved at blive dækket op til en massiv forbrugsfest, hvis ellers troen på, at tiderne igen bliver bedre på et tidspunkt, vender tilbage. Det er formentlig først i 2011, eller måske 2012, hvis man er pessimist, at det for alvor begynder at lysne for samfundsøkonomien, og ledigheden holder op med at stige. Men begynder optimismen til den tid at vokse, vil danskerne med stor sandsynlighed igen begynde at købe stort ind, så beskæftigelsen, de offentlige finanser og det hjemlige erhvervsliv får det bedre.

Det kan faktisk ikke udelukkes, at den økonomiske politik om få år må strammes, fordi danskerne begynder at bruge for mange penge. De aktuelle lempelser af den økonomiske politik er i hvert fald så massive lige nu, at de umuligt kan fortsætte mange år ud i fremtiden, uden den offentlige gældsætning eksploderer. Så en regning venter forude, og den har det med at komme, netop når danskerne tror, at alt nu er godt og igen begynder at holde forbrugsfest.