Berlingske Business
LIVE
10:58 Deutsche Bank og Bank of America får bøde på 418 millioner

Fogh og Bendtsens håb

Det solide borgerlige-liberale flertal har vist sig politisk manøvredygtigt. Ikke mindst fordi Dansk Folkeparti har fundet

en balance mellem rollen som populistisk protestparti og en ansvarlig sparringspartner for regeringen. Det sidste har blandt andet

udmøntet sig i helhjertet støtte til Danmarks kurs i Irak-krigen og to finanslovsforlig samt en række større

og mindre politiske aftaler. Tilmed også ind imellem med radikale og socialdemokraters deltagelse.



Loyaliteten rakte forleden

til at afværge en næse til justitsminister Lene Espersen for hendes ministeriums rolle i sagen om den flygtede irakiske hærchef.





et afgørende område har Dansk Folkeparti dog ikke nedtonet sin populistiske profil.



Når det drejer sig om

overførselsindkomster.



Tilmed forsøger partiet i disse døgn at forpligte regeringen til ikke at forringe

de sociale ydelser. Alle skal - i Dansk Folkepartis optik -have det, de har nu. Mindst.



Heri ligger også forklaringerne

på, hvorfor regeringen (især Venstre) er så tilbageholdende med at foreslå skattelettelser. De vil ikke kunne gennemføres

uden en ændret finansiering af velfærdsgoder. Og lige præcis i det stykke hælder Dansk Folkeparti til socialdemokratisk

tankegods.



Blandt andet af den grund at det netop hovedsageligt er fra det tidligere regeringsparti, at Pia Kjærsgaard

har hentet stemmerne til sit gennembrud.



I det nuværende folketing er der ikke flertal for skattelettelser i større stil.

Og slet ikke for finansieringen. Dansk Folkeparti ønsker mod bedre vidende skattelettelser i bunden, hvor de er blottet for

en såkaldt dynamisk effekt og nærmest ikke er til at få øje på. Men netop det "sociale" synspunkt

er en hjørnesten i Dansk Folkepartis taktik.



Og derfor er det vanskeligt for regeringen at få hul på den vigtige

debat og de nødvendige forandringer.



Men nu kan Venstre og konservative så småt gøre sig nyt håb.



En

Gallup-måling i Berlingske Tidende ville udmøntet som valgresultat give helt nye muligheder.

Flertal med radikale

Udover

sit solide og uantastede flertal med Dansk Folkeparti, der altså har vist sig brugbart til både at føre økonomisk

politik og understøtte sikkerhedspolitikken, ville regeringen få flertal sammen med de radikale.



Og paradokset er,

at netop i ønsket om forandringer i velfærdspolitikken står de radikale både Venstre og konservative betydeligt

nærmere end de står Socialdemokratiet, der af historiske grunde har vanskeligt ved at flytte sig afgørende i det

spørgsmål.



Flertallet i Gallup-målingen er spinkelt, men det er ikke første gang, det dukker op. Og

der er ikke tvivl om, at de to regeringspartier gør sig forhåbninger om de enestående parlamentariske muligheder

et flertal med såvel højre som midten vil give VK.



Vil de radikale efter et valg overhovedet søge indflydelse,

hvis prisen er, at VK-regeringen kan få æren for at gennemføre langsigtede forandringer blandt andet i spørgsmålet

om finansieringen af velfærdssamfundet? Sandsynligvis ja.



En periode helt uden for politisk indflydelse, som de radikale

oplever nu, kan have sine fordele for et parti, der konstant har haft del i ansvar og magt i generationer. Partiets medlemmer og ledelse

får lejlighed til at tænke sig om. Ny politik bliver formuleret. En ny strategi lægges. Nye politikere rykker frem

i forreste geled. Resultatet er ikke udeblevet: stemmer og medlemmer vælter ind.



Men at fortsætte ørkenvandringen

også efter næste valg, hvis der byder sig et alternativ. Det vil de radikale selvfølgelig ikke.



Det ville

være helt i strid med partiets selvforståelse og tradition, der bygger på indflydelse, indflydelse og atter indflydelse.



Og

tilmed vil ansvaret blive behageligt begrænset til de reformer, som de radikale mere end noget andet parti har krævet

højlydt den seneste halve snes år. Alle de andre spørgsmål vil regeringen kunne klare med Dansk Folkeparti

(17 mandater), der i Gallupmålingen har sat fem mandater til, men fortsat er større end konservative, som er uforandret

(16 mandater). De radikale har derimod vundet fire mandater siden valget (13 mandater). Venstre har i målingen vundet fem (61

mandater) og er fortsat langt landets største parti. Nummer to er Socialdemokratiet med 51 mandater.



De radikale tilbage

i en nøglerolle rummer spændende perspktiver for forandringer i det danske samfund.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen