Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Flertal for højere sex-erstatning

Både rød og blå blok kalder på stigning i erstatningerne til ofre for seksuel chikane.

Politikerne er snart klar med nye retningslinjer, der skal hæve erstatningerne til ofre for sexchikane. Det skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

Vamle hænder under blusen og rap i numsen har indtil nu maksimalt givet 50.000 kroner i erstatning, men det kan snart være slut. Retsordførere på tværs af Folketingets politiske skæl stiller nemlig nu krav om højere erstatninger til ofre for sexchikane.

Det sker efter, at fagforeninger og jurister har betegnet erstatningsniveauet som "latterligt lavt", bl.a. fordi ofrene tit lider af psykiske efterveer i årevis.

- Der er brug for højere erstatninger, siger Dansk Folkepartis Peter Skaarup til Newspaq.

Skaarup vil straks have den nye justitsminister, Lars Barfoed (K), til at undersøge, hvordan sex-erstatningerne virker.

Læs også: Direktør drak sex-erstatning op og Lumre chefer betaler sig fra sexchikane

Lovarbejde

Det samme vil den konservative retsordfører, Tom Behnke.

- Niveauet på erstatningerne til ofre for sexchikane ligger for lavt i dag, siger han til Newspaq, der dog vil afvente Straffelovrådets arbejde, inden han tager initiativer på området.

Straffelovrådet er i øjeblikket i gang med en gennemgang af straffeniveauet for sædelighedsforbrydelser og ventes at anbefale, at det generelle erstatningsniveau for seksuelle overgreb sættes i vejret.

- Efter sommerferien har vi rådets anbefalinger, og så kan vi gå i gang med lovarbejdet," lyder det fra Tom Behnke.

Højere erstatning nu!

Men så lang tid vil DF ikke vente. Justitsministeren må sætte hjulene i gang allerede nu:

- Når det gælder erstatninger, så synes jeg, det er vigtigt, at ministeriet selv tager fat i sagen nu, siger Peter Skaarup til nyhedsbureauet.

SF's retsordfører Karina Lorentzen bidder især mærke i, at de nuværende erstatninger gør, at nogle arbejdsgivere igen og igen begår chikane mod medarbejderne. Derfor skal erstatningerne op, mener hun.

Ingen af politikerne vil sætte kroner og øre på, hvor meget erstatningen for en sexchikane bør være. Det vil de lade være op til jurister og domstole at afgøre.

Fik du læst: Direktør
drak sex-erstatning op
og Lumre
chefer betaler sig fra sexchikane

 




Markedet lige nu