Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Flertal af EU-lande gennemtrumfer kompromis om klimakvoter

Polen kulkraft - 2017022819371
Et flertal af EU-landene har tirsdag bakket op om et kompromis, der skal reparere EU's system for handel med forureningskvoter. Polen, der er afhængig af forurenende kulkraft, er blandt ni lande, der ikke bakker op om kompromisset. Reuters/Kacper Pempel

19 af de 28 EU-lande bakker op om kompromis, der skal reparere EU's system for handel med klimakvoter.

Bruxelles. Et flertal blandt EU-landenes miljø- og klimaministre har efter hårde forhandlinger og knubbede ord stillet sig bag et kompromis, der skal reparere EU's system for handel med forureningskvoter.

19 af de 28 EU-lande bakker efter et daglangt møde i Bruxelles op om kompromisset, hvis præcise indhold ikke er offentliggjort ved mødets afslutning i Bruxelles ved 18.30-tiden.

Kompromisteksten skal nu bruges som udgangspunkt for forhandlinger med EU-Parlamentet, der enedes om sit forhandlingsoplæg i sidste uge.

Blandt andre den polske minister brokker sig ved mødets slutning højlydt over, at han føler sig tromlet.

- Jeg er temmelig overrasket over, hvad der foregår.

- Det er ikke retfærdigt. Det her er sager af enorm betydning for medlemslandene. Jeg har aldrig set noget lignende, siger den polske miljøminister, Jan Szyszko, henvendt til den maltesiske mødeleder, Joseph Caruana.

Danmark og flere andre af EU's mere velhavende medlemslande betragter EU's system for handel med CO2-kvoter som hjørnestenen i EU's klimapolitik.

Systemet sigter mod at reducere udledningen af klimaskadelig CO2 blandt andet ved at gøre det muligt at handle med forureningskvoter.

Men de seneste års økonomiske krise har udfordret systemet.

I takt med at produktionen er gået ned, er der kommet et overskud af kvoter på markedet. Det har gjort kvoterne billigere, og dermed er det ikke længere lige så dyrt at forurene.

Som en midlertidig løsning har man allerede besluttet at trække et antal kvoter ud af handlen for at få prisen tvunget op.

Polen har ført an i en gruppe østeuropæiske lande, der vil have kvoterne tilbage i handlen, når der kommer gang i hjulene igen. Mens Danmark og andre traditionelt grønne lande efter en tid vil sløjfe de kvoter, der ikke er blevet brugt.

En anden gruppe lande anført af Tyskland og Italien har kæmpet for at kunne give flere gratis klimakvoter til industrier, der kunne finde på at flytte til udlandet.

Ud over Polen satte Italien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Letland, Litauen, Cypern og Kroatien sig imod kompromisset.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen