Forbrugertilliden i Danmark faldt overraskende til indeks minus 1,0 i marts fra 1,8 i februar. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
22. marts 2010, 09:52 – opdateret 22. marts 2010, 09:55
Det var overraskende, da medianen af 4 estimater, som RB-Børsen havde indsamlet gav forventing om en stigning på 1,5 og Bloombergs adspurgte analytikere havde ventet en stigning på 2,0.
- Forbrugerne vurderer, at deres egen aktuelle økonomiske situation er bedre end for et år siden og forventer, at deres situation bliver bedre om et år end i dag. Begge vurderinger ligger på et højere niveau end sidste måned, forklarer DST.
Derimod vurderer forbrugerne, at Danmarks aktuelle økonomiske situation er værre end for et år siden, og vurderingen er faldet i niveau siden sidste måned.
Danmarks fremtidige situation forventes at blive bedre om et år end i dag, men niveauet er faldet siden sidste måned.
RB-Børsen






























































