Del : SMS
Berlingske Business

Flexlån kan koste boligejere dyrt

Flexlån kan koste boligejere dyrt - 1
Realkredit Danmark forventer, at renten på de etårige flexlån lander på mellem 5,50 pct. og 6 pct., Foto:

På mandag går refinansieringen af rentetilpasningslån for 350 mia. kr. i gang, og netop nu er der stor nervøsitet om renten, der den seneste uge er steget markant. Det kan blive dyrt for de ca. 200.000 flexlåntagere.

Artiklen fortsætter under annoncen
På mandag går refinansieringen af ca. 200.000 danskeres flex- og rentetilpasningslån i gang, og der er stigende bekymring for, at renten kan blive høj, hvilket bliver dyrt for boligejerne.

Så sent som i sidste uge var det muligt at kurssikre et rentetilpasningslån til 4,50 pct., hvilket faktisk er lavere, end da renten på de etårige flexlån blev fastsat for et år siden, men efterfølgende er renten steget markant, så en fastkursaftale fredag kostede ca. 5,40 pct.

I BRFkredit vil man slet ikke gætte på, hvad renten ender på, når auktionerne er overstået.

"Der er ekstra stor usikkerhed op til årets auktion, og lige nu tør vi ikke spå om, hvor vi ender," siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit.

Hendes kollega i Realkredit Danmark, Elisabeth Toftmann Asmussen er lidt mere klar i mælet, men ikke meget.

"Vi plejer at kunne forudsige renten ved flexauktionerne meget præcist, men i år er der langt større usikkerhed, end vi er vant til. Vores bedste gæt er, at renten på de etårige flexlån lander på mellem 5,50 pct. og 6 pct., men vi kan ikke afvise, at renten kan gå hen og blive højere end det," siger hun.

Høj risiko

Heller ikke hos Nykredit er man meget for at give en præcis udmelding på, hvad flexlånerne kan forvente at betale i rente til næste år.

"Der er meget stor usikkerhed for tiden. Jeg tror, vi skal være tilfredse, hvis renten ender omkring 5,50 pct., men der er en risiko for, at renten kan ende med at blive højere," siger vicedirektør og chef for Nykredits finansafdeling, Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Usikkerheden skyldes i høj grad, at de investorer, som skal købe obligationerne, er i tvivl om, hvad Nationalbanken vil gøre ved renten, og det spiller en stor rolle, når man skal sætte prisen på kortløbende realkreditobligationer.

"Vi har endnu ikke set en overbevisende stabilisering af valutareserverne. Det har skabt usikkerhed på rentemarkederne, der endnu ikke har afblæst bekymringen for en fornyet renteforhøjelse fra Nationalbanken. Derfor er de korte obligationsrenter steget," siger Nykredits Henrik Hjortshøj-Nielsen.

Stort rentespænd

Nationalbanken har for tiden en rente på 5 pct., hvilket er 1,75 procentpoint over renten i eurozonen, fordi det har været nødvendigt at forsvare en svækket krone.

Nationalbanken har flere gange advaret om, at man altid er villig til at bruge rentevåbnet til at forsvare kronens værdi, også selv om det bliver midt i en refinansiering af flexlånene, hvilket kan blive dyrt for låntagerne.

Hvis renten ender på 5,50 pct. vil det efter skat koste 430 kr. mere om måneden at låne en mio. kr. afdragsfrit, mens regningen stiger til 600 kr. ekstra om måneden, hvis renten hedder 6 pct. Stigningen er noget mindre, hvis man har valgt lån med afdrag, men op mod 60 pct. af de private boligejere har valgt de billigere afdragsfrie lån, hvor stigningen altså vil være størst.

"Der er stor usikkerhed om renteniveauet. Tirsdag kommer tal for Nationalbankens valutareserve, som kan give en indikation om, hvorvidt Nationalbanken vil ændre renten, og torsdag vil ECB formentlig sænke renten, men vi ved ikke med hvor meget, så det kan blive en meget volatil periode for obligationsrenterne generelt, her midt under refinansieringsauktionen," siger chefanalytiker Jens Peter Sørensen fra Danske Bank.

Han vurderer, at der i alt skal sælges nye obligationer for hele 350 mia. kr. over de næste par uger, hvoraf ca. 270-280 mia. kr. vil være i etårige flexlån.

Netop fordi der skal sælges så mange obligationer har alle de store realkreditinstitutter forsøgt at få låntagerne til at indgå fastkursaftaler, for det gør dem i stand til at sælge obligationer før selve auktionen, der begynder på mandag.

Hos BRFkredit har ca. 8 pct. af låntagerne valgt at fastlåse renten, mens det er omkring 17 pct. hos Nykredit. Men den mulighed forsvinder helt, nu hvor auktionerne går i gang.

Der har også været nervøsitet over, hvor stor købsinteresse der er for flexlånene. De er traditionelt primært blevet købt af danske banker, og det er ingen hemmelighed, at flere af dem er kommet i problemer, og at det har skabt nervøsitet for, at de vil forsøge at slanke deres balancer for at holde solvensen på et højt niveau.

Og hvis de undlader at købe nye flexobligationer, når de gamle udløber, så vil det automatisk slanke balancerne, og dermed forbedre solvensen.

»Vi mener stadig, at bankerne vil efterspørge de et-årige rentetilpasningslån, fordi de har en AAA-rating, en lav renterisiko og kan belånes i Nationalbanken, men det kan være, at køberne vil kræve en højere risikopræmie end normalt, hvilket vil føre til højere renter,« siger Nykredits Henrik Hjortshøj-Nielsen.

For kunder i Realkredit Danmark, BRFkredit og Nordea Kredit begynder auktionerne på mandag, mens de først begynder på torsdag for Nykredits kunder. De sidste auktioner afvikles den 18. december, så for mange kunder vil det først blive klart lige før juleaften, hvad de skal betale i rente det næste år.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere