Del : SMS
Berlingske Business

Første kvindelige formand i LO kommer fra små kår

28BUSPix-Lizette.jpg
Lizette Risgaard er valgt med et stort flertal som ny formand for LO efter Harald Børsting. Foto: Claus Fisker

Nogle siger, at slid og stædighed bliver belønnet, når man kæmper for at blive til noget mere og nå sine mål. Det har ført Lizette Risgaard helt til tops som LOs nye formand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange kender hende som den danske fagbevægelses hårde forhandler i kampen mod det irske lavprisselskab Ryanair. En kamp som den stædige Lizette Risgaard bare ville vinde og vandt.

Hun er folkelig og i medierne god til på ganske almindeligt dansk at forklare, hvad fagbevægelsen kæmper for. Det er den selvsamme stædighed og folkelighed, som i dag tirsdag førte til, at hun på LO-kongressen i Aalborg blev valgt til afløser for Harald Børsting.

LO

Hun er LOs første kvindelige formand. På forhånd var Lizette Risgaard, der begyndte sit arbejdsliv som rengøringsassistent, regnet som en sikker vinder. Selv om nogle en overgang mente, at LOs nu 55-årige næstformand siden 2007 nemt kunne være blevet en parentes i fagbevægelsens historie. Men hun viste, at hun evnede at bide sig fast. Lizette Risgaards mål var at gå efter formandsposten, når Harald Børstings tid var slut. Det lagde hun ikke skjul på.

Allerede for en måned siden lignede hun en sikker vinder. Flere af LOs medlemsforbund, blandt andet de store og magtfulde 3F og Dansk Metal, meddelte, at de støttede hende. I slutningen af september trak den største konkurrent, Kim Simonsen, sit kandidatur.

Det blev en duel mellem Lizette Risgaard og formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther. Hun var storfavorit og vandt også overlegent kampen om at blive Danmarks nye LO-formand.

Hvem er hun så, Lizette Risgaard, og hvad kommer hun af? Sådan vil mange uden for fagbevægelsen spørge. Mens Harald Børsting stammer fra Skive-kanten, nærmere bestemt Dølby i Salling, stammer Lizette Risgaard fra Kalundborg på Vestsjælland.

Lad os slå fast: Der er i hvert fald hverken noget fint eller akademisk over hende. Hun kommer fra et almindeligt arbejderhjem. Lizette Risgaard passer perfekt ind i fagbevægelsens billede af en »rigtig« LO-formand. Moderen var det, der dengang blev kaldt rengøringskone, mens faderen havde job som jord- og betonarbejder.

Forældrene flyttede til København, da hun var lille. Da Lizette Risgaard var ti år, blev de skilt. Derefter boede hun sammen med moderen i en lille lejlighed i Fynsgade på Nørrebro i København. Her gjorde moderen rent om natten og og arbejdede på fabrik. Hun fik senere et job på et kontor og blev tillidsrepræsentant.

Lizette Risgaard har fortalt om moderens historier fra arbejdspladsen, hvad der var retfærdigt og uretfærdigt. Lizette Risgaard fulgte i moderens fodspor. Hun prøvede selv således at gøre rent om morgenen, mens hun gik i skole. Og hun kender stadig nogle af de kvinder, hun gjorde rent sammen med, da hun var ung. De gør rent endnu.

»Så kom jeg i Husligt Arbejder Forbund og i arbejdsløshedskassen, og det er dér, min indignation kommer fra. Jeg mener det virkelig,« sagde Lizette Risgaard i denne uge til dagbladet BT.

Hun fik en udddannelse fra handelsskolen som kontorfunktionær. Senere blev hun tillidsrepræsentant. En egentlig karriereplan har LOs nye formand aldrig haft. Lizette Riisgaard har arbejdet som kontorfunktionær i Husligt Arbejder Forbund, Litografisk Forbund og TIB, tidligere Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark. I 2000 blev hun valgt til næstformand i LO Storkøbenhavn. Syv år senere blev det til posten som næstformand for LO.

Nogle siger, at slid og stædighed bliver belønnet, når man kæmper for at blive til noget mere og nå sine mål. I Lizette Risgaards tilfælde har det ført hende helt til tops som ny formand for LO.

TV: Valg af ny LO-formand:

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere