Del : SMS
Berlingske Business

Forbruger-ombudsmanden jagter ulovlige gebyrer

penge
Foto:

Virksomhedernes fantasi, når det gælder gebyrer kan være blevet lidt for stor. Forbrugerombudsmanden ser i øjeblikket på en række sager, hvor nogle gebyrer kan være ulovlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Betal et gebyr på 29 kroner om måneden for at få et brev, der stort set aldrig kommer. De danske virksomheders fantasi er meget stor, når det gælder om at opkræve gebyrer fra kunderne, og det sætter Forbrugerombudsmanden på arbejde. Ombudsmanden er i øjeblikket i gang med at undersøge en række sager, hvor nogle gebyrer kan vise sig at være ulovlige.

Den ene handler om, at en virksomhed opkræver et månedligt gebyr, hvis kunderne vil have muligheden for at få et brev fra virksomheden. Men ifølge de klager Forbrugerombudsmanden har fået, sender virksomheden kun et brev eller to om året. Derfor kan gebyret været ulovligt i henhold til god markedsføringsskik, og det kan give en påtale fra Ombudsmanden.

De andre sager Forbrugerombudsmanden ser på, er nærmest en navneleg, hvor nogle virksomheder har været meget kreative, når de har fundet på navne for deres gebyrer for regninger betalt via Betalingsservice, der tidligere blev betegnet PBS.

De fleste virksomheder tager omkring ti kroner for en regning, der skal betales via Betalingsservice, men når de gør det, må de ikke længere kalde det for et Betalingservice gebyr. Det har Forbrugerombudsmanden i en tidligere afgørelse slået fast og det skyldes, at virksomhederne kun betaler fem kroner til Nets, der står for Betalingsservice, for at bruge den service.

19BUSTDC-og-YouSee-facade-o.jpg

Men nogle virksomheder har fundet på at kalde gebyrerne for henholdsvis »Betaling via betalingsservice« og »Betalingsgebyr, betalingsservice«. De er begge på knap ti kroner, og svarer derved til mere end virksomhedernes udgift til Betalingsservice.

Navne på gebyrerne kan derfor være vildledning af forbrugerne, og det må man ikke i henhold til markedsføringsloven. I yderste konsekvens kan virksomhederne få en bøde for en overtrædelse af den paragraf.

»Vi har tidligere truffet afgørelse om, at det ikke må hedde et PBS-Gebyr, hvis gebyret overstiger virksomhedens udgifter til PBS nu Nets. Spørgsmålet er, om de sidste benævnelser kommer for tæt på. Får forbrugeren ved benævnelserne indtryk af, at gebyret alene dækker udgifterne til Betalingsservice, uden at dette er tilfældet? Det er det, som vi vurderer i øjeblikket,« siger chefkonsulent i Forbrugerombudsmanden sekretariat, Annette Creve-Fræmohs, der regner med, at Forbrugerombudsmanden vil være færdig med vurderingen i løbet af foråret.

mons

Gebyrerne er en stor jungle

Forbrugerombudsmanden understreger, at virksomhederens gebyrer ikke direkte er reguleret i lovgivningen. Det betyder, at virksomhederne som udgangspunkt selv kan bestemme, hvilke gebyrer de vil opkræve og hvor store de skal være.

Men der er bånd på. Gebyrerne skal være aftalt mellem forbrugeren og virksomheden. De må ikke ensidigt indføres eller forhøjes af virksomheden, og gebyrerne må ikke være urimelige.

TDC er en af de virksomheder, der har været ude skrue på gebyrknapperne. Fra februar sidste år steg gebyret for betaling af regninger via Betalingsservice fra 5,32 kr. til 10 kr. pr. gang. Gebyret blev derefter omdøbt til et »Betalings- og administrationsgebyr«.

TROELS

Forbrugerombudsmanden påpeger, at en sådan stigning skal varsles og det skal ligeledes stå i den oprindelige kundeaftale, at gebyrerne kan hæves.

Torben Rune er teleanalytiker og stifter af virksomheden Netplan, der lever af at yde teknisk og kommerciel rådgivning til store offentlige og private virksomheder inden for tele, data og it.

Torben Rune betegner teleselskabernes gebyrer som en gigantisk jungle.

»En jungle er karakteriseret ved, at den ikke er til at finde rundt i. Og jo længere du er i junglen, jo mere uoverskuelig og sværere bliver den at finde rundt i. Det har noget at gøre med, at grundtjenesten hos teleudbyderne er den samme og meget svært at konkurrere på. Derfor kommer der et hav af andre tilbud oveni, og nogle af dem er styret via gebyrer,« siger Torben Rune.

boliglån

Vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, råder i lighed med Torben Rune kunderne til at holde grundigt øje med gebyrerne og derefter stemme med fødder, hvis man føler, at de er urimelige.

» Vi opfatter det som vildledende markedsføring, hvis der oveni en grundydelse kommer et gebyr, man ikke kan undgå. Fred være med det hvis de er små nok, men hvis de når en vis størrelse, er det vigtigt at regne det med som forbruger. Når Fitness World i stedet for at opkræve 10 kroner hver anden måned, opkræver 10 kroner hver måned, bliver det til en del ekstra penge hvert år for Fitness World, hvis den har halv million medlemmer,« siger Vang Jelsøe.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere